søndag den 31. december 2017

My Lady Jane

My Lady Jane er første bind af fantasyserien The Lady Janies, skrevet af Cynthia Hand, Brodi Ashton og Jodi Meadows.

Lady Jane Grey er kusine til kong Edward d. 6 af England. Hun er 16 år, ugift, og mere optaget af at læse, end at finde sig en ægtemand. Hendes fætter, kongen, er døende, og bliver overtalt til at testamentere tronen til Janes førstefødte søn. Men for at en søn kan blive frembragt, er Jane nødt til at blive gift, og kongens rådgiver, Lord Dudley, foreslår straks, at kongen kan gifte Jane bort til hans yngste søn, Gifford. Der er dog et enkelt lille problem: Gifford er en hamskifter, og tilbringer sine dage som en hest!
Edward har dog ikke meget valg. Gifter han ikke Jane bort til Gifford, arver hans storesøster Mary tronen, og hun er fast besluttet på at brænde samtlige hamskiftere i England, hvilket vil føre til et blodbad.
Mod Edwards, Janes og Giffords vilje finder brylluppet sted - og kort efter tager Edwards sygdom til. Men hvad ingen ved er, at et snedigt komplot er i gang, og Jane, Gifford og Edward er fanget i midten.

My Lady Jane er en genfortælling af den virkelige historie om Lady Jane Grey, som var dronning af England i ni dage, før hun blev halshugget. Jeg opdagede første gang at bogen eksisterede sidste år, og da jeg er vild med Englands historie, og i særdeleshed Tudor-tiden, lød det lige som en bog for mig. Engelsk historie med hamskiftere og magi, fortalt med humor og en, måske, happy ending? Den måtte jeg da bare have fat i. Og da jeg så de første anmeldelser var jeg ikke i tvivl om at jeg måtte læse den.
Desværre levede bogen for mig ikke helt op til den megen hype. Ikke fordi den ikke er god - for det er den. Men den manglede et eller andet for at få mig helt overbevist, som jeg dog ikke kan sige præcist hvad er.
Sproget er godt, letlæst og flydende, med levende beskrivelser, sjove ordspil og maser af humor.
Handlingen er også godt skruet sammen, og man kan mærke, at forfatterne har researchet såvel den engelske historie som periodens tøjstil. Historien er spændende, og fyldt med magi, kærlighed, venskab, familie, forræderi, intriger, fanatisme og politik, og jeg synes det fungerede godt, at konflikten i bogen er mellem hamskiftere og Verities, i stedet for protestanter og katolikker, som virkelighedens konflikt drejede sig om. Det er nemlig med til at gøre bogen mere spiselig, at der ikke direkte er blandet religion ind i den, selvom man, hvis man bare ved lidt om Englands historie, ikke er i tvivl om hvad der foregår. Og i virkeligheden var det måske det der var problemet for mig. Jeg vidste for meget om hvad der i virkeligheden skete, til helt at kunne blive fanget af gendigtningen, og det på trods af at jeg godt kunne lide humoren, personerne og plottet.
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser helt ind under huden på Jane, Gifford og Edward. Blandt andet fordi synsvinklen skifter mellem de tre personer, så man hurtigt lærer dem at kende. Jane er stædig, intelligent og lidt af en nørd. Hendes højeste ønske er at være en hamskifter, og derudover vil hun bare gerne have lov til at være i fred med sine bøger. Så da hun får ordre til at gifte sig er hun ikke ligefrem henrykt. Og slet ikke, da hun opdager at hendes kommende mand er lidt af en skørtejæger. At han viser sig også at være hamskifter hjælper lidt på det, selvom hun gerne villle have vidst det før bryllupsnatten. Gifford er hamskifter, og tilbringer sine dage som en hest. Han er yngste søn af Lord Dudley, og er, på trods af farens ambitioner, ikke spor interesseret i politik. I stedet tilbringer han sine nætter med at digte, selvom han fortæller alle, at han er på damejagt. Hans fascination af Jane vokser hurtigt, da hun ikke opfører sig som andre kvinder, og hellere vil læse, end brodere. Edward er opdraget til at være konge, men har overladt regeringen af landet til andre. Ikke nødvendigvis af lyst, men mere fordi han overtog kronen så ung, og derfor var nødt til at støtte sig til andre. Hans bedste ven er Jane, som han er vokset op sammen med, og som han er lidt småforelsket i. Da hans sygdom tager til, må han træffe et hårdt valg, så England kommer på de rette hænder efter hans død. Forholdet mellem de tre hovedpersoner er rigtig godt beskrevet, og man kommer hurtigt til at holde af dem. Også bipersonerne er godt beskrevet, og det er rigtig sjovt at lære de historiske personer at kende fra en anden vinkel. Og de personer der ikke er historiske, giver et rigtig godt krydderi til fortællingen.
Alt i alt var My Lady Jane en rigtig godt bog med masser af humor, og selvom den for mig ikke levede helt op til hypen, så er jeg bestemt ikke færdig med serien. Er man interesseret i Englands historie, eller vil man bare gerne læse en spændende historie med masser af kærlighed og magi, så er bogen bestemt værd at læse.

Book Haul #12

December, og 2017, er ved at være slut, og hvad kunne være mere passende, her på årets sidste dag, end at vise årets sidste Book Haul frem?
Eller, Book Haul og Funko Pop Haul, for jeg har næsten lige mange af hver denne gang.
En del af indkøbene stammer fra Black Friday/Week, og da de var billige, har jeg ikke så dårlig samvittighed over at jeg, i november, brød mit bogkøbsstop på engelske bøger - og gjorde det samme i december, hvad I vil kunne se i den næste Book Haul i 2018.
Før vi går i gang, vil jeg lige advare mod spoilers for december måneds FairyLoot-boks. Jeg ved det ikke er alle der har modtaget den endnu, så er du en af dem, og vil du gerne overraskes af månedens bog, så vent med at læse indlægget til du har fået din boks.
Og med denne advarsel går vi i gang.

Som altid starter jeg med at vise anmeldereksemplarerne frem. I december modtog jeg 2 anmeldereksemplarer.
Bøgerne er:

Melissa Grey: Skæbnedagen (Fjer og Flammer 3). Forlaget Alvilda.

Marie Lu: Warcross (Warcross 1). Forlaget Alvilda.

Som nævnt købte jeg nogle bøger omkring Black Friday. Blandt andet fra Bookdepository, som havde tilbud på på 2 bøger jeg bare måtte have fat i.
Bøgerne er:

J.R.R. Tolkien: Beren and Lúthien

Steven Brust: Vallista (Vlad Taltos 15)

Også Fantask holdt udsalg omkring Black Friday, hvor en stor del af deres engelske bøger kostede 20 kr. Og det kunne mit bogkøbsstop altså ikke stå for. Jeg købte 5 bøger i udsalget, og fik ikke engang den med som fristede mig til at bryde bogkøbsstoppet - den var nemlig udsolgt.
Bøgerne er:

Witch Way to the Maul

Strip Mauled

If I Were An Evil Overlord

Anton Strout: Alchemystic (The Spellmason Chronicles 1)

Juliet Marillier: Child of the Prophecy (Sevenwaters 3)

I december tegnede jeg igen abonnement på FairyLoot, og selvom jeg måtte vente lidt på boksen grundet juleferie, så var den bestemt ventetiden værd.
Månedens bog er:

Sara Holland: Everless

Sidste boglige indkøb var en tegneserie.
Tegneserien er:

Mort Walker: Det er ikke morsomt! (Basserne 100% 36)

Sidst, men bestemt ikke mindst, købte jeg en del Funko Pops til Black Friday, som dukkede op i starten af december. Og så fulgte der også en Funko Pop med månedens FairyLoot-boks, som jeg selvfølgelig også viser frem.
Hos EMP Danmark købte jeg 5 Funko Pops.
De er:

Sirius Black (Harry Potter 16)

Harry Potter (Harry Potter 31)

Draco Malfoy (Harry Potter 13)

Newt Scamander (Fantastic Beasts and Where to Find Them 2)

Niffler (Fantastic Beasts and Where to Find Them 8)

Hos Amazon faldt jeg over 2 Funko Pops som jeg bare måtte have i samlingen, nemlig:

Aragorn & Arwen (The Lord of the Rings) (Funko 2017 Summer Convention Exclusive)

Og så fik jeg som sagt også en Funko Pop med månedens FairyLoot-boks, nemlig:

Ariel (Disney 27)

Ialt fik jeg 10 bøger, 1 tegneserie og 8 Funko Pops ind ad døren i december. Af dem var 2 anmeldereksemplarer. Jeg har altså købt ligeså mange bøger som Funko Pops i den forløbne måned - eller faktisk i november, de kom bare ikke før i december.
Der er allerede flere bøger på vej til mig, men da jeg fik en del penge til jul, tæller de som gave, og jeg har derfor ikke dårlig samvittighed over andet end at jeg, igen, brød mit bogkøbsstop på engelske bøger. Derudover fik jeg også et gavekort til bøger som jeg venter med at bruge til efter min fødselsdag i januar. Det er jo ikke til at vide hvad der dukker op der.

fredag den 29. december 2017

FairyLoot #9

December måneds FairyLoot var ventet med længsel. Efter at have undværet boksen i et par måneder omkring min flytning, måtte jeg konstatere, at jeg savnede den månedlige spænding og glæde ved at modtage den, og jeg har derfor igen tegnet abonnement, så jeg fremover får en månedlig boks fyldt med bogglæde.
Selvom FairyLoot sendte boksen afsted tidligere end de plejer, måtte jeg desværre vente indtil jeg kom hjem fra juleferie på at åbne min boks. Den kom nemlig lige præcis dagen efter at jeg var taget afsted, og jeg måtte derfor væbne mig med tålmodighed en lille uge mere.
Månedens tema var Oh so Regal - et tema der iøvrigt passede perfekt ind i bloggens læsetema for december, Konger og dronninger - og udover at boksen ville indeholde en Funko Pop havde jeg absolut ingen idéer om indholdet.

Det første jeg så da jeg åbnede boksen var kortet med månedens tema, som igen er utrolig flot designet, og nok et af de flotteste der har været i boksene indtil nu. Da der, som altid, er spoilers på bagsiden, lod jeg det ligge med forsiden opad mens jeg pakkede ud.

Den første ting jeg fik øje på var en Funko Pop med Disneys Ariel. Den lille havfrue er en af mine yndlingstegnefilm, så jeg var vældig glad for at modtage netop Ariel i boksen.

Og Ariel passede perfekt sammen med boksens anden ting, et Exclusive Prince Candle med Prince Eric fra A Court of Candles. Lyset dufter faktisk af hav, og det skulle det også gerne, da der står det dufter af fersken, havgus og drivtømmer.

Det næste jeg fiskede op var en nøglering fra Fiction Tea Designs. Nøgleringen er designet specielt til FairyLoot og kan derfor ikke fås andre steder, og har teksten Books Rule! Perfekt til mig.

Næste officielle ting jeg fik fat i var en pung fra Miss Phi. Pungen er, ifølge spoilerkortet, en Exclusive Virtuoes & Fair Zip Pouch, og den prydes med et citat fra William Shakespeares No Fear. Citatet er: Virtuoes and Fair, Royal & Gracious.

Sidste officielle ting var en notesbog fra Stella´s Bookish Art. På for- og bagsiden er der et citat fra Victoria Aveyards Red Queen: To Look Powerful Is To Be Powerful. Farverne på notesbogen passer perfekt sammen med seriens forsider, og den er rigtig flot at se på.

Udover alle de ovennævnte goodies var der også to bonusting med: Et bogmærke med War Storm, sidste bind af Victoria Aveyards Red Queen-serie, som udkommer i 2018, og en chapter sampler fra Rosemarked af Livia Blackburne, som åbenbart er udkommet i år.

Og så var det endelig tid til at finde ud af hvilken bog der var med denne gang. Jeg havde absolut ingen idé om hvilken bog det kunne være, udover at bogen officielt først udkommer i januar 2018, så jeg glædede mig meget til at finde ud af det. Bogen viste sig at være Everless af Sara Holland, som jeg har hørt meget lidt om - med dog hørt om - og bogen lyder spændende.

Med bogen fulgte, som altid, en signed bookplate, et brev fra forfatteren, et FairyLoot-bogmærke, decembers FairyScoop og et hashtag til min reading buddy.

Som altid var det en gennemført boks. Yndlingstingene denne gang er Funko Pop´en og nøgleringen, men da alt er gennemtænkt og flot designet var der ingen af tingene der skuffede.
Jeg glæder mig allerede til januars boks, hvor temaet er Talk Faerie To Me. Jeg er ret sikker på jeg ved hvilken bog der følger med, og jeg håber jeg har ret, for det er nemlig en jeg virkelig gerne vil have fingrene i. Og så er jeg rigtig glad for temaet. Jeg kan nemlig rigtig godt lide feer.

onsdag den 20. december 2017

Asaphs Rige

Asaphs Rige er 4. og sidste bind af fantasyserien Næslandet, skrevet af Eva Egeskjold.

Efter besøget i Skæbnebiblioteket er Oona vendt tilbage til Ensomnios ø, i håbet om at han kan hjælpe hende med at befri hendes far fra Lucilis lænker. Men Ensomnio er død, og i stedet finder hun hans dagbog, gennem hvilken hun kommer i kontakt med hans ånd, som viser hende glimt fra troldmanden Dolomedes´ liv. Dolomedes, som er bukket under for Lucili, og nu er en del af den hær af Radixfolk og andre mørke skabninger der truer Lundene.
Men Ensomnio guider hende også til hvordan hun slipper uset ind i Aisgard, så hun kan befri sin far og, med hans hjælp, endelig dræbe Lucili og befri Næslandet for Radixfolkets ondskab.
Men hvad ingen ved er, at Lucili har lagt planer for fremtiden. Planer, som kan true Næslandet selv efter hendes død.
Oona får brug for al sin magi og al den hjælp hun kan finde, hvis hun skal overleve mødet med Radixfolket igen, og sætte en stopper for ondskaben en gang for alle.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. 

Jeg har været vild med serien, siden jeg læste de tre første bind i starten af året, og jeg har glædet mig helt vildt til at læse sidste bind. Selvom det altid er vemodigt at tage afsked med en serie og et univers man holder så meget af, så skuffede bogen bestemt ikke.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatterens beskrivelser er utroligt livagtige - næsten lidt for livagtige, til tider, da Eva Egeskjold har en særlig evne til at beskrive blodige kampscener og grusomheder, så man som læser næsten kan lugte blodet, høre kamplarmen og mærke kulden. Og så har hun en fascination af insekter, som næsten får det til at krible alle vegne, og fik mig til nervøst at betragte stuens hjørner i jagten på edderkoppespind.
Handlingen er utrolig godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at forudsige hvad der kommer til at ske, og umuligt at slippe bogen. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, kærlighed, familie, hemmeligheder, intriger, usikre alliancer, forræderi, vold, krig, grusomheder og kampen for overlevelse.
Næslandets univers udvider sig til stadighed med nye væsener, folk og steder, og forfatterens brug af naturen og dens kræfter i opbygningen af såvel historie som univers er fantastisk. Inspirationen fra naturen er tydelig i såvel de mange væsener der optræder (blandt andet mine favoritter, Ovisulvene, spindlerne og de virkelig creepy fugle Laniidae), som i den store rolle naturkræfterne spiller (for eksempel månen, havsvæverne og Lucilis forbandelse). Men også evolutionen, kampen for overlevelse, jagten på føde, og såvel heksenes som Radixfolkets behov for at videreføre deres genetiske arv til næste generation har rødder i naturen, og det samme har de forskellige former for magi, som i vid udstrækning er forbundet til enten dyreriget eller elementerne - selvom der også er andre former for magi. Universet er originalt, anderledes, mørkt og fuldstændig magisk, og jeg er ked af at måtte sige farvel til det, nu hvor serien er slut.
Personerne er menneskelige og nuancerede, og især Oona har udviklet sig kolossalt igennem serien. Fra en uskyldig pige til en stærk ung kvinde, som tager ansvar for sine handlinger, og kan tage svære valg, selvom det kommer til at veje tungt på hendes samvittighed. Hendes store familiefølelse og hendes voksende kærlighed til Sigmon er rigtig godt beskrevet, og som læser kan man ikke lade være med at holde af hende. Af bipersonerne var jeg især vild med Oonas far Vidarr, som er en utrolig nuanceret person, der kæmper mod både sit folk og sig selv, for at blive et ordentligt menneske. Men også Dolomedes lærer man bedre at kende i denne bog, og jeg endte med både at beundre og have ondt af ham. Og så er der Lucili og Conian, som jeg ikke kunne lade være med at elske at hade. De er begge gennemført onde, men deres ondskab er også fascinerende, i og med at de aldrig undskylder for den, men følger deres natur og deres ambitioner ligegyldigt hvad der måtte komme i vejen for dem. Historien fortælles fra forskellige personers synsvinkler, og det fungerer rigtig godt, fordi man dels lærer personerne rigtig godt at kende, og dels følger konflikten fra både de gode og de ondes perspektiv, hvad der er med til at gøre ondskaben, om ikke forståelig, så i hvert fald levende. En af de ting jeg rigtig godt kunne lide, var, at forfatteren ikke er bange for at være ond ved sine personer - eller lade dem være onde, for den sags skyld. Og det gælder både helte og skurke. Det er med til at gøre personerne menneskelige, og samtidig viser det de frygtelige følger krig har: Alle bliver påvirket, og selv uskyldige kan begå grusomheder, hvis de presses hårdt nok. Men det er også personernes modgang der får dem til at rejse sig, og som giver dem modet og styrken til at ændre sig, hvad enten det er til godt eller ondt. Og det er fantastisk godt set og skrevet.
Asaphs Rige er en fantastisk afslutning på en fantastisk serie. Historien er original, magisk og barsk, universet er gennemført, anderledes og fascinerende, og personerne er levende og nuancerede. Har man læst de første bind i serien vil man ikke blive skuffet, og har man ikke læst dem endnu, kan jeg kun anbefale at man gør det.

Se også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 19. december 2017

Romancing the Werewolf

Romancing the Werewolf er 2. bind af Gail Carrigers serie af noveller, Supernatural Society.

Biffy, Londonkoblets nyeste alfa, forsøger at udfylde sin nye rolle i koblet, og den nye position som adelig der fulgte med alfarollen. Men det er ikke nemt, når hans beta befinder sig i udlandet, hans kobbel brokker sig over hans valg af gardiner, og nogle bliver ved med at efterlade spædbørn på hans trappetrin.
At hans beta endelig vender hjem hjælper på situationen, men giver nye komplikationer for Biffy, hvis hjerte og hjerne ikke kan blive enige om, hvad han skal stille op med en ekselsker, som er hans næstkommanderende.
Det er ikke nemt at være varulvealfa...

At jeg er vild med Gail Carrigers skrivestil og univers kommer næppe som en overraskelse for de af jer der har fuldt med på bloggen gennem længere tid. Så da jeg opdagede at der var udkommet et par noveller med nogle af bipersonerne fra Soulless-serien i hovedrollerne var jeg selvfølgelig nødt til at have fat i dem. Selvom dette er 2. bind i novelleserien, så holdt jeg så meget af Biffy og Lyall, at jeg ikke kunne lade være med at læse deres historie først, og novellen levede bestemt op til mine forventninger.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor og britiskhed. Te, høflighed og korrekt påklædning hører til de ypperste dyder, og end ikke uordentlige varulve og spædbørn kan lave om på det.
Historien er på mange måder en fluffy kærlighedshistorie, men har dog også et godt sammenskruet plot, som gør at det ikke bliver for sødsuppeagtigt. Der er action, spædbørnsgylp, varulve, misforståelser og kærlighed, og at kærligheden er mellem to mænd gør ingen forskel, men virker fuldstændig naturligt.
Personerne er menneskelige og levende, og relationen mellem Biffy og Lyall er rigtig godt og fint beskrevet. Biffy er alfa, men en noget atypisk en af slagsen. Han tvivler på sin evne til at holde sammen på koblet, og er bange for at overtræde varulveprotokollen og gøre sin situation værre. Selvom han har savnet Lyall, så er han også bange for give udtryk for sine følelser, og risikere at blive afvist. Lyall, på den anden side, forsøger at finde sig til rette med en ny alfa, men hæmmes af sine følelser for Biffy, som han ikke tror bliver gengældt. Også bipersonerne virker levende, og varulvenes reaktioner på såvel gardiner som det voksende antal spædbørn er til tider hysterisk morsomme.
Har man læst Carrigers andre serier, vil man også elske denne novelle. Jeg vil dog anbefale at man har læst i hvert fald Soulless-serien og de to første bøger i The Custard Protocol-serien først, da historien ellers ikke giver så meget mening.
Bogen indeholder også en bonushistorie med Alexias far, The Curious Case of the Werewolf That Wasn´t. Den er meget kort, så jeg vil ikke røbe hvad der sker i den - udover at den foregår i Egypten. Selvom jeg da bestemt var underholdt af den, så var hovednovellen i bogen en klar favorit, blandt andet fordi jeg, som tidligere nævnt, holder meget af Biffy og Lyall.
Alt i alt var de to noveller en fin tilføjelse til Carrigers univers, og jeg glæder mig til at læse den anden novellebog ved lejlighed.

Se også forfatterens hjemmeside.

mandag den 18. december 2017

Sjæletyvens historie

Sjæletyvens historie er 4. bind af fantasyserien Aiñafablen, skrevet af Mikkel Wendelboe.

For at redde Stjerne, Gnist og sine øvrige rejsekammerater er Lucas, eller Tordenstød, først nødt til at overleve sultanens sadistiske Lege. Noget, som bestemt ikke er nemt, for sultanens labyrint er fyldt med fælder, og Tordenstød har hårdt brug for sin tvungne makkers, sortelveren Daggry, hjælp. Noget, som Stjerne absolut ikke bryder sig om, da sortelverne er udstødt af de andre elverracer, og det hjælper ikke, at Daggry konstant flirter med ham.
Sultanens Lege og konflikten mellem Stjerne og Daggry er dog ikke Tordenstøds eneste problemer. Han kæmper stadig for at finde ud af hvem han egentlig er - menneske eller elver - og så er der Stjerne, som han stadig har følelser for, til trods for at hun har fået et barn mens han har været væk. Et barn, han ikke kan undgå at holde af. For slet ikke at tale om Lasse og Chris, som er blevet bortført af dødsguden, og som Tordenstød vil gøre alt for at befri. Selv storme dødsriget - hvis han altså overlever sultanen...

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Skriveforlaget

Jeg er ret vild med den her serie, og selvom bind 3 skuffede mig lidt, så har jeg glædet mig til at læse videre. Og heldigvis, for Sjæletyvens historie rettede op på nogle af de ting der irriterede mig ved det forrige bind, og samtidig sluttede bogen med den vildeste cliffhanger, som gør det næsten umuligt at vente på sidste bind i serien.
Sproget er stadig letlæst og flydende, med levende beskrivelser og elverord, som er med til at sætte den rette stemning for fortællingen. Man kan mærke, at forfatterens sprog har udviklet sig fra første bind i serien, og det samme har universet, som bliver ved med at udvikle sig med nye steder, personer og væsener.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists undervejs, som gør det svært at gætte hvad der kommer til at ske. Jeg så overhovedet ikke slutningen komme, og heldigvis for det, for den var nemlig virkelig fed. Historien er spændende, og fyldt med action, drabelige kampe, dinosaurer, hemmeligheder, kærlighed, familie, jalousi, intriger, pirater, elvere og usikre alliancer, fortalt i et hæsblæsende tempo, som gør bogen umulig at lægge fra sig.
Personerne er levende og menneskelige (elverlige?), med egne motiver og historier. Både hoved- og bipersonerne er utrolig nuancerede, og har fået en del mere dybde undervejs i serien, hvilket gør dem nemmere at relatere til. Hovedpersonen Lucas/Tordenstød irriterede mig en del i sidste bind, men heldigvis rettede han op i løbet af denne bog, og selvom han stadig er splittet mellem sin menneskelige og elverlige side, så begynder han at finde ud af hvem han er, og lægger nogle af fordommene på hylden undervejs. Hans forhold til Stjerne er præget af misforståelser og, fra Stjernes side, jalousi, og det besynderlige trekantsdrama mellem Stjerne, Daggry og Tordenstød fungerer rigtig godt. Det samme gør hans forhold til Gnist, som jeg stadig rigtig godt kan lide, selvom hun ikke altid tænker sig lige grundigt om, hvilket giver hende et par problemer undervejs. Derudover var jeg helt vild med piraten Scotty, som er gådefuld, blodtørstig, uden nåde, gal - og samtidig lunefuld, lattermild og utrolig nuanceret.
Seriens blanding af fantasy, science fiction, elvere og dinosaurer ligner ikke noget andet jeg har læst, og jeg er ret vild med universet, som, selvom enkelte elementer mindede mig om Hunger Games, Pirates of the Carribbean, Jurassic Park og Ringenes Herre, formår at være helt sit eget - og helt og aldeles underholdende. Kunne man lide de foregående bind i serien vil man bestemt ikke blive skuffet. Jeg kan i hvert fald kun anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 15. december 2017

The Language of Thorns

The Language of Thorns er en eventyrsamling skrevet af Leigh Bardugo.

The Language of Thorns har undertitlen Midnight Tales and Dangerous Magic, og jeg må sige, at den er velvalgt. Bogen indeholder 6 eventyr fra forfatterens Grisha-univers, og for fans af Bardugos univers er bogen et absolut must-read. Eventyrene er nemlig med til at udvide Grisha-universet, og har den samme mørke undertone som jeg elskede i Grisha-trilogien.
De 6 eventyr er absolut ikke for sarte sjæle, men holder man af Grimms originale eventyr (før Disney kom til) og dystre folkeeventyr, så giver bogen et anderledes syn på nogle af de kendte eventyr. Forfatteren har hentet inspiration fra såvel eventyr som mytologiske fortællinger, og har skabt 6 mørke, magiske, fortryllende og twistede eventyr, som er både velkendte og originale, og hvor man som læser på intet tidspunkt kan gætte sig til slutningen - trods de velkendte toner.
Der er ikke sparet på hverken blod eller hjertesorg undervejs, og kærlighed, venskab, familie og skønhed blandes på forunderlig vis med magi, hekse, forræderi, jalousi, forblændelse, kannibalisme og mord.
Bogens sider rummer konger og dronninger, hekse og uhyrer, havfruer og vilde dyr, godt krydret med magi, og kendte eventyrskikkelser som Hans og Grete, Rødhætte, den lille havfrue og Nøddeknækkeren møder minotauren og Pinocchios far - eller måske nogle helt andre? For det kan være svært at genkende selv de velkendte personer fra eventyrene i de 6 eventyr forfatteren har skabt, og alligevel er man som læser ikke i tvivl om at man kender dem.
Bogen er utroligt flot illustreret, og det er med til at løfte bogen og eventyrene til noget helt specielt, som bare må opleves. Jeg var fuldstændig opslugt under læsningen, og kan allerede forudse, at bogen bliver en af dem jeg vender tilbage til igen og igen, både for historiernes skyld, men bestemt også for de flotte illustrationer, som optræder på hver eneste side, og bliver mere og mere detaljerede igennem hvert eventyr. Det eneste der irriterede mig en smule var tekstens farve, som er skiftevis rød og blå. For selvom det spiller godt sammen med illustrationerne og omdanner hver eneste side til et kunstværk, så generede det også mine øjne under læsningen.
Er du til mørke eventyr, fantasy eller fan af Leigh Bardugo må du endelig ikke gå glip af bogen, som hører til blandt de absolut smukkeste jeg har set og læst i år. Det er en bog som skal opleves fysisk, for billeder yder den slet ikke retfærdighed, og bogelskere vil nyde synet af den i reolen. 

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 2. december 2017

Prinsen Løven & Falken

Prinsen Løven & Falken er en børnebog med tre eventyr, skrevet af Deniz Usudur, og illustreret af Anna Emilia Lundberg.

I det første eventyr drager Prinsen ud for at finde lykken. Det er ikke nemt, men heldigvis hjælper hans hjerte ham på vej i form af en løve.
I det andet eventyr fortæller løven Prinsen, at det er tid til at finde en prinsesse, og kærligheden, og de to drager af sted for at finde den eneste ene.
I det tredje eventyr truer onde kræfter den kloge, gamle mand og hans palads. Prinsen og løven må finde ud af hvordan de kan stoppe ondskaben, og redde den kloge, gamle mand og hans lærdom.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Det Evige Ønske

Da forfatteren spurgte om jeg havde lyst til anmelde bogen sagde jeg ja, fordi jeg syntes den lød spændende. Men selvom den havde nogle gode elementer, var den desværre ikke rigtig noget for mig.
Bogen oser ellers af eventyrstemning, og eventyrenes morale skinner klart igennem: Lykke er ikke gods eller guld, kærlighed kommer indefra, og ondskaben trues af lærdom. Alle tre fine moraler, som børn sagtens kan lære noget af. Men jeg synes måske moralerne skinner lige lovlig klart igennem. I hvert fald føltes eventyrene noget prædikende overfor mig, hvilket muligvis hænger sammen med de tydelige kristne overtoner eventyrene har, og de mange kristne symboler. Her tænkes blandt andet på løven, englebesøget og bogens sidste side, og Prinsens land har da også en del ting tilfælles med Edens Have. Selvom jeg godt kunne lide handlingen i de tre eventyr, følte jeg ikke, at historierne blev nok udfoldet. Der var for få beskrivelser, og tiden gik meget hurtigt, så man følte at det hele foregik i løbet af ganske få timer - også selvom handlingen skulle forestille at tage længere tid. Historierne havde ellers mange af de traditionelle eventyrelementer: Prinser, prinsesser, magi, troldmænd, talende dyr og ondskab, for at nævne nogle stykker, men desværre synes jeg ikke de blev udfoldet nok.
Personerne virkede temmelig endimensionelle, og jeg følte aldrig rigtig jeg lærte dem at kende. Prinsen var for mig temmelig naiv og artig, og selvom jeg godt kunne lide idéen med at menneskenes hjerter kunne tage form af talende dyr, så syntes jeg ikke helt at Prinsen levede op til løven.
Sproget var dog det jeg havde størst problemer med. Det er meget enkelt, og, som tidligere skrevet, så manglede jeg nogle beskrivelser undervejs. Sætningerne var noget klodsede, og flød ikke rigtigt, hvilket blandt andet skyldtes en del overflødige fyldord. Og så var der nogle problemer med tegnsætningen, som, da jeg først fik øje på dem, var svære at abstrahere fra, og ødelagde en del af læseoplevelsen for mig. Det var især kommaerne, eller rettere, manglen på kommaer, som generede mig, da der flere steder undervejs manglede opremsningskommaer. Det gør sig blandt andet gældende i titlen. Jeg indrømmer gerne, at jeg nok er mere kritisk omkring korrekt kommatering end de børn, der er bogens målgruppe, men ikke desto mindre var det med til at ødelægge en del af læseoplevelsen for mig. En anden ting der irriterede, eller måske snarere undrede, mig lidt, var eventyrenes inddeling i kapitler. For mig virkede det overflødigt at inddele et eventyr på omkring 30 sider i kapitler, og især når de fleste kapitler alligevel kun var på en side. Jeg syntes det ødelagde flowet i fortællingen, og for mig ville det have givet mere mening i stedet at have lavet et nyt afsnit. Men måske giver det mere mening for børn.
Til gengæld var jeg virkelig glad for bogens illustrationer, som er farverige, varme, og understøtter eventyrene på en rigtig fin måde. Næsten hver anden side er dækket af helsides illustrationer, og jeg kunne rigtig godt lide deres udtryk. Den kloge, gamle mand mindede mig iøvrigt utrolig meget om Gandalf fra Ringenes Herre-filmene, efter han er blevet til Gandalf den Hvide. Om det er meningen ved jeg ikke, men jeg synes det var en sjov detalje.
Alt i alt en flot bog, som desværre ikke levede helt op til de gode idéer bag eventyrene.

Book Haul #11


November er slut, og det er tid til at kaste et blik på de nye bøger jeg fik ind ad døren i månedens løb. Og med indtil flere gode tilbud hos Saxo er det lykkedes mig at samle en pæn stak sammen. Endda uden at tælle bogkøbene fra BogForum med, som jeg tidligere har vist frem her.
Jeg kan også røbe, at der er flere bogpakker på vej til mig med novemberkøb, som bare ikke er nået frem endnu, så reelt har jeg købt endnu flere bøger i den sidste måned - for slet ikke at nævne funko pops. Men nu skal det også være slut! I december skal der nemlig ikke købes bøger, for med både jul og fødselsdag på vej er det nok klogt at holde lidt igen, og det er jo ikke ligefrem fordi jeg mangler læsestof.
Og nu til bøgerne.

Som altid starter jeg med at vise modtagne anmeldereksemplarer frem. I november fik jeg tilsendt et anmeldereksemplar fra en forfatter.
Bogen er:

Sissel Moody: Den Magiske Sten (Forbandelsen over Laitana 1). Forlaget Solvind og forfatteren.

Som nævnt i starten af indlægget skyldes størstedelen af mine bogkøb i november (og i det hele taget) Saxo. Den første bogpakke jeg købte hos dem viser da også, at jeg er en god kunde hos dem, for med mit forrige køb modtog jeg nemlig en rabatkode med på 10%, og det benyttede jeg mig af med det samme, til at købe nogle af de bøger jeg havde kigget efter i et stykke tid. Og ja, der er et tema.
Ialt blev det til 4 bøger.
Bøgerne er:

J.K. Rowling: Fantastic Beasts and Where to Find Them. Illustreret af Olivia Lomenech Gill.

British Museum: Harry Potter - A History of Magic

British Museum: Harry Potter - A Journey Through A History of Magic

Morgan Rhodes: Crystal Storm (Falling Kingdoms 5)

Jeg var også så heldig at vinde en bog på Saxos BogForum-begivenhed på facebook, noget jeg absolut ikke havde regnet med.
Bogen er:

Ruth Ware: Kvinden i kahyt nr. 10

Og så havde Saxo igen tilbud - denne gang på engelske titler. Det lykkedes mig dog at holde lidt igen, og jeg købte kun 3 bøger.
Bøgerne er:

Kim Harrison: The Turn: The Hollows Begins with Death (The Hollows 0.1)

Gail Carriger:
Romancing the Inventor (Supernatural Society 1)
Romancing the Werewolf (Supernatural Society 2)

På Black Friday havde Saxo kanontilbud på flere helt nye titler, hvoraf flere stod på min ønskeseddel. Det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at benytte mig af, så jeg købte 3 bøger. At det ikke blev flere er faktisk lidt af et mirakel, men det lykkedes mig at holde igen. Og bemærk, at der ikke er en eneste fantasybog imellem.
Bøgerne er:

Jan Guillou: 1968 (Det Store Århundrede 7)

Ken Follett: Den evige ild (Kingsbridge 3)

Tom Buk-Swienty: Det ensomme hjerte

Inspireret af filmen Thor: Ragnarok købte jeg 3 funko pops hos EMP Danmark i november.
De er:

Loki (Marvel 36)

Loki (Thor: Ragnarok 242)

Thor (Thor: Ragnarok 246)

Derudover fik jeg foræret et bogmærke af min søde kollega, som er vild med Harry Potter, og på en tur til Tyskland besøgte en butik fuld af Harry Potter-merchandise. Bogmærket er af metal og superflot. Og da hun ved jeg har en svaghed for Slytherin, er det selvfølgelig et Slytherin Crest Bookmark.

Så nåede vi til vejs ende. Som I kan se har jeg virkelig været en god kunde for Saxo i den sidste måned, for af de 12 bøger der flyttede ind hos mig i november, var de 10 nogle jeg købte hos dem, og derudover modtog jeg 1 i præmie (som Saxo også var inde over), og 1 anmeldereksemplar. Derudover købte jeg 3 funko pops. Og så er der selvfølgelig alle købene fra BogForum, som er med til at gøre novembers Book Haul temmelig stor. Som sagt er der flere bogpakker på vej, så selvom der ikke står bøger på indkøbsedlen i december, ender jeg nok alligevel med en pæn slat bøger jeg kan vise frem i slutningen af måneden.

fredag den 1. december 2017

Læsestatus for november

Året nærmer sig sin slutning, og kun en enkelt måned er tilbage, før vi skal til at skrive 2018.
Udenfor skinner solen, og decemberkulden er indtruffet, medbringende enkelte snefnug.
På bloggen er det igen tid til at gøre status over læsemåneden der gik - eller ikke gik. For november var uden tvivl årets dårligste læsemåned hidtil, og det på trods af, at jeg deltog i to readathons i månedens løb. Læselysten er endnu ikke rigtig vendt tilbage, og samtidig har november været travl på arbejdsfronten, så overskuddet har også manglet. Men det betyder ikke, at bøgerne har manglet i november. Tværtimod har måneden været fyldt med bøger, med en tur til BogForum (som I kan læse om her), masser af bogkøb (book haul følger), samt hele to readathons, et hvor jeg selv var med som arrangør, og hvor jeg fik læst størstedelen af novembers bøger, og TomeTopple, som, på trods af store ambitioner, kun lige med nød og næppe blev gennemført.
Selvom jeg ikke fik læst ret meget i november, så fik jeg alligevel læst et par bøger til månedens læsetema, som var Dansk fantasy, og så fik jeg læst et par anmeldereksemplarer.
Samtidig blev november også måneden, hvor jeg rundede 300 følgere på Instagram, hvilket jeg er både glad og en smule overrasket over.
Og nu må det så være tid til at vise de få bøger jeg fik læst frem.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. Her fik jeg læst 2. Der er godt nok 3 på billedet, men den første læste jeg under min flytning og glemte så alt om den, så den kommer med her.
Bøgerne er:

Victoria Aveyard: Kongens lænker (Red Queen 3)
Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk.
Serien er ajour. 

Lene Dybdahl: Blodbæst (Ovanienprofetierne 2)
Anmeldereksemplar fra Tellerup.
Serien er ajour. 

Nick Clausen: Mareridt & Myrekryb 3 - Syv uhyggelige historier.
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 

Jeg fik også læst 2 bøger til månedens læsetema.
Bøgerne er:

Lene Dybdahl: Blodbæst (Ovanienprofetierne 2)
Anmeldereksemplar fra Tellerup.
Serien er ajour. 

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2
Serien er ajour. 

Derudover fik jeg læst 3 tegneserier i november.
De er:

Jean Léturgie og Philippe Luguy: Balkis (Ridder Goodwill 15 1/2)

Mort Walker: Så er der dømt køkkentjeneste, Jens Fup! (Basserne 100 % 35)

Jean-Yves Ferri og Didier Conrad: Asterix i støvlelandet (Asterix 37)

Ialt fik jeg læst 4 bøger (hvoraf den ene reelt blev læst i slutseptember/startoktober) og 3 tegneserier. Heraf var 3 anmeldereksemplarer.
I december er læsetemaet Konger og dronninger, men da jeg er kommet temmelig meget bagud med anmeldereksemplarerne regner jeg med, at jeg fokuserer på dem. Heldigvis ved jeg, at et par stykker af anmeldereksemplarerne passer ind i læsetemaet, så det bliver ikke droppet helt. Og så har jeg et par bøger jeg har gemt specielt til december, som jeg håber på at få læst.

Hvordan har jeres læsemåned været? 

TomeTopple #2 .- status

Så er TomeTopple slut for denne gang, og selvom det på ingen måde gik som jeg havde håbet, så lykkedes det mig da at gennemføre en af udfordringerne. Noget jeg faktisk tvivlede på ville ske undervejs, da jeg stadig kæmper med manglende læselyst.

Som nævnt i første indlæg om TomeTopple går hele readathonet ud på at læse tykke bøger på 500+ sider. Derudover er der 5 udfordringer man kunne deltage i.
Udfordringerne er:

1. Læs mere end en bog.
2. Læs en graphic novel
3. Læs en bog der er del af en serie.
4. Buddyread en bog.
5. Læs en voksenbog.

På trods af store ambitioner lykkedes det mig kun at gennemføre en af udfordringerne, nemlig nummer 3: Læs en bog der er del af en serie. 

Fra starten havde jeg planer om at gennemføre 3 af udfordringerne, nemlig nummer 1, 3 og 5, men det blev altså kun til den ene af dem. 

Min TBR bestod af 3 bøger:

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2. 
621 sider. 

Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl: Sikanias arvinger (Mørkets søn 3)
Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen.
625 sider. 

Brandon Sanderson: En konges vej, del 2 (Stormlysfortællingerne 1)
Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen.
887 sider.

Heraf fik jeg læst en, nemlig:

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2

Ialt fik jeg læst 621 sider til TomeTopple, hvilket er et godt stykke vej fra det antal sider jeg drømte om. Jeg er dog godt tilfreds med den bog jeg faktisk fik læst, da det er en jeg længe har villet læse, men ikke fået taget mig sammen til at få begyndt på før nu. 
Selvom det ikke gik helt efter planen denne gang, så er jeg ikke i tvivl om at jeg kommer til at deltage i TomeTopple igen. Men om det lige bliver næste gang, kommer nok an på hvornår det ligger. 

Var der nogle af jer der var med? Og hvordan gik det for jer?