søndag den 21. januar 2018

Isfuglen

Isfuglen er 3. og sidste bind af Lene Kaaberbøls fantasytrilogi om Katriona.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Efter opgøret med Hermelinen har Kat fået lov til at vende tilbage til sølvrytterskolen, og drømmen om en sølvhest er nu tættere på end nogensinde før, da der kun er ganske kort tid, til de næste føls ryttere bliver udpeget.
Men da Kat læser et brev højt for modtageren, roder hun sig ud i problemer igen. Det er nemlig kurerer forbudt at læse de breve de transporterer, og da hun kort efter tilfældigt støder på en af de personer som blev eftersøgt i brevet, ved hun ikke hvad hun skal gøre. For hvordan kan hun sige noget om en person hun officielt ikke ved er eftersøgt? Og er gøglerdrengen Daniel og hans familie i det hele taget farlige?
Snart har Kat flere problemer end nogensinde før, og hun er ikke den eneste. Hendes ven Simon har nemlig opdaget noget, der kan føre til hans død, og Kat er den eneste der vil hjælpe.

Jeg kunne godt lide de første to bøger i serien, men havde af en eller anden grund meget svært ved at komme i gang med den her. Måske fordi det var et stykke tid siden jeg havde læst den sidste, eller måske fordi jeg egentlig synes at historien var afsluttet med to´eren. Eller også fordi jeg simpelthen havde mistet interessen for Kat og hendes historie.
Da jeg så endelig kastede mig over bogen tog det mig en rum tid at læse den. Og det på trods af, at den ikke er ret lang, og er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog.
Plottet hænger også godt sammen, og der er masser af action, men alligevel fangede bogen mig ikke rigtig. Historien er fyldt med intriger, forræderi, venskab, forelskelse, heste og hemmeligheder, men desværre gættede jeg 90% af historiens twists, og det gjorde det svært at bevare spændingen for mig. Samtidig havde jeg det svært med Kat, og jeg forstod ikke de valg hun traf i starten. I betragtning af hvor vigtig hendes drøm om at blive sølvrytter er for hende, undrede det mig, at hun satte den på spil så mange gange, med de valg hun traf undervejs. Også selvom det senere viste sig, at hun gjorde det rigtige. Men måske er det fordi Kat er så forskellig fra mig i temperament, alder og hesteglæde, at jeg ikke rigtig kunne connecte med hende. Personerne er ellers levende og menneskelige, med egne motiver og historier, og jeg kunne rigtig godt lide nogle af bipersonerne, især Simon, hvis ønske om at gøre det rigtige giver ham store problemer.
Alt i alt tror jeg, at jeg ville have syntes bedre om bogen, hvis jeg havde læst den som barn, eller været bare en lille smule mere hesteinteresseret. Bogen var ikke dårlig, og jeg er glad for at have læst trilogien færdig, selvom historien her i sidste bind ikke rigtig fangede mig.

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: