mandag den 3. juli 2017

Jerndatteren

Jerndatteren er 2. bind af Julie Kagawas fantasyserie Iron Fey sagaen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic.

Meghan har opfyldt kontrakten med Ash, og er frivilligt taget med ham til Vinterhoffet, hvor hun nu bliver holdt som fange. Men Vinterhoffet er et barskt sted hvor kun de stærke overlever, og Meghan føler sig ensom. Ash har forladt hoffet, og da hun endelig ser ham igen, vil han ikke vide af hende.
Meghans hjerte er knust, og hun bestemmer sig for aldrig at stole på Ash igen.
Da Årstidernes Scepter bliver stjålet den selvsamme dag hvor Oberon har overdraget det til Mab, og den ældste vinterprins myrdet, retter Mab sin vrede mod Sommerhoffet – og Meghan. Mab nægter at tro på Meghan, da hun fortæller at det var jernfeyerne der dræbte prinsen og stjal scepteret, og indespærrer hende i is. Kun Ashs hjælp forhindrer hende i at dø, og de må nu begge flygte fra paladset.
Mens Vinter forbereder sig på krig mod Sommer, må Meghan og Ash finde Scepteret og stoppe jernfeyerne. Samtidig må Meghan kæmpe med sine forbudte følelser for Ash, for kærlighed mellem Vinter og Sommer er strengt forbudt og straffes hårdt. Og som om det ikke er nok, så er der også hendes voksende følelser for Puck, og problemerne med hendes magiske evner.

Jeg er altså ret vild med den her serie. Og det er ikke mindst på grund af universet, som er helt fantastisk. Det er mørkt, dystert, syret, fortryllende, forblændende og helt igennem magisk, og minder om en mere mørk udgave af Alice i Eventyrland, med elementer af En Skærsommernatsdrøm, Peter Pan, Labyrinth og keltisk mytologi og folketro. Universet udbygges endnu mere i dette bind, og læseren får mere at vide om de regler og naturkræfter der hersker i Aldrigaldrig, hvor der især er fokus på Vinterhoffet med dets kulde, hårdhed og magtkampe, hvor den stærkeste overlever, og svaghed foragtes.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren er utrolig god til at beskrive det fremmedartede univers, så man som læser næsten føler kulden i Vinterens land, tornene i Tjørnekrattet og det kolde jern i luften i menneskenes verden.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med action, forbudt kærlighed, magi, magtbegær, intriger, forræderi og uventede alliancer. Historien er spændende, med masser af twists undervejs, og jeg var vild med slutningen. Der bliver skruet op for trekantsdramaet her i bind to, men dog uden at det bliver for meget.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg er stadig vild med Meghan som hovedperson. Hun er stærk, modig, stædig, og vil gøre alt for dem hun elsker. Ash er bare skøn, med sin blanding af kulde, styrke, loyalitet og en kærlighed, som han ikke vil lade sig selv føle. Og så er der Puck, som er stærk, modig, loyal og håbløst forelsket i Meghan. Trekantsdramaet mellem de tre bliver yderligere kompliceret af, at Ash og Puck har en fortid, og faktisk godt kan lide hinanden, selvom de både er rivaler, og Ash bærer nag til Puck over hans forlovedes død. Bipersonerne er nuancerede og interessante, og jeg er stadig vild med Grimalkin, som på mange måder giver mig associationer til Alice i Eventyrland, samtidig med at han nok er den mest gådefulde person i bogen.
Bogen er hurtigt læst, og det skyldes ikke mindst det fantastiske univers og det høje tempo, som får læseren til at sidde helt ude på kanten af stolen. Jeg var vild med bogen, og glæder mig allerede til at læse næste bind i serien. Er man vild med feer, kærlighed og magiske universer, så må man ikke snyde sig selv for den her serie. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside

Ingen kommentarer: