torsdag den 31. marts 2016

Læsestatus for marts


Foråret er så småt begyndt at indfinde sig, og mens marts rinder ud er det tid til at gøre status over månedens læsning. Det var en måned som blandt andet bød på påskeferie, læsning af en del anmeldereksemplarer, samt et godt indhug i egne, hidtil ulæste, bøger. Det var en måned som bød på meget vekslende læseoplevelser, med både fantastiske og skuffende bøger imellem. Og så var det en måned hvor jeg for første, men ikke sidste, gang deltog i #flyvehjoernet. I alt fik jeg læst 15 bøger i løbet af marts måned, og det betyder jeg stadig er foran med hensyn til at nå mit Goodreads-læsemål for 2016 på 150 bøger. Faktisk fik jeg øget forspringet med en enkelt bog, og bliver det ved skal jeg nok nå målet. 

Månedens læsetema var Dansk fantasy, og det gik over al forventning, med ikke mindre end 10 læste bøger. Bøgerne var:

Bodil El Jørgensen: Ravmedaljonen (Pigen fra havet 1)
Bodil El Jørgensen: Tågeskjoldet (Pigen fra havet 2)
Serien er ajour.

Jacob Hedegaard Pedersen: Dværgenes Krønike 1+2 Anmeldereksmplar. Anmeldt på bookeater.dk.
Serien er afsluttet.

Hvad skoven skjuler Bookibag-bog fra Bogbloggertræf 2015

Jacob Hedegaard Pedersen: Nilrems rejse

Serien er afsluttet. 

Kevin Japsen: Limbo Anmeldereksemplar.


Jeg fik også læst 3 anmeldereksemplarer som ikke hørte ind under månedens læsetema. Det var:

Jennifer Donnelly: Mørke vande (Vandflammens saga 3) 
Serien er ajour.

Victoria Aveyard: Rød dronning (Red Queen 1) Anmeldt på bookeater.dk
Serien er ajour.

Susanne Pedersen: Experimentet 



Derudover fik jeg læst en enkelt graphic novel:

Jerry Scott & Jim Borgman: Zits - Er vi ude af indkørslen nu? 



Sidste bog i denne måned var en julegave som jeg nød vældig meget. Det var nemlig:

Jonas Jonasson: Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to)

Alt i alt må jeg sige jeg har haft en ganske god læsemåned. Jeg håber at kunne fortsætte i samme tempo i april hvor læsetemaet er Terry Pratchett, en af mine absolutte yndlingsforfattere som jeg desværre er gået en smule i stå i. Derudover kommer april til at byde på en del anmeldereksemplarer som jeg har fået hjem. 
Hvad er jeres læseplaner for april?

Limbo

Limbo er en fantasybog af Kevin Japsen.

Elias´ far er død, hans mor er sunket ned i en depression, han har ingen venner, og så bliver han jævnligt banket af nogle ældre drenge. Han savner sin far, men forsøger at holde morens humør oppe. En dag falder han om derhjemme. Han vågner op på hospitalet hvor han får at vide, at han har en kræftsvulst i hjernen. På hospitalet møder han pigen Sia som også har kræft.
Elias falder i søvn og vågner i en anden verden, hvor der er en krig i gang mellem lyset og mørket. Han låner en rustning som kan hjælpe ham, hvis han kan finde ud af at vække dens kræfter til live. Sammen med prinsesse Sia og hendes mænd må han flygte fra mørket. Men forræderi lurer overalt.

Da Forlaget Facet spurgte mig om jeg ville anmelde bogen sagde jeg ja tak. Nu har jeg så læst den, og jeg må indrømme at jeg ikke rigtig forstår den. Den virker en smule underlig og usammenhængende på mig, men jeg kan ikke finde ud af om det er meningen den skal virke sådan, da det godt kunne hænge sammen med Elias´ drømme, og bogen netop giver følelsen af at være fanget i en mærkelig drøm. Plottet er godt fundet på, og jeg synes idéen om at Elias forsøger at finde mening med sin sygdom gennem en kamp mellem godt og ondt er rigtig god. Sproget er flydende og letlæst, og bogen er hurtigt læst. Jeg kunne godt have ønsket mig den var lidt længere, og især slutningen måtte gerne have været længere for min skyld. Bogen tager en del tunge emner op som død, depression, ensomhed, kræft, kærlighed, identitet, forræderi, og kampen mellem godt og ondt. De bliver dog aldrig rigtig fulgt til dørs, og behandlingen af dem virker derfor en smule overfladisk. Den eneste person man for alvor lærer at kende er Elias. Han er til gengæld en dejlig hovedperson som virker både realistisk og følsom, og som på trods af sit liv forsøger at være positiv. Bipersonerne virker lidt flade og ligegyldige, og selv ikke Sia lærer man rigtigt at kende. Og det er synd, for der er bestemt muligheder i historien og personerne. Bogen var ikke lige mig, men jeg er sikker på den nok skal finde sine læsere.

lørdag den 26. marts 2016

Revolution

Revolution er 3. og sidste bind af fantasytrilogien Dæmondræberen af Louise Haiberg.

Da Tia opdager at Dominic er sjælen af den mand hun elskede og faldt for, og dermed dømte til Helvede, får hun det frygteligt. Og da hun opdager at både Dominic og Michael vidste det bliver hun rasende. Hun tager et par dage til at tænke sig om, men bestemmer sig for at blive hos Dominic og gøre bod for det hendes kærlighed kostede ham. Dominic elsker hende dog for højt til at lade hende opgive drømmen om at vende tilbage til Himlen, og beslutter sig for at ende deres forhold - og det på en måde som vil få Tia til at hade ham.
Det lykkes over al forventning. Men før Dominic forlader byen for altid lykkes det en gruppe dæmoner at lokke ham i en fælde og sende ham til det sted han har gjort alt for at undslippe - Helvede. Og her venter Lucifer på ham. Dominics oprør har givet en del dæmoner i Helvede håb om at undslippe, og Lucifers plan er at knække deres håb ved at torturere Dominic til igen at blive den dæmon som i sin tid var en af hans øverste generaler.
På jorden opdager Tia at en anden dæmon har besat Dominics krop, og sammen med de faldne engle, Michael, blandingsbørnene og dæmonen Eddie lægger hun en desperat plan for at redde Dominic. Sammen med de faldne engle og Eddie tager Tia til Helvede hvor gruppen får uventet hjælp af en gruppe dæmoner med oprørsplaner. Men vil det lykkes Tia at redde Dominic før Dominic forvandler sig til den dæmon han var en gang? Og kan gruppen undgå Lucifer og vende helskindede tilbage til jorden?

Sikke en afslutning. Højt tempo, nervepirrende spænding og bloddryppende action fylder bogen fra start til slut, og handlingen er endnu en gang godt skruet sammen med et godt plot og uventede drejninger undervejs. Udover spænding og action er bogen fuld af kærlighed, venskab, familie, oprør, og kampen mellem godt og ondt. Hele tiden er vægten lagt på personernes frie vilje og de valg de tager - eller ikke tager. Personerne vælger at være onde eller gode, de vælger at gøre oprør eller lade stå til, og de vælger at forelske sig - og kæmpe for deres kærlighed på trods af de odds der er imod dem. Og det er ganske inspirerende at selv en dæmon kan vælge kærligheden. Endnu en gang er Dominic i centrum. En rapkæftet, sarkastisk dæmon med et hjerte af guld og en utrolig stædighed og vilje til selv at bestemme over sit liv, og en person som er blevet en af mine absolutte yndlingspersoner. Tia får endnu flere lag her i sidste bind hvor både hendes kærlighed og hendes temperament slår gnister. Kemien mellem hende og Dominic er rigtig god, og man er som læser aldrig i tvivl om at de to passer sammen. Heller ikke selvom de selv har lidt svært ved at se det. Ben begynder her i sidste bind endelig at blive voksen, og det gør også at jeg bedre kan lide ham, og faktisk begynder at synes han er en ok fyr - eller kan blive det hvis han vokser lidt mere. Også de faldne engle, blandingsbørnene og englene får mere kød på. Og så får nogle af dæmonerne lov til at fortælle noget af historien, hvilket gør at læseren får et mere nuanceret billede af dæmonerne som nogle der også aktivt vælger om de vil være gode eller onde, og som drømmer om at være frie. Nogle af dem, i hvert fald.
Sproget er endnu en gang flydende, letlæst og nuanceret. Talesproget er rigtig godt, og beskrivelserne af Helvede er fabelagtige, og vil nok give mig mareridt i et stykke tid. Bogen fortælles med både humor og en sarkastisk tone som jeg holder meget af. Bogen er umulig at slippe, og jeg sad flere gange helt ude på kanten af stolen under læsningen.
Jeg kommer til savne Dominic, og ville ønske at serien var endnu længere. Jeg er nemlig absolut ikke færdig med historien og universet, og er sikker på at serien vil blive en af dem jeg læser igen og igen. Bogen og serien kan varmt anbefales.

Udvalgt

Udvalgt er 2. bind af fantasytrilogien Dæmondræberen af Louise Haiberg.

Dominic er knap nok vendt hjem fra sin rekreationsferie efter kampen mod de faldne og dæmonerne før han igen er blandet ind i himmelske problemer. Tia og en gruppe andre faldne engle på prøve har nemlig opdaget at endnu flere dæmoner end normalt opholder sig på jorden, og de er sikre på at dæmonerne har gang i noget. Tia beder derfor Dominic om at spørge sine dæmoniske kontakter om de ved hvad der foregår. Men før Dominic finder ud af noget bliver han bortført af en gruppe dæmonjægere som vil sende ham tilbage til Helvede.
Dæmonjægerne består af blandingsbørn som har en menneskelig mor og en dæmonisk eller himmelsk far. Og blandt blandingsbørnene er Ben. Ben er ikke helt almindelig. Han er nemlig udvalgt af ærkeenglen Michael til at være hans dødelige hylster, og han er absolut ikke glad for æren. Ben ved at Dominic er vigtig for Himlen og især Michael, og han hader Dominic som han bebrejder for at være årsag til Michaels besættelser af hans krop. Han vil gøre alt for at dræbe Dominic og såre Michael. Desværre for Ben når Tia og de faldne at redde Dominic før han bliver sendt til Helvede, og de to grupper må nu arbejde sammen om at stoppe dæmonernes plan som involverer massedrab og sjælehøst. Men kan Ben styre sit had, og kan blandingsbørn, faldne engle og en dæmon overhovedet arbejde sammen?

Endnu et spændende bind i serien. Der er action fra første side og et hæsblæsende tempo hele vejen igennem. Som læser sidder man fuldstændig forpustet tilbage når bogen er slut, og jeg kan i hvert fald ikke vente med at gå i gang med næste og sidste bind i serien for at få mere at vide om Dominic. Sproget er nuanceret, flydende og letlæst, og en ren fornøjelse at læse. Beskrivelserne er gode og stemningsskabende, uanset om det er af plantageejendomme eller actionsscener, og dialogerne er sjove og skrevet i et godt talesprog. Handlingen er godt skruet sammen med uventede plottwists, kærlighed, had, venskab, familiefølelse, og kampen mellem godt og ondt. Skiftet mellem de forskellige personer fungerer godt, og de mange flashbacks er med til at skabe et nuanceret billede af hovedpersonen Dominic. Og netop personerne er med til at gøre bogen til noget særligt. Jeg er vild med hovedpersonen Dominic som udvikler sig hele vejen igennem bogen, og som er noget så sjældent som en dæmon med samvittighed. Hans sarkastiske måde at fortælle på og hans evne til at gøre det rigtige, uanset følgerne for ham selv, gør ham til en hovedperson jeg ikke kan lade være med at elske. Samtidig er Dominic en katalysator for forandringer både blandt engle og dæmoner, og som Michael siger, så ved han slet ikke hvor stor en betydning han har. Tia, Dominics kærlighedsinteresse, får også flere lag her i andet bind, og bliver en smule mindre hellig og mere menneskelig. Jeg er spændt på at se hvordan hun udvikler sig i næste bind hvor det ser ud til hun får en større rolle. Ben er en person opfyldt af stor vrede. Han bebrejder Michael for den måde hans liv har udviklet sig på, og balancerer hele bogen igennem på kanten mellem godt og ondt. Selvom jeg godt kunne forstå hans vrede irriterede han mig også en smule undervejs i bogen, og jeg havde lyst til at sige "grow up" til ham indtil flere gange. Også de andre personer i bogen er interessante og menneskelige, og selvom de måske ikke optræder så meget har de hver især stærke personligheder som gør at de ikke bare falmer i baggrunden. Jeg er også nødt til at kommentere det utroligt flotte omslag som bogen har. Det er breth design som står bag, og jeg er meget imponeret af den måde de tre bøger passer sammen når de står ved siden af hinanden i reolen. Udvalgt var en rigtig god læseoplevelse, og kan bestemt anbefales. Særligt fans af dark fantasy vil kunne lide den, og er man til sarkastiske hovedpersoner er jeg sikker på at man vil elske Dominic.

onsdag den 23. marts 2016

Oprører

Oprører er 1. bind af fantasytrilogien Dæmondræberen skrevet af Louise Haiberg.

I årtusinder har der hersket krig mellem Himmelen og Helvede, og i årtusinder har engle og dæmoner kæmpet indædt mod hinanden gennem besættelse af mennesker på jorden. En af de kæmpende på dæmonernes side er Dominic. I tusindvis af år torturerede han sjæle i helvede og kæmpede mod englene som en af Helvedes generaler. Og han gjorde det med iver og stor dygtighed. Men langsomt begyndte den evige krig at kede ham, og til sidst gjorde han oprør og stak af fra Helvede.
I flere hundrede år flygtede han fra dæmonerne. Men så blev han opsøgt af ærkeenglen Michael som gav ham et tilbud: Hvis Dominic lod være med at besætte andre kroppe end den han havde, ikke dræbte engle og ikke dræbte mennesker, medmindre de var besat af dæmoner, så ville englene beskytte ham mod dæmonerne.
Dominic takkede ja, og siden har han levet i nogenlunde fred og gjort livet surt for dæmonerne.
Han havde dog aldrig troet at Michael ville give ham endnu et tilbud: Nemlig at blive den første dæmon som får adgang til himlen.
Men troede Dominic han havde problemer før er det ingenting mod hvad han får nu. For da den faldne engel Tia opsøger ham viser det sig snart, at et større komplot er under opsejling, og inden han ved af det er Dominic midt i endnu en krig.

Jeg har længe gået og kigget på bogens flotte forside i min reol, og da jeg valgte dansk fantasy som månedens læsetema var et af mine klare mål at få begyndt, og helst færdiglæst, serien. Netop fordi jeg har haft lyst til at læse den så længe bestemte jeg at denne bog skulle være min deltagerbog i #flyvehjoernets læseudfordring som i denne måned lød på at læse en bog af en dansk forfatter. En udfordring som jo i forvejen lå lige til højrebenet med mit eget læsetema. Og nu hvor jeg har læst bogen synes jeg bestemt også det er en værdig deltager jeg stiller op med til #flyvehjoernet, for hold op hvor er den bare god. Og hvorfor er den så det? Jo, for det første er der sproget. Flydende hele vejen igennem, letlæst, med maleriske beskrivelser, gode actionscener, og en dejlig sarkastisk fortællertone som jeg holder meget af. Beskrivelserne af såvel Helvede som diverse krigsscenarier er rigtig gode, og man kan næsten lugte blodet og mærke heden fra lavaen i ansigtet mens man læser bogen. Handlingen er godt skruet sammen, med et godt plot, masser af spænding og action, gys, kærlighed, forræderi og et par uventede twists undervejs. Jeg er vild med den måde forfatteren formår at inddrage forskellige historiske personer og slag i handlingen på en måde som giver mening og er med til at give en anden vinkel på de historiske begivenheder. Og sidst, men bestemt ikke mindst, er der personerne. Dominic er en fantastisk hovedperson med en dejligt sarkastisk indstilling og fortællertone. Han er en person som udvikler sig hele vejen igennem bogen, og jeg kom til at holde utroligt meget af ham fordi han følger sine overbevisninger ligegyldigt hvad det koster ham. Samtidig har han et forbløffende stort hjerte og en kærlighed til mennesket som er ret utrolig, især når man tager i betragtning at han er en dæmon med temmelig mange liv og sjæle på samvittigheden. Også de andre personer i bogen er interessante og levende, og især Tia og Reg lærer man rigtig godt at kende. Bogen er hurtigt læst. Den er nemlig umulig at slippe, og jeg læste den på en enkelt dag, fuldstændig opslugt at Dominics liv. Nu glæder jeg mig så til at gå i gang med næste bind i serien. Jeg kan varmt anbefale Oprører til elskere af dark fantasy.

Se også forfatterens blog.

tirsdag den 22. marts 2016

Experimentet

Experimentet er en science fiction-bog med paranormale undertoner, eller, som forlaget kalder den,
en extraterrestial paranormal romance-bog, skrevet af Susanne Pedersen.

Sophia har altid været anderledes og haft svært ved at passe ind. Hun kan føle andre menneskers følelser, og det gør det svært for hende at forholde sig til andre mennesker. Hendes forældre er meget bekymrede for hende. Hun er ikke i tvivl om at de elsker hende, men alligevel har hun altid følt at de skjuler noget for hende.
Efter endt studentereksamen er Sophia taget alene op i forældrenes sommerhus for at slappe af inden hun skal begynde at læse i Århus. Men allerede kort efter ankomsten fornemmer hun noget der skræmmer hende, og det føles som om der er nogen eller noget der holder øje med hende.
Dagen efter ser hun en fyr som hun for en gangs skyld ikke kan aflæse. Det skræmmer hende, og hun flygter derfor fra ham. Da hun endelig standser op går der ikke lang tid før hun fornemmer noget ondt, og hun må flygte igen fra et uhyre. Og hvem redder hende andre end fyren fra bageren. William, som han hedder, tager hende med hjem til sine forældre, og for første gang i sit liv føler Sophia sig hjemme blandt andre mennesker.
Men William og hans forældre ved tilsyneladende mere om hende end hun gør, og de nægter at forklare hvad uhyret i skoven var før hun finder ud af hvem hun selv er.
Og Sophia finder snart ud af at sandheden om hvem hun er er mere kompliceret og uhyggelig end hun nogensinde havde troet. For en fremmed race fra rummet har i mange år eksperimenteret med menneskeheden, og Sophia er et af resultaterne - og det samme er William og hans forældre.
Mens Sophia lærer mere om sig selv, forelsker hun sig også i William. Men de fremmede har strenge regler for hvem deres eksperimenter må være sammen med, og kærligheden til William kan koste dem begge livet.

Da forlaget EgoLibris spurgte mig om jeg ville anmelde en af deres fantasybøger sagde jeg ja tak. Da Experimentet så dukkede op i postkassen blev jeg en anelse skeptisk, for ifølge bagsideteksten havde bogen ikke meget med fantasy at gøre, men var snarere science fiction iblandet en god portion kærlighed. Nu har jeg så læst bogen, og desværre har min skepsis vist sig at være begrundet, for bogen var bare ikke mig.
Forfatterens sprog er imponerende. Det flyder rigtig godt, og forfatteren formår at give bogen en underliggende spænding og uhygge som stiger hele vejen igennem. Beskrivelserne af såvel steder som følelser er fantastiske. Jeg følte mig virkelig hensat til min barndoms sommerhus ved Vesterhavet, og kunne nikke genkendende til de følelser som Sophia beskrev om mødet med Vesterhavet. Personerne i bogen virkede interessante og menneskelige, og særligt Sophia, bogens jeg-fortæller, lærte jeg rigtig godt at kende. Som i så mange andre paranormal romance-bøger er det kærlighedshistorien der er i centrum, men derudover kom bogen ind på temaerne selvmord, adoption, overnaturlige evner, ensomhed, psykiske problemer og familie. Første halvdel af bogen synes jeg var rigtig god, men da rumvæsenerne dukkede op stod jeg desværre af. Bogens plot er ellers godt udtænkt og hænger godt sammen, men eksperimenterede rumvæsener er bare ikke mig. Kan man lide rumvæsener og paranormal romance vil man dog garanteret kunne lide bogen.


søndag den 20. marts 2016

Rød dronning

Rød dronning er 1. bind af fantasyserien Red Queen af Victoria Aveyard.


Bogen er anmeldt på bookeater.dk.

lørdag den 19. marts 2016

Nilrems rejse

Nilrems rejse er en fantasybog skrevet af Jacob Hedegaard Pedersen.

Troldmanden Nilrem underviser på Magiskolen i Moseby. Han er dog mere interesseret i sine eksperimenter med liv og død. Da han, midt i en undervisningstime, bruger en af sine studerende som forsøgskanin, får han alvorlige problemer. For den studerendes far, professor Verrader, bryder sig bestemt ikke om at Nilrem slår hans søn ihjel og så genopliver ham på en måde der sikrer at han snart vil dø igen. Med hjælp fra de andre professorer på skolen fratager han Nilrem hans magiske kræfter og kaster ham på porten. Nilrem har nu kun en mulighed: At finde Den Store Bog, tilegne sig dens kundskaber, og helbrede Verraders søn en gang for alle. Ellers vil han blive bortvist fra skolen for evigt, og uden magiske kræfter vil hans overlevelsesmuligheder være små.
Nilrem får hjælp af den gamle mand Norne-Gæst som forsyner ham med et par rejsekammerater, ridderen Ivar Lykke og minotauren Tordenkalven. Til gengæld kræver han at Nilrem slår Verrader ihjel.
Først skal Nilrem dog have fundet Den Store Bog. Det bliver en lang og farefuld rejse. Og der står mere på spil end Nilrem er klar over. For selve Verdens fremtid afhænger af de valg Nilrem træffer.

Bogen foregår i samme univers som forfatterens fantasyserie Dværgenes Krønike, og Nilrem optræder da også i serien som en af bipersonerne. Men hvor jeg var ret vild med Dværgenes Krønike, så havde jeg det svært med Nilrems rejse. Og det hang rigtig meget sammen med hovedpersonen. Nilrem er på ingen måder en sympatisk mand. Han er impulsiv, magtsyg og forstår tilsyneladende ikke hvad han har gjort forkert. Jeg kom aldrig til at holde af ham, og derfor forekom hans historie mig ret ligegyldig. Jeg kom heller aldrig til at holde af bipersonerne som jeg aldrig rigtig lærte at kende. Selve plottet er ellers godt skruet sammen, med masser af uventede twists, og selvom handlingen halter lidt burde den have fanget mig mere end den gjorde. En af de ting der haltede i handlingen var den tid en rejse tog. Den ene vej gik der ingen tid før Nilrem nåede frem, og den anden vej tog samme rejse rigtig lang tid. Enten manglede der et par mellemregninger, eller også var der noget galt med udregningen af rejsetiden. Det hang i hvert fald ikke helt sammen, og det irriterede mig. Sproget er godt, med malende beskrivelser og gode dialoger, og bogen er fuld af magi, gys og action. Desværre fangede bogen mig aldrig rigtig.

Se forfatterens hjemmeside her.

fredag den 18. marts 2016

Påskekonkurrence


Påsken nærmer sig, og hvad er så mere naturligt end at uddele påskeæg?
Forlaget Alvilda har været så søde at sponsorere en bogpræmie, nemlig Mylingen af Åsa Larsson, Ingela Korsell og Henrik Jonsson, tredje bind i fantasyserien PAX, hvoraf de første fire bind er anmeldt her på bloggen.
Jeg er selv vældig begejstret for serien som byder på masser af gys, sort magi og action, og er fyldt med stemningsfulde illustrationer som er med til at fortælle historien og som tilføjer bogen en helt speciel stemning.

For at være med i konkurrencen skal du skrive en kommentar på bloggen med en boganbefaling til mig. Jeg læser mest fantasy, men det skal du ikke lade dig afskrække af. Er der en bog inden for en anden genre som du synes jeg bare skal læse er du meget velkommen til at anbefale den. Jeg glæder mig til at læse de mange forslag.
Vinderen trækkes efter påske, og præmien sendes med posten.

Rigtig god påske.

torsdag den 17. marts 2016

Hvad skoven skjuler

Hvad skoven skjuler er en samling af danske fantasynoveller skrevet af Louise Floor Frellsen, Mette Løgstrup, Holger Bjørnholt-Fink, Signe Fahl, Niels Kjærgaard, Nina Svensson og Jakob Svane.

Da jeg var til Bogbloggertræf 2015 fik jeg bogen med mig hjem i en bookie bag fra Forlaget Ulven og Uglen, og jeg har ligesiden gået og kigget på den i reolen. Jeg har et lidt blandet forhold til noveller, og derfor har den fået lov at blive stående indtil nu. Månedens læsetema, dansk fantasy, gav mig en oplagt mulighed for endelig at få den læst, og jeg må indrømme at jeg stadig har et blandet forhold til noveller efter at have læst den. Nogle af novellerne kunne jeg godt lide, og andre brød jeg mig ikke så meget om. Og det er præcis derfor jeg har det svært med novellesamlinger. Det er nemlig sjældent at jeg sidder tilbage med en wow-følelse efter en novellesamling, og det gør det svært at anmelde dem.
Historierne er meget forskellige, og det samme er sproget. Man kan mærke at novellerne er skrevet af forskellige forfattere som har hver deres tilgang til genren - og hver deres sprog. I nogle af novellerne bliver der brugt et middelalderligt sprog, i andre nutidigt talesprog, og i andre igen hænger sproget ikke helt sammen.
Jeg vil ikke skrive egentlige referater af novellerne, men i stedet fortælle lidt om det de forskellige noveller har tilfælles. Forfatterne inddrager alle, som titlen antyder, skoven i deres noveller. Men skoven bruges på vidt forskellige måder. I nogle af novellerne er den der bare, og personerne ser den i det fjerne, eller rejser kortvarigt igennem den. I andre bruges skoven til at omkranse det sted hvor handlingen finder sted og som et værn mod verden udenfor. Og i nogle af novellerne er skoven reduceret til et enkelt træ eller har fået sit eget liv. Skoven danner en rød tråd igennem novellesamlingen, og det er rart, for ellers er novellerne meget forskellige, og kredser om vidt forskellige emner.
Også kærlighed går igen i novellerne. Men det er kærlighed i alle dens mange former: Den romantiske kærlighed er rigt repræsenteret, men også kærlighed til slægten, kærlighed til idealer og kærlighed til grød dukker op i historierne.
Det sidste der går igen er magien - hvilket ikke er så mærkeligt da det jo netop er magien som er fantasygenrens særlige kendetegn. Men det er meget forskellige former for magi novellerne beskriver. Fra åndelig magi over naturmagi og til skolet magi vises en bred vifte frem, og samtidig er der forskel på den rolle magien har i de forskellige noveller. I nogle er den særdeles fremtrædende, mens den i andre stort set ikke nævnes.
Som sagt er novellerne meget forskellige, og de giver derfor et indtryk af hvor mange former for fantasy der egentlig findes. Mange af novellerne bruger nordiske myter og sagn, men man aner også inspirationen fra fantasygenrens store forfattere som Rowling og Tolkien, og fra andre fantasytraditioner. For mig var der for eksempel noget japansk over den første af samlingens noveller, og en anden af novellerne tager udgangspunkt i danmarkshistorien.
Tonen i novellerne er meget forskellig. Nogle er meget mørke og gysede, mens andre er lysere i tonen, og en enkelt af novellerne er decideret morsom. Udover de tre gennemgående temaer er novellerne byder novellerne på¨masser af gys, humor, historie, jalousi, forræderi, død og romantik.
Som sagt har jeg et lidt blandet forhold til bogen, men som introduktion til fantasygenren og en visning af hvor meget genren kan fungerer den glimrende.


lørdag den 12. marts 2016

Mørke vande

Mørke vande er 3. bind af Jennifer Donnellys fantasyserie Vandflammens saga.

Situationen i havet er gået fra slem til værre. Serafina har opdaget at hendes egen onkel stod bag det komplot der kostede hendes forældre livet, og at han nu, i fællesskab med sin elskerinde, har indsat datteren Lucia på Miromaras trone. Den trone, som retmæssigt er Serafinas. Samtidig er Serafinas elskede Mahdi tvunget til at spille forelsket i Lucia, på trods af at han i al hemmelighed har giftet sig med Serafina. Men Lucia er mistænksom, og vil gøre alt for at holde på Mahdi. Selv sort magi og mord. Og opdager hun at Mahdi elsker Serafina vil det koste ham livet.
Serafina er blevet leder af modstandgruppen De Sorte Finner, og har været tvunget til at indgå en alliance med goblinerne. Det er lykkedes hende at finde ud af hvor de forskellige talismaner er gemt og hvad de er, og de andre havfruer er i fuld gang med at lede efter dem.
Det er dog ikke ufarligt, for dødsrytterne lurer overalt, og Rafe Mfemes både er også på skarpt udkig efter dem, samtidig med at hans både indfanger havfolk overalt og fængsler dem i fangelejre hvor fangerne tvinges til at lede efter talismanerne. Ling er blevet en af fangerne, og mens havfolk dagligt dør under eftersøgningen, forsøger hun at finde ud af hvordan hun skal undslippe lejren. Hun har nemlig opdaget en frygtelig hemmelighed som kan udsætte veninderne for yderligere fare.
Astrid er vendt hjem, men opdager at hendes far ligger for døden, og at et komplot truer hendes rige. Samtidig er hun udfordret, da hun har mistet evnen til at udføre magi som barn, og derfor er i større fare end andre. Hun tør dog ikke fortælle nogen at hun ikke kan udføre magi. Men måske kan hun lære at stole på de andre havfruer - og den havmand hun uventet støder på.
Becca og Ava forsøger begge at finde deres talismaner, men i havet er der mange farer der truer, og dødsrytterne ligger heller ikke på den lade side. Skal det lykkes dem må de lære at stole på hinanden - og sig selv.

Forlaget Alvilda var så søde at sende mig bogen, og det er jeg rigtig glad for. Jeg er nemlig fuldstændig forelsket i seriens undersøiske univers, og har ventet i stor spænding på at tredje bind udkom. Nu har jeg så fået det læst, og jeg er meget begejstret. Bogens, og seriens, univers er fantastisk gennemført og emmer af magi. Man føler sig virkelig hjemme under vandet sammen med havfolkene, havdyrene og de forskellige undersøiske væsener. Personerne er realistiske og menneskelige, med gode og dårlige sider, og ægte følelser som får selv skurkene til at virke sympatiske - til en vis grad. I dette bind kommer de andre havfruer mere på banen end de har været tidligere. Hvor fokus indtil nu stort set kun har været Serafina og hendes kærlighed til Mahdi, så træder hun her i tredje bind lidt i baggrunden, mens de andre havfruer, Becca, Astrid, Ling og Ava, får lejlighed til at fortælle deres historier. Og det fungerer rigtig godt, da man lærer personerne bedre at kende, og samtidig kan følge med i hvad der sker for dem hver især. Den eneste af havfruerne der glimrer ved sit fravær er Neela som fik masser af taletid i sidste bind. Som i de foregående bind er der fart over feltet og konstant action fra første side. Handlingen er godt skruet sammen med masser af uventede twists som gør bogen umulig at slippe og får læseren til at sidde helt ude på kanten af stolen mens siderne næsten vender sig selv. Og så slutter bogen med noget af en cliffhanger...
Sproget er flydende og letlæst, og forfatteren formår at beskrive det undersøiske univers på en sådan måde at man føler man er der selv. Mørke vande er uhyggeligt spændende og fuld af kærlighed, venskab, magi, mod, forræderi, intriger og fantastiske undersøiske actionscener. Eneste minus er de noget moraliserende afsnit omkring forurening af havene som bliver lidt for meget, men som selvfølgelig vil fylde i havfolkenes liv. Det er dog et mindre irritationsmoment som heldigvis ikke ødelægger den samlede læseoplevelse. Jeg glæder mig allerede til fjerde og afsluttende bind kommer, og giver bogen mine varmeste anbefalinger.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 7. marts 2016

Tågeskjoldet

Tågeskjoldet er 2. bind af Bodil El Jørgensens fantasyserie Pigen fra havet.

Svava er kommet ombord på opdagelsesrejseren Marins skib hvor hun er blevet køkkenpige. Marin har lovet at skaffe hende en læreplads hvis hun bare lige vil sejle med ham ud til det mystiske Tågeskjold så han kan undersøge hendes ravmedaljons kræfter nærmere.
På vejen gør skibet ophold i Dybhavn og her finder Svava, med dværgen Firfingers hjælp, ud af mere om sin far. Samtidig får skibet endnu et besætningsmedlem som redder Svava fra et mågeoverfald.
På rejsen ud mod Tågeskjoldet bliver Marin mere og mere insisterende i sine forsøg på at overtale Svava til at låne ham medaljonen. Men kan hun stole på ham? Og hvilke kræfter gemmer medaljonen på?

Her i andet bind er der mere fart over feltet. Læseren lærer sammen med Svava mere om hendes fortid, og samtidig lærer man også Svava som person bedre at kende. Men de andre personer kniber det mere med. Kun dværgen Firfinger kommer man for alvor ind under huden på, og bipersonerne virker derfor en anelse ligegyldige. Og det er synd, for plottet er godt, og handlingen kunne sagtens bære lidt personudvikling. Bogen er mere spændende end første bind, og der er mere action. Sproget er igen letlæst, og bogen er hurtigt læst. Men selvom jeg synes den er bedre end første bind fangede den mig aldrig rigtig. På mig virker bogen en anelse forenklet, og som sagt mangler jeg nogle interessante personer. Serien bliver nok aldrig rigtig noget for mig, men børn vil sikkert synes den er spændende.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 5. marts 2016

Dværgenes Krønike 1+2

Dværgenes Krønike 1+2 er et genoptryk af Jacob Hedegaard Pedersens fantasyserie af samme navn som tidligere er blevet udgivet i 5 bind.

Hele anmeldelsen kan læses på bookeater.dk.

torsdag den 3. marts 2016

Ravmedaljonen

Ravmedaljonen er 1. bind af fantasyserien Pigen fra havet af Bodil El Jørgensen.

Svava blev som helt lille fundet på stranden. Hun ved ikke hvor hun kommer fra, og hendes eneste spor er en ravmedaljon som hun havde om halsen da hun blev fundet. Hun mener hun kan huske at hun fik den af sin far før hun drev i land efter et forlis.
Siden hun blev fundet har hun boet sammen med sin plejemor Marta. Men Svava er træt af landsbylivet hvor folk i byen sladrer om hende, og det vigtigste er at overholde traditionerne. Da drengen Elmon opdager hende synge på stranden påbegynder de to et venskab. Men ingen må opdage det, for Elmon er søn af en af de vigtigste mænd i landsbyen, og Svava er bare plejebarn af en fattig enke. Og da sladderen tager til, og onde tunger i landsbyen beskylder Svava for at have magiske kræfter, får hun brug for al Elmons hjælp. For måske er ravmedaljonen mere end bare et smykke.

Jeg købte de to første bøger i serien til sidste års Bogforum, og glædede mig til at læse dem. Jeg synes historien lød spændende og anderledes, og det er da også en glimrende historie. Jeg synes dog aldrig handlingen for alvor kom i gang, og jeg må indrømme at personerne forekom mig en smule flade. Den eneste jeg for alvor lærte at kende var Svava - hvilket jo sådan set var heldigt nok når hun nu er hovedpersonen - men jeg kunne godt have tænkt mig nogle mere interessante bipersoner. Sproget er til gengæld rigtig godt, med gode beskrivelser og et godt flow. Og så er den både let og hurtig at læse, hvilket passer fint med at der bag på bogen står at den kan læses fra 10 år. Alt i alt en okay fantasybog som dog nok snarere henvender sig til børn end til voksne. Forhåbentlig er der mere handling i andet bind. Jeg skal da i hvert fald have den læst.

Se også forfatterens hjemmeside.