søndag den 20. december 2015

Drømmemageren

Drømmemageren er en fantasybog af Sofie Magnus.

Joanne er 26 år og arbejder som udenrigskorrespondent. Hun er meget optaget af at finde frem til sandheden, og lever med begge ben solidt plantet i virkeligheden. Hun er vant til at leve livet farligt, da hendes arbejde ofte fører hende ind i krigzoner, men selv rutinerede journalister kan blive bange, og da en bombe eksploderer tæt på hende under en opgave i Bagdad, søger hun tilflugt i en lille butik. Her møder hun den gamle kone Fatima, som fortæller hende en helt utrolig historie. Fatima stammer nemlig fra en anden verden, men har siden hun var barn rejst til andre verdener. Verdener, som danner udgangspunkt for mange af de historier og eventyr som Joanne kender. Fatima hævder, at hun har evnen til at besøge mennesker i deres drømme, og at det er på den måde hun inspirerer mennesker til at skrive de kendte historier ned. Men det er ikke ufarligt at rejse imellem verdenerne. Ud over de farer de forskellige verdener rummer er der også væsener, kaldet Vogterne, som forsøger at stoppe rejsen mellem verdenerne. Og nu har Fatima så brug for Joannes hjælp, for Vogterne har fundet hende.
Joanne er dybt skeptisk, men lover at vende tilbage dagen efter og høre resten af historien. Hun har ingen intentioner om at vende tilbage, men efter en nats research er hun alligevel blevet så nysgerrig at hun opsøger Fatima igen. Men den lille butik er forsvundet, og kun et foto på vejen fortæller Joanne at det ikke er noget hun har drømt.
Joanne beslutter sig for at tage rejsen til Peru, hvor Porten til de andre verdener, ifølge fotoet, skulle befinde sig. Da hun kommer frem møder hun den flotte Pablo som selv har rejst med Fatima da han var barn. Han lover at vise hende Porten, og tager hende med til sin landsby. Men før de når at besøge Porten dukker Vogterne op i landsbyen. De vil have fat i Joanne og Pablo for at forhindre dem i at rejse og udbrede viden om de andre verdener. Det lykkes de to at flygte til en anden verden, og så starter historien for alvor. For ikke alt er fryd og gammen i de andre verdener. Krigen truer mellem de der vil rejse og de der vil forhindre brugen af Porten, og det er op til Joanne at stoppe den.

Da jeg hentede Helbrederen hos EgoLibris´ stand til BogForum spurgte de mig, om jeg ikke også kunne tænke mig at anmelde Drømmemageren. Jeg havde ikke hørt om bogen, men sagde alligevel ja tak. Og det er jeg glad for at jeg gjorde, da jeg ikke er sikker på jeg ellers ville have opdaget den fandtes.
Sproget er rigtig godt, med masser af levende beskrivelser og et flow som gør at man ikke kan undgå at leve sig ind i bogen. Plottet er ret originalt - jeg er i hvert fald ikke stødt på noget lignende før - og de mange referencer til kendte historier og eventyr fungerer rigtig godt, og er med til at gøre bogens univers(er) genkendelige for læseren. Idéen med at rejse mellem forskellige verdener er ikke ny inden for fantasygenren, men jeg synes det er lykkedes forfatteren at tilføje noget nyt og anderledes til konceptet.
Som titlen antyder har drømme en stor plads i historien. Både gennem Fatimas evne til at påvirke mennesker gennem deres drømme, men også gennem de mange væseners drømme om frihed og fred. Udover drømmetemaet er Drømmemageren fyldt med kærlighed - specielt mellem Joanne og Pablo -, kampen mellem godt og ondt, frihed, krig og fred.
Bogen er fantastisk spændende og er svær at slippe. Personerne virker realistiske og menneskelige, og specielt Joanne kommer man helt ind under huden på. Ikke mindst fordi hun er bogens jeg-fortæller, hvilket næsten altid gør hovedpersonen mere levende over for læseren. Faren ved jeg-fortællere er, at de andre personer i bogen ofte bliver endimensionelle fordi de kun ses fra fortællerens synsvinkel, men det er ikke tilfældet med denne bog. Alt i alt en bog som bestemt er værd at læse. Der skulle eftersigende være en to´er på vej, og jeg håber det er rigtigt, for jeg er absolut ikke færdig med Joannes historie og bogens univers.

lørdag den 19. december 2015

Helbrederen

Helbrederen er 1. bind af serien Lysets Kvinder af Marie-Louise Rønning, og er en paranormal romance.

Victoria går i gymnasiet, og hører absolut ikke til blandt de populære elever. Hendes eneste rigtige ven er Emil, som er forelsket i hende og forsøger at få hende til at gengælde interessen. Interessen er der også, men Victoria har en stor hemmelighed som gør, at hun ikke synes hun kan være sammen med ham. Hun er nemlig en af Lysets Kvinder, og sammen med sine adopterede søstre jager hun mørkets væsener og beskytter Hillerød mod deres angreb.
Men da Matthew og hans søskende starter på Victorias gymnasium ændrer alt sig. Matthew og hans søskende er nemlig Tusmørkebørn, en blanding af vampyr og, for Matthews vedkommende, engel, og jaget af både lyset og mørket. Deres blod har nemlig særlige egenskaber som gør dem til eftertragtede varer for begge sider af den skjulte krig.
Matthew bliver interesseret i Victoria, på trods af at han ellers ikke lader sig falde for mennesker, og får mistanke om, at hun er andet og mere end en almindelig heks. Og selv om Victoria er sikker på at han er en almindelig vampyr kan hun ikke få sig selv til at fortælle sine søstre om ham - eller slå ham ihjel. Alligevel nægter hun at overgive sig til de voksende følelser hun har for ham. Samtidig begynder hendes magiske evner at vokse i en helt ukendt grad, og det går op for hende at hendes adopterede søstre måske ikke har fortalt hende alt om hendes fortid. Og da en pige forsvinder ændrer alt sig igen...

Da forfatteren spurgte om jeg kunne tænke mig at anmelde bogen sagde jeg ja tak. Jeg havde nemlig gået og luret på den, og jeg har absolut ikke fortrudt at jeg sagde ja efter jeg har læst den.
Umiddelbart minder plottet en del om noget man har læst før: To unge mødes i gymnasiet, den ene er vampyr, og den anden er anderledes end andre unge. De forsøger at holde sig fra hinanden, men forelsker sig alligevel, og der er en del stalking involveret. Men man skal ikke ret langt ind i bogen før man opdager, at den har en hel del mere at komme med. For eksempel personer som er levende, realistiske og indeholder både godt og ondt. Victoria er en pige med ben i næsen som bestemt ikke lader sig styre af sine hormoner, mens Matthew accepterer sine skyggesider og bare gerne vil leve sit liv i fred. Man lærer de to hovedpersoner rigtig godt at kende undervejs, da synsvinklen skifter mellem de to hele vejen igennem bogen, Det er også med til at man som læser lever sig ind i begge sider af konflikten mellem hovedpersonerne, hvilket skaber både forståelse og sympati for hvor mudret kampen mellem lys og mørke egentlig er, samt den gråzone som tusmørkebørnene befinder sig i. Men også resten af personerne er facetterede, interessante og vedkommende, og man kan ikke undgå at komme til at holde af dem.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom den umiddelbart minder en del om Twilight-serien, så adskiller den sig også på flere punkter. Blandt andet er der undervejs flere referencer til både Twilight og Buffy hvilket  giver bogen en dejlig selvironisk tone og en god portion humor, som giver bogen dens helt eget udtryk. Samtidig formår forfatteren at skrue handlingen et sted hen som gør den svær at forudsige, og som får læseren til at holde ved hele vejen igennem. Blandt andet med kampen mellem lys og mørke, og refleksionerne over at ikke alt lys er godt og ikke alt mørke er ondt.
Sproget er godt, med gode beskrivelser og interessante dialoger. Der er dog desværre et par stavefejl undervejs som forstyrrer læsningen lidt. Heldigvis formår handlingen at holde læseren fanget alligevel, og det høje tempo gør at bogen hurtigt er læst. Kan man lide paranormal romance vil man absolut ikke blive skuffet, for bogen hører til i den bedre ende af genren. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 8. december 2015

Kragetaleren

Kragetaleren er 1. bind af fantasytrilogien Vildvæsner af Jacob Grey.


Læs hele anmeldelsen på bookeater.dk.

onsdag den 2. december 2015

Bjæren

Bjæren er 4. bind af fantasyserien PAX skrevet af Åsa Larsson, Ingela Korsell og Henrik Jonsson.

Da mobiltelefoner, iPads og penge forsvinder fra såvel elevers tasker som låste biler er Sløjd-Thomas hurtig til at give Alrik skylden. For selvfølgelig er det plejebørnene der står bag, ligesom det også er dem der står bag alle problemerne med mobning i skolen - og det til trods for at Sløjd-Thomas´ egen søn Simon er den værste af mobberne.
Men hverken Alrik eller Viggo står bag, og de er begge opsatte på at rense deres navne før de bliver tvunget til at forlade byen og deres plejeforældre.
Heldigvis får de hjælp af Magnar og Estrid, som er sikre på at det er sortheksen i Mariefred der står bag. Sortheksen har nemlig skabt en bjære, et væsen som stjæler ting som sortheksen vil have.
Alrik og Viggo må finde og stoppe bjæren. Men det er ikke nemt når de nu ikke ved hvem sortheksen er. For er det Maggie Migræne eller Iris der står bag - eller en helt tredje?

Bind 4 er ligeså spændende som de foregående bind i serien. Bogen er fuld af sort magi og tager sit udgangspunkt i nordiske sagn og de væsener som knytter sig hertil. Stemningen i bogen er mørk og gyset, og de mange illustrationer er med til at skabe tonen og fortælle historien i bedste tegneseriestil. Tempoet er højt, og handlingen er godt skruet sammen. Personerne virker realistiske og menneskelige, med flere forskellige facetter, og både godt og ondt i sig. Sproget er godt og flydende, med gode beskrivelser og flotte actionscener som understøttes af illustrationerne. Bogen slutter, som de andre bøger i serien, med en cliffhanger som gør det svært at vente på næste bind. Kan man godt lide fantasy i den mere gysede stil er bogen og serien værd at læse.