onsdag den 15. februar 2017

Ritmatikeren

Ritmatikeren er 1. bind af fantasy-gearpunk-serien Ritmatikeren af Brandon Sanderson.

Joel er søn af en kridtmager og en rengøringskone, og er elev på den prestigefyldte kostskole Armedius Academy hvor hans mor arbejder. Hans far døde for otte år siden i en ulykke, og siden har Joel og hans mor boet på skolen. Joels højeste ønske er at blive Ritmatiker, men det er desværre otte år for sent. Det stopper dog ikke Joel fra at opsuge al den viden han kan om ritmatik, hvilket har den uheldige følgevirkning, at det går ud over hans eget skolearbejde, som ikke virker nær så interessant. Og det på trods af, at Joel er utroligt intelligent.
Da Joel overværer sin yndlingslærer, professor Fitch, tabe i en ritmatikduel, bestemmer han sig for at spørge ham, om han måske kan få ekstratimer ved ham i sommerferien. I første omgang siger professoren nej, men da professoren får til opgave at finde ud af hvem der har kidnappet skolens dygtigste ritmatikelever, bliver Joel hans assistent, og pludselig befinder han sig midt i en sag, som kan ende med at koste ham livet.
For ritmatik kan være dødsensfarlig i de forkerte hænder, og den ritmatiker der står bag har skabt et våben, der aldrig før er set. Joel er overbevist om, at den nye arrogante ritmatikprofessor Nalizar - ham der vandt over professor Fitch - har noget med mysteriet at gøre, men der er ingen der tror på ham. Og tiden er ved at løbe ud...

Bogen var februars valg i fantasylæsekredsen, og anmeldelsen er først lagt på efter månedens møde.

Jeg er vild med Brandon Sandersons måde at skrive på. Han kan bare noget med sprog, som gør, at man som læser bliver fanget i de verdener han skaber, og ikke har lyst til at forlade dem igen. Og denne bog er ingen undtagelse. Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor, og beskrivelserne er levende og fremstår klart for læserens indre blik.
Sandersons univers ligner ikke noget jeg har læst før. Det er utroligt originalt, og samtidig ligner det vores egen verden. Navne og kort tager udgangspunkt i den geografiske virkelighed vi lever i, men får lige et twist. For eksempel er Europa blevet en del af et asiatisk imperium, og Nordamerikas stater er selvstændige øer. Joels verden er uhyre klasseinddelt. For det første er der skellet mellem ritmatikere og normale mennesker. Ritmatikerne virker på overfladen privilligerede, men samtidig er de også tvunget til at gøre tjeneste ved fronten i ti år efter endt uddannelse, noget som koster mange af dem livet. De betragtes med ærefrygt og misundelse af de normale, men også med en stor portion mistænksomhed. For det andet er der klasseskellene mellem de normale, hvor Joel befinder sig i bunden af hierarkiet, og hvor det er helt normalt at stifte venskaber efter hvad vennerne kan gøre for én selv i forhold til den sociale mobilitet. Noget, som til dels også ses i vores egen verden, selvom det er mere udpræget i bogens univers. Men det der for alvor gør universet anderledes er hele magisystemet. Verden er nemlig inddelt i de normale mennesker og ritmatikerne, som kan gøre de tegninger de laver med kridt virkelige, og som forsvarer de forskellige østater mod vilde kridtlinger, en slags todimensionelle væsener der består af kridt, og som er utroligt farlige. I Joels verden er magien ophøjet til en form for videnskab, og bogen er derfor fyldt med pseudovidenskabelige forklaringer på forskellige ritmatiker-forsvar og duelformer, illustreret af tegninger og skitser, som er med til at give bogen et unikt udtryk, og samtidig hjælper læseren til at finde ud af hvad der egentligt foregår, når ritmatikerne kæmper. Og så er der gearpunk-elementet, som minder en del om steampunk, men hvor der i stedet for damp fokuseres på mekaniske dele som tandhjul og ure, og som jeg i den grad elsker.
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser til at kende dem rigtig godt undervejs. Særligt hovedpersonen Joel kom jeg til at holde meget af. Han er, på mange områder, en typisk teenager, men han har hjertet på rette sted, og en god portion mod. Joel drømmer om at blive ritmatiker, og selvom han har affundet sig med at det ikke kan lade sig gøre, så er han fuldstændig besat af teorien bag, hvilket sikkert også hænger sammen med et ønske om at holde fast i sin far. Som søn af en rengøringskone befinder han sig nederst på rangstigen, og selvom han ikke bliver mobbet, så har han heller ingen venner, men kun bekendtskaber, som gerne hænger ud med ham i skolen, men som ikke tager ham med hjem. Han er utroligt intelligent, faktisk lidt af en matematiknørd, men har svært ved at fastholde interessen i andet end ritmatik. Hans voksende venskab med Melody lærer ham nye sider af sig selv, og at græsset måske ikke altid er grønnere på den anden side. Melody er ritmatikerelev, men har ikke spor lyst til at være ritmatiker. Hun er god til at tegne, men har problemer med geometri, som er en stor del af ritmatik - det er nemlig vigtigt at cirklerne er helt runde, hvis magien skal være stærk nok. Hun er meget nysgerrig, og så er hun en typisk teenagepige, hvilket blandt andet kommer til udtryk i nogle skænderier med Joel, hvor han står tilbage uden at vide hvad der gik galt, ligesom hun er meget dramatisk, når hun synes verden er imod hende. Og så er der professor Fitch, den ældre distræte lærer som elsker at undervise, selvom han ikke er så god til at få sit budskab ud, men som er både elskelig og intelligent, og Nalizar, den arrogante nye professor som er fuld af ambitioner og måske eller måske ikke har rent mel i posen, foruden et væld af andre interessante og nuancerede bipersoner, som man hurtigt kommer til at holde af.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med magi, intriger, kidnapninger, mord, venskab, jalousi og hemmeligheder. Bogen er spændende, med masser af gys og action, og et univers der i den grad er anderledes. Den første halvdel af bogen sker der ikke så meget, men derefter kommer der fart på, og så kommer der ellers twist på twist på twist, hvilket ophøjer bogen fra god til fantastisk, og bekræftede min kærlighed til Sandersons forfatterskab. Jeg havde på ingen måde set slutningen komme, og jeg glæder mig allerede til at læse næste, og måske sidste, bind i serien.
Til slut er jeg nødt til at nævne bogens fantastiske cover, som er med til at sætte læseren i den helt rette stemning før man overhovedet har åbnet bogen, og som samtidig gør bogen til en gennemført og flot udgivelse, godt hjulpet på vej af de mange illustrationer undervejs.
Bogen kan varmt anbefales uanset om man er til original og anderledes fantasy, er vild med steampunk og gearpunk, eller bare er fan af Brandon Sandersons skrivestil generelt. Man vil ikke blive skuffet.

Se  også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: