lørdag den 17. december 2016

Temeraire

Temeraire er 1. bind af fantasyserien Temeraire, skrevet af Naomi Novik.

Napoleonskrigene er i fuld gang, og englænderne kæmper desperat mod Napoleon, som har flere skibe, mænd og drager.
Den unge kaptajn Will Laurence erobrer et fransk skib i kamp, og ombord finder han noget ganske usædvanligt, nemlig et drageæg. Drageæg er utroligt kostbare, og meget eftertragtede af den engelske overkommando, da England har færre drager end franskmændene, og en drage mere vil betyde en styrkelse af luftvåbenet. Men ægget er tæt på klækning, og Laurence ved, at han ikke kan nå at få ægget i land, før det klækker. Han må derfor udpege en af sine mænd, til at opsele dragen, så snart den bliver klækket, hvis den ikke skal blive ubrugelig for de engelske styrker.
At være dragerytter, aviatiker, er dog ikke ligefrem noget godt karriereskift for en flådemand, så da dragen klækkes og udser sig Laurence som rytter, ånder resten af besætningen op, og Laurence må indstille sig på et helt nyt liv.
Men Laurence opdager snart, at dragen, som han kalder Temeraire, er helt anderledes end han havde forventet. Ikke nok med at Temeraire tilhører en asiatisk race som ikke før er set i England, han er også overraskende intelligent og videbegærlig.
Langsomt opstår et varmt venskab mellem de to, og trods omverdenens reaktion bliver de sammen. De to sendes afsted til aviatikernes træningslejr, og må begge lære at tilpasse sig livet i luftvåbenet. Og det skal gå hurtigt, for krigen tilspidser mere og mere, og der er hårdt brug for dem.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alhambra

Jeg læste første gang bogen for flere år siden, og var vildt begejstret, så da jeg fandt ud af at den kom på dansk og forlaget spurgte om jeg ville anmelde den, sagde jeg straks ja tak.
Og det har jeg absolut ikke fortrudt, for bogen er ligeså god som jeg husker den, og oversættelsen er virkelig god. Det eneste kritikpunkt jeg har til oversættelsen, er bogens titel, Første bind i serien er udgivet med to titler, hvoraf Temeraire er den ene, men personligt synes jeg bedre om dens alternative titel, som er His Majesty´s Dragon. Jeg synes bare det fanger bogens krigsstemning bedre. Men det er en lille ting, som bestemt ikke ødelægger bogen.
Temeraire er historisk fantasy, hvilket, groft fortalt, er en undergenre indenfor fantasy, som leger med tanken om hvad-nu-hvis. I dette tilfælde, hvad nu hvis der fandtes drager, og de blev brugt i Napoleonskrigene? Ville det ændre udfaldet - og hvordan?
For at skrive historisk fantasy, er man nødt til at kende den historie man ændrer på, og som læser er man slet ikke i tvivl om at forfatteren har lagt et kæmpe research-arbejde i bogen. Bogen føles langt hen ad vejen som en historisk roman, og der er virkelig kælet for detaljerne i forhold til flådestrategi, klædedragt og klasseskel. Det fungerer rigtig godt, og det bliver kun bedre af, at der er drager med, da det, for mig, kombinerer to af mine absolutte yndlingsinteresser, nemlig historie og fantasy. At man som læser samtidig lærer en hel om Napoleonskrigene er kun et plus.
Sproget er rigtig godt, og forfatteren har forsøgt at gøre det så historisk korrekt som muligt, så man virkelig føler sig hensat til den tidsperiode bogen foregår i. Det ses specielt i dialogerne, men også flådeudtrykkene leder tankerne hen på tidsperioden. Beskrivelserne er rigtig gode og billedskabende, og især dragerne og det engelske landskab set ovenfra står lyslevende. Kampscenerne virker realistiske, og som læser kan man næsten høre dragernes brølen og lugte krudtrøgen mens man læser dem.
Handlingen er uhyggeligt spændende, og fuld af action, forræderi, krig, venskab, soldatersammenhold, og så selvfølgelig drager. Plottet er godt skruet sammen, med masser af twists som gør det svært at forudsige hvad der vil ske, selvom man, som jeg, kender lidt til forløbet i Napoleonskrigene i forvejen.
Personerne er levende og realistiske, med både sympatiske og mindre sympatiske karaktertræk. Laurence er en gentleman, og yngre søn af en adelsmand. Hans karriere går strygende, og han har planer om at fri til en ung kvinde af god familie. Men alt det ændres da Temeraire udser sig ham som rytter. Pludselig ligger hans fremtidsplaner i ruiner, og forholdet til faren, som i forvejen er anstrengt, forværres endnu mere. Laurence er vant til flådens stramme regler, og har svært ved at finde sig til rette i aviatikernes mere løse struktur. Han har en meget stor pligtfølelse og forståelse af rigtigt og forkert, og har svært ved at tie, når han opdager noget, som han opfatter som en uret. Forholdet til Temeraire udvikler sig fra at være en byrde, til at være det allervigtigste i hans liv, og Laurence lærer igennem mødet med Temeraire en hel del om sig selv og andre mennesker, men også hvad venskab egentlig er. Temeraire er nysgerrig, intelligent og Laurence fuldstændig hengiven. Han har svært ved at forstå menneskelige begreber som pligt og ære, og selvom han gerne vil i kamp, så er det for ham mere spændingen end idelogien bag krigen der er det vigtigste. Laurence er uden tvivl den vigtigste relation for ham, og han vil gøre alt for ham. Venskabet mellem Laurence og Temeraire er bogens centrale omdrejningspunkt, og forfatteren har virkelig forstået at skrive det på en måde, så man som læser lever sig ind i den relation de har, og betragter den som noget fuldstændig selvfølgeligt, og meget smukt. Samspillet mellem dem fungerer rigtig godt, og det samme gør bogens forskellige bipersoner, hvad enten de er mennesker eller drager. På mange måder er dragerne de mindst komplicerede personer i bogen, fordi de er så ligefremme i deres fuldstændige hengivenhed for deres ryttere, hvor menneskene mere er en blanding af godt og ondt, med menneskelige bevæggrunde og motiver. Men det betyder ikke, at dragerne ikke har følelser som jalousi og ejerfornemmelser, de viser dem bare på en anden måde.
Temeraire er en fantastisk læseoplevelse, og er man interesseret i historie, eller elsker man bare drager, så vil man også elske den her bog, som virkelig er en anderledes og spændende fantasyfortælling. Jeg anbefaler den på det varmeste.

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: