fredag den 31. marts 2017

Arven

Arven er 4. og sidste bind i fantasyserien af samme navn, skrevet af Christopher Paolini.

Varden kæmper sig gennem landet for at nå frem til hovedstaden og Galbatorix. Ressourcerne er små, og det hele besværliggøres af, at Galbatorix har slavebundet en del soldater og adelsmænd med det gamle sprog, så Varden har svært ved at vide hvem de kan stole på.
Også Murtaugh og hans drage lægger hindringer i vejen for Varden, og Eragon og Saphira er på hårdt arbejde for at modstå dem. Samtidig grubler Eragon over, hvordan han egentlig skal kunne nedkæmpe Galbatorix når han er styrket af de mange dragers Eldunari som han har slavebundet, for slet ikke at tale om den mægtige sorte drage, som også er underlagt hans vilje. Men selvom det ser sort ud, er der dog et enkelt håb. Et håb, som kan vinde krigen - eller tabe alt.
Og det endelig opgør nærmer sig...

Jeg købte bogen da den udkom helt tilbage i 2012, og siden har den stået ulæst på min reol. Da jeg valgte at månedens læsetema skulle være drager var mit klareste mål derfor, at jeg skulle have læst afslutningen på serien. Nu hvor jeg har læst den, kan jeg godt se, at jeg burde have genlæst de tre første bind først, for jeg var ikke kommet ret langt ind i bogen før jeg opdagede, at jeg havde glemt stort set alt fra de foregående bind, og hverken var interesseret i historien eller personerne. Godt nok var der et kort referat i starten af bogen, men det var slet ikke nok, til at vække glæden ved historien, universet og personerne igen, og jeg blev først fanget af historien da jeg begyndte på bog 2, næsten 500 sider inde i historien. Og jeg mistede desværre interessen igen efter 300 sider, så jeg endte med at sidde tilbage med en "nå"-følelse. For mig var bogen simpelthen for lang, og jeg brød mig derudover overhovedet ikke om slutningen. Jeg kan dog ikke sige hvorfor, da det vil spoile bogen for andre.
Sproget er letlæst og flydende, og selvom der var et par trykfejl rundt omkring, så var beskrivelserne gode, og forfatteren har forstået at krydre bogen med ord fra andre racers sprog og selvfølgelig det gamle sprog, hvilket er med til at gøre universet mere levende.
Handlingen er fyldt med action, drager, magi, forræderi, krig, ondskab, slaveri, magtbegær, religion og kærlighed, fortalt i et højt tempo. Universet er gennemført og levende, og de forskellige racers forskelle og ligheder er godt beskrevet, ligesom et kort i begyndelsen af bogen er med til at synliggøre bogens forskellige steder for læseren.
Personerne er mennesker på godt og ondt, men desværre fangede de mig ikke rigtig i denne bog. Eragons udvikling er interessant, og hans forhold til Saphira er nok det, der fangede mig mest i bogen - ligesom det også var det der i sin tid fik mig til at elske serien. Men udover Eragon og Saphira havde jeg faktisk svært ved at holde af nogle af personerne. Roran var temperamentsfuld, voldelig og skyede ingen midler for at nå sine mål, hvilket desværre fik ham til at falde i mine øjne, fordi han var lige så slem som fjenden (scenen med tjenestepigen), og samtidig elsker han sin familie, selvom han er noget utryg ved Eragon. Nasuada virkede på mig manipulerende, beregnende og kold, og en smule magtsyg, og jeg brød mig overhovedet ikke om hende. Bogen fortælles skiftevis fra Eragons, Rorans og Nasuadas synsvinkler, og man lærer dem derfor rigtig godt at kende. Derfor var det også rigtig træls, at jeg ikke kunne lide to af personerne, for det gjorde det svært at komme igennem bogen. Udover disse tre personer er der Galbatorix, som var god som skurk. Jeg kunne godt lide, at han fik en større rolle i denne bog, hvor man faktisk møder ham, men jeg kunne ikke lide ham. Arya har jeg aldrig rigtig brudt mig om, mest fordi hun udmærket ved hvordan Eragon føler for hende, men aldrig siger enten ja eller nej til ham. Det føles lidt som om hun godt kan lide at blive beundret, men ikke vil forpligte sig til noget, og jeg synes aldrig jeg kom rigtig ind under huden på hende. Faktisk var de eneste personer jeg kunne lide, bortset fra Eragon og Saphira, Murtaugh, som havde noget tragisk helt over sig, Thorn, Murtaughs drage, og Glaedr, som var død/halvdød (det var en af de ting jeg havde glemt, så det forvirrede mig rigtig meget) men stadig virkede utroligt levende, omend besat af hævn.
Alt i alt en skuffende læseoplevelse. Havde jeg genlæst resten af serien før jeg begyndte på sidste bind havde bogen sikkert interesseret mig mere, også selvom jeg stadig ikke ville have brudt mig om slutningen, men desværre må jeg konstatere, at interessen for historien var væk. Men nu er jeg da blevet færdig med serien, og måske får jeg lyst til at genlæse den engang. Det bliver dog næppe lige foreløbig.

Se også forfatterens hjemmeside.

onsdag den 29. marts 2017

Fairyloot #4

Jeg var én af de heldige der fik fingrene i Fairyloots lilla jubilæums/fødselsdagsboks, og siden jeg bestilte den har jeg gået og trippet, mens jeg ventede på at den kom.
Månedens tema var Myths and Monsters, og det var et tema der i den grad tiltalte mig. Og jeg havde virkelig ingen anelse om hvilken bog der kunne gemme sig i boksen denne gang, så spændingen var stor, da jeg hjembragte den fra postbutikken.

Det første jeg så da jeg åbnede boksen var, som altid, et flot designet kort med månedens tema og en oversigt over boksens indhold på bagsiden. Da jeg ikke ville spoiles lod jeg kortet ligge med forsiden op mens jeg pakkede ud.

Den første rigtige ting der dukkede op var en lyskæde med enhjørningelys (kaldet Unicorn Fairy Lights) i lilla indpakning, designet af Mustard. En sjov ting der passer til temaet, men som jeg næppe får den store brug for til andet end Instagram-fotos. Men det er selvfølgelig heller ikke skidt at have flere foto-rekvisitter.

I martsboksen var der igen et sojalys med. Lyset hedder Nephilim, og dufter af sorte kirsebær og lime, ifølge teksten. Det er designet af Geeky Clean. Jeg synes nu mere det lugter som tyggegummi, men det kan være det ændrer sig når man tænder for det.

Det næste der dukkede op var dette lommespejl med en havfrue på, igen holdt i blå og lilla toner. Designet er udarbejdet af Book Otter, og er rigtig sødt.

Jeg har længe ønsket mig nogle søde magnetiske bogmærker (selvom jeg aldrig bruger magnetiske bogmærker, men who cares), så da disse dukkede op fra boksen opførte jeg næsten en lille sejrsdans. Det er Bonitismo der har designet dem, og motiverne er en drage og en fønix. Er de ikke bare nuttede?

Den næste ting jeg pakkede op var tæt på at udkonkurrere bogmærkerne. Jeg har i mange år samlet på tørklæder (igen, jeg bruger ikke tørklæder, men...), så da dette flotte tørklæde med ægte drageskæl, designet af GivArt dukkede op, var jeg lykkelig! Endelig et tørklæde der kombinerer kærligheden til tørklæder og drager - kan det blive bedre? Jeg kommer næppe til at bruge det, men nu har jeg det i min samling, og måske kommer I til at se det på Instagram. Jeg forestiller mig at det vil være den perfekte rekvisit.

Det næste der dukkede op var et postkort med pr for Fallen-filmatiseringen, og en kode til at læse første kapitel af bogen gratis på nettet. Jeg har aldrig læst serien, men nu hvor den bliver til en film kunne det være jeg skulle overveje det.

Det sidste der dukkede op inden selve bogen var dette jubilæumsskrift som fortæller lidt om Fairyloots historie.

Og til sidst - bogen, med tilhørende goodies. Jeg havde som sagt ingen anelse om hvilken bog der kunne gemme sig i boksen, så da jeg åbnede posen og så hvilken bog det var, blev jeg glædeligt overrasket. Det er en af de bøger jeg har savlet over, fordi den er så utroligt smuk. Og så handler den om en bibliotekar, hvilket bare gør den endnu mere interessant. Bogen er Strange the Dreamer af Laini Taylor, og designet er utroligt gennemført. Siderne er blå, og, som den første bog jeg har modtaget fra Fairyloot, er den signeret indeni, i stedet for på et medfølgende klistermærke, hvilket lige hæver niveauet. Med bogen fulgte et brev fra forfatteren og et postkort, et hashtag til at finde min reading buddy, samt denne måneds Fairyscoop med blandt andet et interview med forfatteren. Jeg glæder mig til at læse bogen, som bliver min første af Laini Taylor. Men hvornår jeg lige får tid til det er svært at sige. Der er jo så mange bøger at vælge imellem på mine reoler...

Til sidst et overblik over alle de mange goodies i denne måneds boks.
Det er uden tvivl den mest farvekoordinerede boks indtil videre, med rigtig mange lilla toner, og jeg er ikke i tvivl om at der er tænkt store tanker for at få det hele til at passe sammen. Selv om boksen for mig ikke når helt op på januars niveau, så lander den på en solid andenplads over Fairyloot-bokse jeg har modtaget indtil nu, og jeg kan varmt anbefale Fairyloot til alle der har lyst til at prøve en abonnementsboks. Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg bestiller en.

torsdag den 23. marts 2017

Skyriel

Skyriel er 1. bind af fantasyserien Ovanienprofetierne, skrevet af Lene Dybdahl.

I landet Ovanien har en gammel profeti forudsagt, at en udvalgt magiker vil dræbe kongen. Derfor har kongen forbudt magi, og med hjælp fra ypperstepræsten er stort set alle magikere blevet enten dræbt eller fængslet. Ypperstepræsten har, med kongens hjælp, forbudt den gamle tro, og magikerforfølgelsen er begyndt at brede sig længere og længere ud.
På øen Josil er pigen Skyriel er vokset op hos den gamle magiker  Alainon. Hendes mor sendte hende væk da hun var helt lille, og hun har aldrig kendt sin far. Skyriel er intelligent, men skolen interesserer hende ikke. Hun er god til at jage og bruge våben, men kan ikke blive oplært i krigskunst, fordi hun er en pige. Hun har ingen venner blandt de andre børn som kalder hende for magiker, og i et land hvor det at være magiker kan koste en livet er det bestemt ikke pænt.
Skyriel havde dog aldrig forestillet sig, at der var noget om snakken. Men da hun er 16 fortæller Alainon hende, at hun er den udvalgte fra Ovanienprofetierne, og hun opdager, at hun har magiske evner. Før hun når at lære at bruge dem, bliver Alainon fængslet af ypperstepræstens mænd, og sendt til fængselsøen. Skyriel bestemmer sig for at redde ham, uanset hvad, og det bliver starten på en lang og farefuld rejse. Hvis Skyriel skal overleve, må hun lære at bruge sine evner, og holde dem skjult for alle. Men det er bestemt ikke let.

Bogen er en gave fra forlaget Tellerup til Bogbloggertræffet i 2016. 

Jeg er vild med Lene Dybdahls andre bøger, og kunne næsten ikke vente på at denne bog udkom. Derfor var jeg også rigtig glad, da jeg fik bogen til Bogbloggertræffet i 2016. Men af en eller anden grund kom der alligevel til at gå et godt stykke tid før jeg fik læst bogen, og nu hvor jeg har læst den, er jeg virkelig ærgerlig over at jeg ikke fik gjort det noget før. For hold op hvor er den god.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er god til at beskrive bogens univers, så det bliver tydeligt for læserens indre blik. Forfatteren er ikke bleg for at beskrive nogle temmelig barske scener på en uhyggeligt realistisk måde, og især actionscenerne fremstår tydeligt hug for bloddryppende hug. Men det er dog ikke kun blod og vold der præger bogen, for forfatteren bruger også en del humor, hvilket gør det nemmere at bære de frygtelige ting personerne kommer ud for. Jeg grinede højt flere gange undervejs, og ikke mindst scenen med Taurir og vasketøjet satte lattermusklerne på overarbejde.
Universet er magisk og gennemført, og hænger rigtig godt sammen. Det flotte kort forrest og bagest i bogen hjælper med at visualisere verdenen for læserens indre blik, og det magiske system er gennemtænkt og anderledes, ligesom religioner og forskellige kulturer går op i en højere enhed.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker hele vejen igennem, godt hjulper på vej af det ene vilde twist efter det andet. Historien er uhyggeligt spændende, og fuld af action, magi, religion, undertrykkelse, forfølgelse, kønsroller, magtbegær, homoseksualitet, kærlighed, riddere, pirater - og drager! Umiddelbart lyder det af mange meget forskellige elementer, men det fungerer fantastisk godt, og så er det meget originalt. Jeg er i hvert fald ikke støt på en historie som indeholder både pirater og drager før. Bogen er hurtigt læst, simpelthen fordi den er umulig at slippe før sidste side er vendt.
Personerne er levende og meget realistiske. De er mennesker på godt og ondt, med egne motiver, og så menneskelige at det næsten gør ondt. Hovedpersonen Skyriel har hele sit liv været udenfor. Både på grund af sit intellekt, og på grund af sin opførsel. I et samfund hvor kvinder skal være ærbare og dydige, og adlyde mændene, er hun oprørsk, grov i munden og mere optaget af at gå på jagt og lære krigskunst end af at pynte sig og tænke på giftemål. Hun er stædig, og har et hidsigt temperament, hvad der giver hende en del problemer. Hendes vågnende magiske kraft både skræmmer og fryder hende. I starten af bogen irriterede hun mig en del, men i takt med at hun udviklede sig som person kom jeg til at holde mere og mere af hende. Bipersonerne er meget forskellige, og utroligt nuancerede. Nogle elskede jeg, for eksempel Taurir og Alainon, og andre hadede jeg (prins Drystan og ypperstepræsten), og andre igen både fascinerede og frastødte mig (Heymon). Jeg er ret vild med, at der faktisk er en homoseksuel romance i bogen, også selvom den er mellem to meget frastødende personer. Det er sjældent man støder på det i fantasybøger, og det er med til at gøre historien original og anderledes. Jeg var en smule irriteret over kærlighedsforholdene mellem Lucretia og Lovel og Evelot og Iarec, mest fordi personerne virkede temmelig naive, og uden realitetssans - især mændene, pudsigt nok. Måske fordi de som adelsmænd er vant til at få deres vilje, eller måske fordi kvinderne er opdraget til at deres familier kan bestemme over deres liv. Der var i hvert fald lidt for meget "kærlighed ved første blik" over det for mig, men det betød dog ikke, at jeg ikke kunne lide personerne. Og i det store og hele er det ikke noget det trækker ned, for resten af bogen opvejer det i den grad. Bogen fortælles fra flere forskellige synsvinkler, og det fungerer rigtig godt, fordi man lærer historien at kende fra flere forskellige sider, og samtidig lærer personerne rigtig godt at kende. Der er dog ingen tvivl om, at det er Skyriel der er hovedpersonen, og det er da også hende som fortæller størsteparten af historien.
Kan man lide drager, stærke kvindelige hovedpersoner og et plot med masser af uventede overraskelser, så vil man elske Skyriel. Bogen er helt fantastisk, og jeg kan næsten ikke vente til næste bind udkommer. Læs den - du vil ikke fortryde det.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 18. marts 2017

Den Halve Konge

Den Halve Konge er 1. bind af fantasyserien Det Splintrede Hav af Joe Abercrombie.


Bogen er anmeldt på bookeater.dk.

fredag den 17. marts 2017

Isdragen

Isdragen er en fantasybog af George R.R. Martin.

Adara er et vinterbarn. Hendes mor døde i fødslen, og hun er vokset op hos sin far, sin storesøster og sin storebror på en lille gård. Hendes onkel er dragerytter, og hver sommer besøger han dem på vej til og fra slagmarkerne. Men Adara glæder sig ikke til besøgene, for de betyder, at vinterens kulde er forbi, og hun tæller derfor ivrigt ned til sin fødselsdag. For Adara betyder kulden intet, for med vinteren kommer isdragen, den frygteligste af alle drager.  Og hver vinter kommer hun i hemmelighed tættere og tættere på den. Men da Adara fylder 7, kommer krigen pludselig tæt på, og Adara må finde ud af, hvad der er vigtigst: Isdragen eller hendes familie.


Jeg har efterhånden haft bogen stående i min reol i et par år, og da jeg valgte at månedens læsetema skulle være Drager var et af mine mål endelig at få den læst. Og jeg er glad for at jeg fik det gjort. 
Sproget er letlæst og flydende, og tonen leder tankerne hen på eventyr eller en drøm. Bogen er skrevet til børn, og det bærer sproget præg af. Der er nemlig visse ting som forfatteren vælger at antyde i stedet for at beskrive i forhold til krigens rædsler, og som den voksne læser mellem linjerne, mens børn sikkert ikke opdager det. Bogen fortælles fra barnet Adaras synsvinkel, og meget af historien fortælles derfor mellem linjerne, fordi barnet ikke har erfaringen og baggrunden for at forstå de voksnes følelser og bevæggrunde. Det er rigtig godt skrevet. Beskrivelserne er levende, og hjælpes godt på vej af de mange flotte illustrationer i bogen. Tekst og illustrationer er blå, og det er med til at forstærke følelsen af vinterkulde hos læseren, og samtidig øge eventyrfornemmelsen. 
Personerne er levende og realistiske. Selvom man som læser lærer Adara bedst at kende, så fremtræder bipersonerne lige så levende. Adara forstår ikke rigtig det med følelser, og befinder sig egentlig bedst alene. Det eneste væsen hun formår at vise kærlighed til er isdragen, men det betyder ikke at hun ikke elsker sin familie. Hun ved bare ikke hvordan hun skal forholde sig til dem. Hendes far har svært ved at vise hende at han elsker hende, fordi hun minder for meget om sin mor, den kone han mistede ved hendes fødsel. Han arbejder konstant med at passe gården, og tilbringer en del af vinteren med at drikke. Hendes bror og søster er begge udadvendte og kærlige, og har travlt med at hjælpe deres far med gården. Hal er dragerytter i kongens tjeneste, og selvom han elsker sin bror og familie, så er han væk meget af tiden. Men når han er der fortæller han eventyrlige historier, i hvert fald indtil krigen begynder at gå dårligt. 
Handlingen er godt skruet sammen, og historien er fuld af drager, magi, familie, krig og kærlighed, fortalt på en drømmeagtig eventyrlig måde. Den er hurtigt læst, og jeg var især vild med de flotte illustrationer af Luis Royo, som virkelig formår at fange stemningen. 
En god og eventyrlig fortælling om drager som kan læses af både børn og voksne. 

Se også forfatterens hjemmeside

onsdag den 15. marts 2017

A Fate Worse Than Dragons

A Fate Worse Than Dragons er en fantasybog skrevet af John Moore.

Sir Terry er tapper og ædel, men desværre ikke ret rig. Han er forelsket i den smukke prinsesse Gloria, men har ikke en chance for at få lov at gifte sig med hende. Medmindre, selvfølgelig, at han slår den drage der terroriserer kongeriget ihjel. Desværre slår han dragen ihjel på den forkerte side af grænsen, og har derfor vundet den forkerte prinsesses hånd.
Det lykkes Terry at snakke udenom, og i stedet få sin væbner gift med prinsessen, men det ændrer ikke på, at han stadig ikke kan gifte sig med Gloria. Hun er i mellemtiden blevet forlovet med Roland, hvis familie er blevet rig på skiveskåret brød.
Men Gloria vil have Terry, og derfor udtænker hun en snedig plan: Hun lader som om hun er blevet kidnappet, og når Terry så "redder" hende, kan de gifte sig. Desværre går det helt galt, da Terry bliver tvunget til at slå følgeskab med Roland på redningsekspeditionen, og en række uheld undervejs gør det hele endnu mere indviklet. Kan Sir Terry få sin prinsesse? Og hvad med Roland?

Da jeg faldt over denne bog på arbejdet var jeg nødt til at låne den med hjem. Titlen passede perfekt ind i marts måneds læsetema, Drager, og bagsiden lød lovende.
Og det er også en sjov bog. Forfatteren laver grin med eventyrklicheerne, og vender op og ned på det hele. Bogen er hurtigt læst og meget underholdende, selvom det næppe bliver en bog jeg kommer til at huske.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor, blandt andet via en del ordspil. Beskrivelserne er levende, og de forskellige eventyrelementer træder godt frem.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med sjove twists, som gør det svært at forudsige hvad der kommer til at ske. Historien er fyldt med action, kærlighed, magi, mod, klassekamp, monstre og skivet brød, og fortalt i et utrolig højt tempo.
Personerne er levende og menneskelige, og spiller samtidig på eventyrklicheerne. Vi har den smukke prinsesse (Gloria) som samtidig er utroligt intelligent og modig, den tapre ridder Terry, den dygtige købmand Roland, og den unge men fattige adelsfrøken Alison som er dygtig til at lave mad. Derudover er der et væld af bipersoner, som den korrupte grev Bussard, den onde troldmand kaldet The Middle-Aged Man of the Mountains, den distræte konge, den fattige baron og den uheldige væbner. Som læser kommer man hurtigt til at holde af personerne, og selvom jeg godt kunne have tænkt mig lidt flere beskrivelser af især personernes udseende undervejs, så kom jeg stadig til at kende dem rigtig godt i løbet af historien.
Kan man lide sjove fantasyfortællinger som ikke tager sig selv alt for højtideligt og i den grad gør grin med klicheerne, så kan A Fate Worse Than Dragons bestemt anbefales. Jeg morede mig i hvert fald rigtig godt undervejs.

søndag den 12. marts 2017

Mareridt & Myrekryb 2

Mareridt & Myrekryb 2 - Syv uhyggelige historier er en gysernovellesamling af Nick Clausen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet

Første bind gysernoveller skræmte mig fra vid og sans, så da jeg fandt ud af at der kom et bind 2 kunne jeg næsten ikke vente med at få fingrene i den, på trods af hvad jeg vidste der ville ske med min nattesøvn.
Og jeg fik ret. Novellerne er fyldt med krybende uhygge, psykologiske spil, og mareridtsfremkaldende rædsel, og selvom jeg ikke synes novellerne er helt så skræmmende som i første bind - muligvis fordi jeg var forberedt på forhånd - så er gysene godt gennemført, og skal nok give læserne både mareridt og angst for mørke.
Sproget er letlæst, med et lixtal på 19, men det gør ikke gysereffekten mindre. Forfatteren formår, med et forholdsvis enkelt sprog, at skabe nogle uhyggeligt livagtige billeder i læserens hoved, uden der på noget tidspunkt tales ned til læseren. Næsten alle novellerne har børn i hovedrollen, og det er da også det eneste der fortæller, at bogens målgruppe er børn, for historierne kan sagtens skræmme livet af voksne læsere også.
Det er altid svært at anmelde novellesamlinger, fordi historierne ofte er meget forskellige og, i sagens natur, korte, og det derfor kan være svært at skrive handlingsreferater uden at spoile for meget. Jeg har dog valgt to af novellerne ud, som jeg vil fortælle lidt mere om. Det er henholdsvis den fjerde novelle, Brønden, og den femte novelle, Indtrængeren.
I Brønden lokker Olivers ven Mikkel og deres kammerat Felix ham til at klatre ned i en gammel brønd, som eftersigende hjemsøges af en ond ånd. Jeg synes den var rigtig godt strikket sammen, og især inddragelsen af indiske sagn synes jeg var vellykket. Historien tager mobning og sladder op, og udover at være skræmmende, så er den også tankevækkende.
Indtrængeren adskiller sig fra de andre noveller i bogen ved at have en voksen hovedperson. I novellen hører Linda om en psykisk syg person som er stukket af, og hun får mistanke om at han er i hendes hus. Udover et utroligt psykologisk spil, så har novellen også et af de vildeste twists jeg længe har set. Målgruppen for bogen taget i betragtning falder novellen nok lidt udenfor, da børn kan have svært ved at identificere sig med en voksen hovedperson, men den er uden tvivl min yndlingsnovelle i samlingen.
Mareridt & Myrekryb 2 er noveller om alt fra krabber til hunde, uhyggelige ånder til psykotiske mordere, blodige spil til farlige lærere, og med en undertone af rædsel, som nok skal få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læserne. Bogen vil med garanti ødelægge din nattesøvn og få dig til at tjekke at yderdøren er forsvarligt låst, mens du febrilsk tænder alt det lys du kan for at jage mørket væk. Er du vild med gys og har du nerver af stål, så kan jeg varmt anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 11. marts 2017

Bronzenøglen

Bronzenøglen er 3. bind af fantasyserien Magisterium, skrevet af Holly Black og Cassandra Clare.

Efter opgøret med Joseph tror alle, at Dødens Fjende er død - for altid. Call og hans venner ved dog, at det ikke er helt rigtigt. For Call er Dødens Fjende - han kan bare ikke huske det. Og han har intet ønske om at være ond, og dræbe den anden makar, hans bedste ven Aaron.
Men selvom Forsamlingen hædrer Call og hans venner, går det snart op for ham, at ikke alle bryder sig om ham, da han næsten bliver dræbt i selve Forsamlingens hovedkvarter.
Tilbage i Magisterium forsøger Call, Aaron og Tamara at finde ud af, hvem der er ude efter ham. Men det er bestemt ikke nemt, for skolen gemmer på flere hemmeligheder, og Call ved ikke, hvem han kan stole på.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Jeg havde glædet mig til at læse næste bind i serien, og bogen skuffede bestemt ikke. Hvor første bind mindede en del om Harry Potter-serien - hvilket absolut ikke trækker ned - så bliver historien mere og mere sin egen i bind 2 og 3, og det gør den mere spændende og fascinerende.
Sproget er letlæst og flydende, og selvom man kan mærke at den er skrevet til et yngre publikum, så taler forfatterne på intet tidspunkt ned til deres læsere. Beskrivelserne er levende, og forfatterne er rigtig gode til at beskrive Magisterium, så man kan se de underjordiske gange og huler for sit indre blik.
Handlingen er godt skruet sammen, og især slutningen tog mig med storm, da der kommer de vildeste plottwists, som virkelig overraskede mig. Historien er spændende og actionfyldt, og fuld af magi, venskab, intriger, ondskab, skæbne, og mord. Forfatterne tager diskussionen om hvorvidt man er født ond eller vælger at blive det op på en både spændende og tankevækkende måde, og valget mellem ondskab og godhed er helt centralt for historien, sammen med familiekærlighed og venskab.
Personerne er levende og realistiske, og utroligt nuancerede. Alle personerne er en blanding af godt og ondt, og er på den måde meget menneskelige. Call, bogens hovedperson og fortæller, er modig og loyal over for sine venner, men samtidig også meget usikker. Hans viden om hvem han er gør, at han har svært ved at stole på sig selv, for hvad nu hvis han er skæbnebestemt til at være ond? Han har svært ved at stole på folk, hvilket ikke er så mærkeligt, i forhold til at nogen forsøger at dræbe ham, og selvom han, måske, er forelsket i Tamara, så tør han ikke gøre noget ved det, fordi han er sikker på at hun altid vil vælge Aaron i stedet for ham, fordi Aaron er god. Aaron er usikker på sig selv, og det gør det ikke bedre da skolen vender sig mod ham. Han har ingen familie, og er ensom, selvom alle fedter for ham. Han vil gøre alt for sine venner, også selvom det giver ham problemer. Tamara er stærk og modig, men selvom hendes familie er magtfuld, så følger hun sine egne veje. Hun er loyal overfor sine venner, selvom hun føler sig en smule udenfor, nu hvor de begge er i træning som makarer. Derudover er Jasper, som er øretæveindbydende og alligevel holder på Calls hemmelighed, selvom han er hans rival. Og så alle de andre bipersoner, som man som læser ikke helt ved hvor man har, eller om man kan stole på, og som man som læser ikke kan lade være med at holde af.
Kan du lide Harry Potter og bøger der foregår på magiske skoler, vil du også kunne lide Magisterium, og fans af de første bind i serien vil absolut ikke blive skuffet over Bronzenøglen. Min eneste klage er at der er så lang tid til næste bind i serien udkommer. For det bliver godt nok svært at vente med den slutning.

Soldaterne

Soldaterne er 3. bind af fantasyserien Sagaen om Talon, skrevet af Julie Kagawa.

Garret har forladt Ember og er taget til England for at spionere på Sankt Georg Ordenen. Men det han finder ud af, er meget større end han overhovedet havde forestillet sig, og afslører et uhyggeligt komplot. Hvis han skal have en chance for at afsløre hvad der egentlig foregår i Ordenen får han brug for hjælp fra Ember og Riley, men først må han redde dem fra Ordenen.
Imens er Ember og Riley på jagt efter den mand der stak dem til både Talon og Ordenen, og som nu truer hele Rileys netværk. Men da de finder ham, kommer de på sporet af en af Talons allerstørste hemmeligheder, og må foretage et valg mellem hævn eller samarbejde.
Ember er stadig splittet mellem Riley og Garret, og mens hendes drage knytter sig tættere og tættere til Riley, så savner hendes menneske Garret. Hendes følelser forvirrer hende, og det gør det ikke nemmere, at hendes bror er helt og holdent på Talons side. For med både Ordenen og Talon efter dem er det kun et spørgsmål om tid før de igen må kæmpe for deres liv.
Og Talons planer er mere vidtrækkende end selv Riley drømmer om. Dantes ambitioner fører ham dybere ind i Talons hemmeligheder, og hans loyalitet sættes på prøve, da omfanget af Talons planer går op for ham.
Og imens skærpes krigen mellem Ordenen, Talon og omstrejferne...

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic

Jeg er blevet ret vild med den her serie, og denne bog var ingen undtagelse.
Sproget er letlæst og flydende, og især de mange actionscener er levende beskrevet. Tempoet er højt, uden historien dog kommer til at virke forceret, hvilket er noget af en balancegang. Universet er godt opbygget, og hele idéen med drager i menneskeskikkelse er rigtig god. I dette bind udvides universet også mod øst, da der dukker en asiatisk drage op, og det viser sig, at der findes forskellige dragearter og -kulturer afhængigt af hvor i verden man befinder sig. Forfatteren inddrager på den måde de forskellige myter der findes i andre verdensdele, hvilket gør universet mere virkeligt, fordi man som læser ikke kan lade være med at tænke "hvad-nu-hvis".
Handlingen er godt skruet sammen, og fuld af twists, som gør det svært at forudsige hvad der kommer til at ske. Og slutningens cliffhangers gør det meget svært at vente på næste bind i serien. Historien er spændende og actionfyldt, og fyldt med kærlighed, magi, intriger, magtkampe, forræderi, jalousi, loyalitet og drager. I dette bind tager forfatteren også en række etiske problemstillinger omkring genmanipulation og undertrykkelse/styring op. Hvor langt kan/må man gå i forsøget på at styre sine undersåtter, og hvor langt vil det enkelte individ gå for at vinde? Det er både tankeværkkende og uhyggeligt, og rigtig godt indkorporeret i historien.
Personerne er levende og realistiske, med egne motiver af mere eller mindre uegennyttig art. Der er fire hovedpersoner: Ember, Garret, Riley og Dante. Ember er blevet lidt mere afdæmpet i forhold til i de første bind, og tager færre chancer, selvom hun stadig har en enorm frihedstrang. Hun er blevet mere opmærksom på konsekvenserne af de valg hun tager, og bedre til at tænke sig om, hvilket får hende til at virke mere voksen og mindre som en irriterende teenager. Hun er stadig splittet mellem sin menneskelige og "dragelige" side, og mellem Garret og Riley. Ember er modig og utroligt loyal over for dem hun holder af, og derfor er hun også såret over sin brors valg, selvom hun ikke snakker om det. Riley er målrettet, og kampen mod Talon er stadig det vigtigste for ham. Han bryder sig ikke om Ordenen, og selvom han efterhånden modstræbende er begyndt at respektere Garret, så bryder han sig stadig ikke om ham. Og det gør ikke forholdet nemmere, at han er tiltrukket af Ember, og føler han er i konkurrence med Garret om hendes følelser. Han er modig, stædig og god til at planlægge. Og han er ikke bange for at føre planerne ud i livet, selvom de til tider virker direkte sindssyge. Garret er modig, og ikke bange for at gøre det der er rigtigt. Hans følelser for Ember vokser hele tiden, også selvom han ved at hendes drageside gør det svært for dem at være sammen. Ordenens svigt smerter ham, og samtidig føler han, at han må råde bod på sin fortid som dragedræber. Dante er ambitiøs, og selvom han elsker sin søster, så ligger hans loyalitet hos Talon. Alligevel kan han ikke lade være med at føle uro over Talons planer, som får ham til at undre sig over hvad det egentlig er organisationen vil. Disse fire personer skiftes til at fortælle historien fra hver deres synsvinkel, og det fungerer rigtig godt, fordi man som læser kommer til at se historien fra flere sider, og samtidig lærer personerne rigtig godt at kende. I dette bind lærer vi også Garrets fortid bedre at kende, og følger hans opvækst i Ordenen på nærmeste hold, og det gør ham til en endnu mere nuanceret person. Bogens originale titel er Soldier - altså i ental - og det giver god mening, i betragtning af hvor meget bogen fokuserer på Garret og hans fortid som soldat. Derfor kan det godt ærgre og undre mig, at de danske titler er oversat til flertalsformen - det var det samme med de to første bind i serien - fordi det ændrer lidt på titlens mening. Det var ikke så udpræget med de to første bind, fordi der her var fokus på flere drager og oprørere, men her i tredje bind ville entalsformen give mere mening i titlen. Det er så til gengæld også det eneste der irriterer mig ved bogen, for ellers er det en helt fantastisk fortsættelse til serien, og endnu et hæsblæsende drage-eventyr.
Er man fan af serien vil man ikke blive skuffet. Jeg slugte bogen, og mit eneste problem er nu, at næste bind ikke er udkommet, for jeg har allerede abstinenser. Jeg vil have mere - nu!

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 5. marts 2017

Dream Chaser

Dream Chaser er 13. bind af fantasyserien Dark-Hunter, og 3. bind af Dream-Hunter-serien af Sherrilyn Kenyon.

Xypher er halvt gud og halvt dæmon - og så er han død. I århundereder er han blevet pint i dødsriget af Hades, efter han blev forrådt af den kvinde han elskede. Men nu har han fået en chance til. Hades har givet ham en måned i live, og Xypher er opsat på at bruge den måned på at få hævn over Satara, kvinden der forrådte ham og daimonen Strykers søster.
Han havde dog ikke regnet med at blive lænket sammen med Simone. Hun er lærer i retsmedicin, og kan se og tale med spøgelser. Som barn mistede hun sin familie, og hun har derfor svært ved at knytte sig til andre mennesker. Selv om hun kender til det overnaturlige, er hun dog på ingen måde forberedt på hvor stor den overnaturlige verden er.
Xypher og Simone må holde hinanden i live indtil de finder en måde at knække båndet mellem dem på. Men det er ikke let når daimons og dæmoner jager dem. Samtidig begynder de langsomt at få følelser for hinanden. Men har de overhovedet en fremtid, når Xypher er dømt til at vende tilbage til dødsriget og evig tortur når måneden er slut?

Jeg er helt vild med Sherrilyn Kenyons Dark-Hunter-serie, som er blevet noget af en guilty pleasure-serie for mig - selvom jeg nu ikke føler mig specielt skyldig over at læse dem.
Kenyons sprog er letlæst og flydende, og hendes beskrivelser er utroligt sanselige. Jeg føler mig virkelig hensat til New Orleans´ mørke gader og gamle huse, og duften af kreoler-krydderier næsten bølger op fra siderne mens jeg læser bøgerne. Serien er fyldt med humor og en underliggende sensuel stemning, som bare fanger mig ind, og får mig til at sluge bøgerne i hurtigt tempo.
For hver bog i serien udvider Dark-Hunter-universet sig mere og mere, og det er virkelig imponerede, at forfatteren kan holde styr på de mange personer og væsener som efterhånden bebor det. Og på trods af at grundhistorien i hver bog er næsten den samme, så kommer der altid nogle twists, der gør at man som læser ikke føler at historien gentager sig selv.
Personerne er levende og menneskelige, og for hver bog i serien lærer man nogle af dem bedre og bedre at kende. Hovedpersoner fra tidligere bøger dukker op som bipersoner, og nogle af bipersonerne fra tidligere bliver mere facetterede. Det fungerer rigtig godt, fordi man hver gang ser personerne fra en anden vinkel, og de derfor bliver mere og mere levende. Denne gang er hovedpersonerne Xypher og Simone. Xypher er blevet pint hele sit liv, og da han forsøgte at lære kærligheden at kende med Satara blev han forrådt, for så at blive pint i døden også. Det gør ham til en temmelig bitter person - hvilket er både forståeligt og rimeligt. Simone både forvirrer og tiltrækker ham, og pludselig opdager han, at der er følelser han ikke kendte til. Hans hævntørst, som er altoverskyggende, får pludselig konkurrence, og det ved han ikke helt hvad han skal mene om. Simone har mistet alle dem hun har elsket i hele sit liv - undtagen spøgelset Jesse, som hun aldrig har kunnet røre. Hun har to venner, men er bange for at åbne sit hjerte, af frygt for at miste flere hun elsker. Alligevel kan hun ikke lade være med at være tiltrukket af Xypher, samtidig med at hun bebrejder ham for de problemer hun pludselig inddrages i. Kemien mellem de to er en stor del af grunden til at bogen fungerer, og den er virkelig godt og troværdigt beskrevet.
Historien er godt skruet sammen, og fuld af twists, som gør det svært at forudsige hvad der vil ske, og gør at spændingen holder hele vejen igennem. Handlingen er fyldt med action, kærlighed, sex, magi, dæmoner, intriger, hævn, død, komplicerede familieforhold og hemmeligheder, og tempoet er højt hele vejen igennem.
Er man, ligesom jeg, vild med Dark-Hunter-serien vil man ikke blive skuffet. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien og vende tilbage til det univers og de personer som jeg efterhånden kender så godt, og elsker højere for hver gang jeg dykker ned i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

onsdag den 1. marts 2017

Læsestatus for februar


Februar er slut, og det er igen tid til at gøre status. Februar var en måned præget af travlhed, ikke mindst på grund af en masse arrangementer på biblioteket, som jeg enten selv skulle afholde eller planlægge de sidste detaljer til. Vinterferien er jo en af børnebibliotekets højsæsoner, og sådan var det også hos os. Men det var også en måned præget af fantastiske læseoplevelser, og en måned hvor jeg tilføjede en ny side til min blog. Jeg har i et stykke tid tænkt på at holde øje med hvor mange serier jeg egentlig læser i løbet af et år, og det er det som siden Serier 2017 skal hjælpe mig med at holde øje med. Det er tanken, at serierne streges over, efterhånden som jeg bliver færdig med dem, og forhåbentlig lykkes det mig at få færdiggjort en del serier i løbet af 2017, så jeg ikke har helt så mange i gang. Om det lykkes, finder jeg ud af i december. 
Månedens læsetema var Science fiction og dystopi, og det gik over al forventning. Ud over at jeg fik læst en del af de bøger jeg har haft stående ulæst i reolerne, så modtog jeg faktisk også en del anmeldereksemplarer som passede ind, hvilket betyder at de kommer til at figurere to gange i oversigten over læste bøger. Forhåbentlig bliver det ikke alt for forvirrende for jer. 
Ialt fik jeg læst 11 bøger og 1 tegneserie i februar, hvilket må siges at være ret godt klaret, travlheden taget i betragtning. 
Vi starter med anmeldereksemplarerne.


I februar fik jeg læst 7 anmeldereksemplarer.
Bøgerne var:

Brandon Sanderson: Mitose (Fortropperne 1.5)
Anmeldereksemplar fra Forlaget DreamLitt
Serien er ajour.

Victoria Aveyard: Sværd af Glas (Red Queen 2)
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk.
Serien er ajour. 

James Dashner: Feberen (Maze Runner 5)
Anmeldereksemplar fra forlaget Høst & Søn. Anmeldt på bookeater.dk.
Serien er slut. 

Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 
Serien er slut.

Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.
Serien påbegyndt og ajour.

Nanna Louise Teckemeier: Cybosaurus
Anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget.

Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 
Serien er ajour.


Som nævnt var månedens læsetema Science fiction og dystopi, og det gik rigtig godt. Jeg havde valgt læsetemaet, fordi jeg efterhånden har en del bøger stående ulæst i mine reoler i netop de genrer, da jeg virkelig skal være i humør til at kaste mig over dem ellers. Det var jeg heldigvis i februar, og jeg fik læst hele 8 bøger der passede til læsetemaet - herunder 5 anmeldereksemplarer, som derfor kommer på oversigten en gang til. 
Bøgerne var:

Brandon Sanderson: Mitose (Fortropperne 1.5)
Anmeldereksemplar fra Forlaget DreamLitt
Serien er ajour.

Victoria Aveyard: Sværd af Glas (Red Queen 2)
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk.
Serien er ajour. 


James Dashner: Feberen (Maze Runner 5)
Anmeldereksemplar fra forlaget Høst & Søn. Anmeldt på bookeater.dk.
Serien er slut. 

Amie Kaufman & Jay Kristoff: Illuminae (Illuminae Filerne 1)
Serien påbegyndt og ajour.

Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.
Serien påbegyndt og ajour.

Nanna Louise Teckemeier: Cybosaurus
Anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget.

Nicole Boyle Rødtnes: Gennem sløret (Ilttyv 3)
Serien er slut. 



Fantasylæsekredsens bog i februar var:

Brandon Sanderson; Ritmatikeren (Ritmatikeren 1)
Serien er påbegyndt og ajour. 



Og derudover fik jeg også læst en enkelt tegneserie, nemlig:

Benoit Feroumont: Kviks brudefærd (Et ekstraordinært eventyr med Splint & Co.)

Alt i alt var februar, på trods af dens korte længde og megen travlhed, en rigtig god læsemåned for mig. Ikke mindst på grund af læsetemaet, som i den grad lykkedes. Også selv om jeg ikke nåede at blive helt færdig med den sidste bog jeg gik i gang med, men den må jo så komme på marts´ læsestatus. Jeg fik også afsluttet hele 3 serier, og kom ajour med 6 andre, så jeg er egentlig godt tilfreds. 
Læsetemaet i marts er Drager. Kan det blive mere fantasyagtigt? Jeg glæder mig i hvert fald til at få læst nogle af de bøger jeg har stående med drager, og et af mine hovedmål for marts er endelig at få færdiglæst Arven-serien af Christopher Paolini. Jeg har haft sidste bind stående ulæst i reolen siden det udkom, så nu må det være på tide at få det læst. Derudover har jeg også en stak anmeldereksemplarer liggende som jeg vil have læst nogle af i løbet af marts. 

Hvordan har jeres læsemåned været? Og hvad har I på programmet i marts?