fredag den 30. marts 2018

Elaras Trøst

Elaras Trøst er 2. bind af fantasytrilogien De Tre Tyste, skrevet af Synne Kristine Eriksen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbineforlaget

Sigurd er, sammen med en lille gruppe krigere og klokkemageren Myrhat, draget ud for at finde sin søster, Svanhild, som blev bortført af ørne. Sigurd er fast besluttet på at finde hende, selvom det betyder, at han må tage kampen op mod selveste Skyggekongen.
Men Svanhilds bortførelse er ikke Sigurds eneste problem. Hans morbror, jærvenes nye hævding, hader ham, og efterhånden får han mistanke om, at en eller flere i gruppen vil slå ham ihjel.
Myrhat har sine egne bekymringer. Selvom hun har lovet Sigurd at hjælpe ham med at finde hans søster, har hun en forpligtelse over for sit folk, til at bringe Beskytteren tilbage, før skyggerne finder klokkemagernes by. Samtidig er hun dybt bekymret over de mørke kræfter hun kan mærke vågne i Skoven, og hun bliver mere og mere bange for, at hun ikke når hjem i tide.

Selvom jeg godt kunne lide første bind i serien, så var jeg ikke helt solgt. Det blev jeg til gengæld af denne bog.
Sproget er letlæst, flydende og enkelt, og man kan mærke, at forfatteren er blevet mere sikker. Beskrivelserne er livagtige, og især stemningerne og personernes følelser formår forfatteren at fange og gøre levende for læseren.
Universet udvider sig en del her i andet bind, hvor der dukker nye væsener og steder op, og samtidig lærer man som læser klokkemagernes historie bedre at kende, og finder ud af, hvorfor de hader skyggerne så meget som de gør. Og skyggerne selv er interessante og anderledes, med en kulde og rationalitet som er brutal og blottet for følelser.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med action, forræderi, kærlighed, desperation, intriger, mordforsøg, magi og mørke væsener. Det er en historie om søskendekærlighed, og hvor langt man vil gå, for at redde den man elsker, men også om kampen mellem godt og ondt, lys og mørke, og sandhed og løgn. Og så er det en historie om at stole på sig selv, og finde ud af hvem man er.
Personerne er levende og realistiske, med egne motiver og følelser, og selvom jeg i starten havde lidt svært ved at huske hvem de forskellige personer var, så gik der ikke lang tid, før jeg igen huskede dem, og lærte dem endnu bedre at kende. Sigurd udvikler sig en del i løbet af denne bog. Hvor han starter med at være en usikker dreng, drevet af at finde sin søster, så begynder han langsomt at opdage hvem han er, og hvad han kan. Han har svært ved at stole på både sine ledsagere og Myrhat, og selvom han er stærk og modig, har han også en del fejl, og kan være både snedig og manipulerende. Myrhat udvikler sig også en del i denne bog, og ikke kun til den gode side. Hun er dybt præget af Svart-Oles mord, og er blevet mere mistænksom over for menneskene. Samtidig er hun begyndt at overveje, om hun skal holde sit ord til Sigurd, eller i stedet svigte ham, og vende hjem til sit folk med Beskytteren. Også de øvrige bipersoner er interessante og nuancerede, og jeg kunne især godt lide skyggen Oresme, klokkemageren Humle og den lettere senile Stærkodder.
Alt i alt en rigtig stærk toer, hvor både historien og universet blev løftet op på et højere niveau, og hvor spændingen steg konstant hele vejen igennem. Bogen var umulig at slippe, og jeg kan næsten ikke vente, til tredje og sidste bind udkommer. Kunne man lide etteren, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.

Sprækker i virkeligheden

Sprækker i virkeligheden - 8 uhyggelige historier fra fantasiens mørke kroge er en gysernovellesamling, skrevet af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.

Jeg er virkelig glad for, at forlaget sendte mig denne bog som en overraskelsespakke, for ellers var der nok gået en del længere tid, før jeg havde fået den læst. Og det ville være synd, for den var virkelig god.
Sproget er letlæst og flydende, og med et lixtal på 20 henvender den sig både til unge som ikke er så stærke til læsning, og til unge, som gerne vil have korte gys. Selvom det er to forfattere der står bag, er der ikke den store forskel på sproget novellerne imellem, og begge forfattere forstår at skabe uhyggelige stemninger med enkle ord. Novellerne har alle udgangspunkt i det realistiske, og det gør dem sådan set bare mere uhyggelige, fordi man ikke kan lade være med at spekulere på, om det man tror sker, virkelig sker, eller om det bare er noget man bilder sig ind - fuldstændig ligesom hovedpersonerne i novellerne. Er der mere mellem himmel og jord, eller er det hele menneskelig ondskab?
Novellerne handler om alt fra søskende til cutting, internetmobning til mord, jalousi, forelskelse og sorg. Alle med unge i hovedrollerne, og alle med en usikkerhed om hvad der er virkeligt, hvad der er ren fantasi, eller overnaturligt.
Det kan, i sagens natur, være svært at skrive handlingsreferater af noveller, uden at spoile for meget, men jeg har valgt to noveller ud, som jeg vil fortælle lidt mere om, og som også var de to noveller jeg allerbedst kunne lide.
Altid er skrevet af Camilla Wandahl, og er historien om to brødre, Hjalte og Gustav. Hjalte er den ældste, og har i flere år haft et forhold til den jævnaldrende Mina, når de begge er i sommerhus. Men nu er Gustav begyndt at blive voksen, og opføre sig hemmelighedsfuldt. En aften sniger Gustav sig ud om natten, og Hjalte følger efter. Hjalte er hovedpersonen, og jeg følte i den grad med ham undervejs. Historien tager en drejning undervejs, som jeg ikke havde set komme, og forfatteren leger med realisme og gys, på en raffineret psykologisk måde, som er virkelig skræmmende.
Dumme ko er skrevet af Caroline Ørsum, og handler om Sofia, som bor sammen med sin storesøster Lea og sin meget religiøse far, efter morens død. Sofias far er utroligt overbeskyttende og bestemmende, og det giver gnidninger i hjemmet. Også her er det psykologiske gys i spil, og historien var gennemsyret af en krybende uhygge, som var virkelig raffineret. Hvad der starter som en helt almindelig historie om forelskelse og opgør med forældre, endte som noget helt andet, og slutningen kom i den grad bag på mig.
Sprækker i virkeligheden er gys med unge i hovedrollerne, og med realistiske problemer. Historierne bevæger sig på kanten af virkeligheden, og man kan ikke lade være med at spekulere på, om det hele er fantasi, eller om der ligger noget overnaturligt bag. Historierne er letlæste, men det betyder på ingen måde, at gysene er mindre nervepirrende, psykologisk skræmmende eller uhyggelige. Læs den - hvis du tør.

Zarens skæbne

Zarens skæbne er andet og sidste bind af fantasyserien Zarens Spil, skrevet af Evelyn Skye.


Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, og anmeldt på bookeater.dk.

tirsdag den 27. marts 2018

FairyLoot #12

Noget af det jeg glæder mig mest til hver måned, er at åbne månedens FairyLoot. Og denne gang var jeg ekstra spændt. Ikke nok med, at marts-boksen var FairyLoots 2-års jubilæumsboks (og derfor lilla), jeg havde heller ikke den ringeste idé om hvilken bog der ville være med.
Selvom Bring virkelig oppede sig i denne måned, og boksen kom hurtigere end den plejer, så havde jeg allerede hørt et par kritiske røster fra andre modtagere, og jeg må da også sige, at jeg ikke synes boksen lever helt op til sidste jubilæumsboks (som i min mening er en af deres allerbedste de har sammensat), og desværre heller ikke helt op til deres andre bokse.
Men mere om det senere.

Det første jeg fik øje på var, som vanligt, kortet med månedens tema og spoilers på bagsiden. Temaet i marts var Memorable Moments, og kortet var, som altid, vældig flot designet.

Første ting jeg fiskede op var denne Exclusive Bilbo's Birthday Cake Vegan Soap, lavet af Geeky Clean, med duft af vanille og jordbær. Og allerede her blev jeg skuffet. Som kæmpefan af Lord of the Rings synes jeg ikke sæbe har ret meget med serien gøre, og jeg forstår ikke helt kombinationen.

Næste ting var denne Toast To The Warden of the North Hot Chocolate, lavet af Eponine, med design af Till and Dill, med inspiration fra Game of Thrones. Jeg glæder mig til at smage det.

Dernæst fik jeg fat i månedens bonusting, et badge og et bogmærke fra bogen The Belles. Bogmærket er i en lækker kvalitet, og selvom jeg ikke har nogen interesse i at læse bogen, trods de mange glødende anmeldelser, så kan jeg helt sikkert finde noget at bruge det til. Badget, derimod, ved jeg ikke helt hvad jeg skal bruge til, men jeg finder sikkert på noget.

Den næste ting var desværre endnu en skuffelse. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal bruge det til. Det er Cork Bunting, designet af Paladone, som man, i princippet, selv kan dekorere. Jeg må dog indrømme, at jeg synes kassen er temmelig uinspirerende at se på, og jeg kommer aldrig til at få indholdet brugt. 

Næste ting var noget mere brugbar, selvom jeg stort set aldrig bruger duftlys (og jeg har ellers en anseelig samling nu fra FairyLoot). Det er inspireret af Harry Potter, og er et Exclusive Goblet of Fire Candle, designet af Paper Flames Candle Co. og med duft af brød og chocolade. 

Sidste ting inden bogen var dette Exclusive Rune Ceremony Scarf, desginet af FictionTea Designs, og inspireret af Cassandra Clares Shadowhunter-bøger. Selvom jeg kun har læst første bog af The Mortal Instruments og ikke var specielt vild med den, så er tørklædet alligevel min yndlingsting i denne boks. 

Sidst, men ikke mindst, fiskede jeg så bogen op af boksen. Som sagt havde jeg ingen idé om hvilken bog det var, og var derfor temmelig spændt på at finde ud af det. Bogen er State of Sorrow af Melinda Salisbury, og selvom jeg har hørt om forfatteren (omend ikke læst noget af hende), så havde jeg overhovedet ikke hørt om bogen. Bogen er første bind i en serie kaldet Sorrow, og er rigtig flot at se på. Umiddelbart lyder den ikke som en bog jeg selv ville have valgt at købe, men jeg er spændt på at læse den, og finde ud af hvad det er for noget. 

Med bogen fulgte et brev fra forfatteren, månedens bogmærke, et postkort, hashtag til min reading buddy, månedens FairyScoop, og en signeret bookplate. 

Alt i alt var jeg en smule skuffet over månedens boks, som ikke helt levede op til mine forventninger. 
Det afholder mig dog ikke fra at glæde mig til næste måneds boks, hvor temaet er Whimsical Journeys. Igen er jeg helt på bar bund i forhold til hvilken bog der følger med, så det skal nok blive spændende. 

mandag den 26. marts 2018

Heksejægerens fejltagelse

Heksejægerens fejltagelse er 5. bind af Wardstenen, skrevet af Joseph Delaney.

Djævelen er på fri fod, og mørkets magt vokser. Flere og flere hekse og skræmmevæsener vågner, og Heksejægeren har nok at gøre. Samtidig frygter han, at Djævelen stadig er ude efter Thomas, og hans forsøg på at passe på Thomas er ved at drive Thomas til vanvid. Imens raser krigen mod syd, og unge mænd bliver hvervet til hæren.
Også Thomas er tæt på at blive tvangshvervet, men når at flygte med Alice' hjælp. Oplevelsen får dog Heksejægeren til, tidligere end først bestemt, at sende Thomas nordpå til sin gamle lærling Bill Arkwright, for at træne under ham i det næste halve år.
Bill er ekspert i vandhekse, og en dygtig Heksejæger, men kan også blive hidsig og drikke tæt. og Thomas og hans træningsmetoder er hårde.
Da vandheksen Morwena dukker op i området, bestemmer Bill sig for at nedkæmpe hende med Thomas' hjælp. Men Morwena er ikke en almindelig vandheks. Hun er datter af selveste Djævelen, og nu er hun på jagt efter Thomas...

Jeg er altså bare vild med den her serie, og selvom det efterhånden er svært at sige nye ting om serien, vil jeg forsøge alligevel.
Som altid er sproget letlæst og flydende, og beskrivelserne er virkelig creepy. Det der især fascinerer mig, er forfatterens evne til at skabe stemninger, og beskrive uhyggelige steder, så hårene rejser sig på hovedet, og det løber en koldt ned ad ryggen.
Universet udvider sig hele tiden i denne serie, og denne gang med væsener fra vandet, som virkelig er grufulde, men som også er genkendelige fra såvel folketro som forskellige mytologier. Nogle af dem, i hvert fald. Jeg kan enormt godt lide, at heksene er så farlige som de er, og at sort magi har konsekvenser, selvom jeg gerne indrømmer, at Djævleaspektet, selvom det er spændende, også bliver en smule for religiøst og middelalderligt for mig, uden at det dog trækker bogen ned.
Handlingen er virkelig godt skruet sammen, og de mange twists gør det umuligt at gætte hvad der kommer til at ske. jeg havde overhovedet ikke set slutningen komme, og den sidste cliffhanger er direkte ondskabsfuld. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, gys, sort magi, hekse, skræmmende væsener, venskab, uventede allierede og Djævelen selv. Det er en historie om at finde sig selv, men også en historie om at gøre det rigtige selv om det er svært, og at bekæmpe sin skæbne.
Personerne er realistiske og menneskelige, og ingen af dem kommer let til noget som helst. De må både kæmpe mod sig selv og ondskaben, for at finde den vej de vil gå, og udtrykket "vejen til Helvede er brolagt med gode hensigter" kommer virkelig til udtryk her i femte bind. Thomas er stadig min yndlingsperson, selvom han til tider er temmelig naiv og impulsiv, men han er også loyal, modig og fast besluttet på at gøre det rigtige. Jeg kunne også godt lide Bill Arkwright, trods alle hans fejl, og hans tragiske historie fik mig virkelig til at have ondt af ham. Alice vakler stadig mellem lys og mørke. På trods af alle advarsler kan hun ikke holde sig fra den sorte magi hun er opvokset med, og selvom hun forsøger at forsvare brugen, så gør det forholdet mellem hende og Thomas temmelig anspændt. Også de øvrige personer er nuancerede og interessante, selvom man ikke ser så meget til hverken dem eller Heksejægeren i denne bog.
Jeg er vild med seriens blanding af fantasy og gys, og creep-faktoren er virkelig i top i denne bog. Er man fan af serien, eller kan man lide mørk fantasy med realistiske personer, så kan jeg kun anbefale serien.

Se også forfatterens hjemmeside.



Heksejægerens kamp

Heksejægerens kamp er 4. bind i fantasyserien Wardstenen, skrevet af Joseph Delaney.

Byen Pendle har i mange år været plaget af hekse. Men på det sidste er heksene blevet stærkere, og Heksejægeren har derfor bestemt sig for, at det er på tide at tage kampen op med dem. Inden da sender han dog Alice og Thomas hjem til Thomas' bror, for at fragte de kister Thomas har arvet efter sine forældre hjem til Heksejægerens hus. Men da Thomas og Alice når frem, er gården tom, og kisterne og Thomas' familie er væk.
Alice er sikker på det er hekse der har været på spil, og tilbyder at følge efter dem til Pendle, for at finde ud af hvor de bliver holdt fanget. Imens skal Thomas hente Heksejægeren, og de skal så alle tre mødes i Pendle hos præsten, en god ven og tidligere lærling, af Heksejægeren.
Men da Heksejægeren og Thomas ankommer til Pendle, er Alice endnu ikke dukket op, og det går snart op for Thomas, at der er endnu farligere ting på spil. end han på nogen måde havde forestillet sig. For heksene har planer om at vække selveste Djævelen til live, og lykkes det, vil det være en katastrofe for Herredet.

Heksejægerens kamp er endnu et uhyggeligt spændende bind i serien, og lige så god som sine forgængere.
Bogen er letlæst, med livagtige og temmelig creepy beskrivelser, og et godt flow. Et mindre irritationsmoment rent sprogligt var det dog, at der et par steder byttes rundt på navnene på Thomas' to brødre, hvilket var en anelse forvirrende, når han snakkede med en bror, og pludselig kaldte ham ved den anden brors navn. Om det er gået galt i oversættelsen eller fra forfatterens side skal jeg ikke kunne sige, men forvirrende var det. Endnu en gang emmer bogen af uhygge, og universet udvider sig igen med nye steder og væsener.
Plottet er godt udtænkt, og fyldt med overraskelser undervejs. Og så slutter bogen med noget af en cliffhanger. Historien er spændende, og fyldt med sort magi, hekse, hemmeligheder, kærlighed, forræderi, action og skræmmende væsener.
Personerne er noget af det, der gør denne serie til noget specielt. De er nemlig utroligt menneskelige, med menneskelige fejl og følelser, og så levende, at man hurtigt kommer til at lære dem at kende. Selvom man ikke er i tvivl om hvem fjenden er, så er personerne nuancerede og komplekse, og det er ikke altid til at vide hvem man kan stole på. Thomas er indimellem en smule naiv, men ellers modig, med et godt hjerte og et godt hoved. Han bliver igen stillet over for et valg mellem sin familie og sin pligt, og jeg følte virkelig med ham undervejs i bogen. Samtidig opdager han, at hans familie gemmer på flere hemmeligheder, end han på nogen måde kunne forestille sig. Af bipersonerne er både Alice og Mab interessante og svære at blive kloge på. Man ved som læser aldrig helt hvor man har dem, og det er forfriskende, fordi det gør forholdet mellem de to og Thomas ugennemskueligt. Og så kunne jeg rigtig godt lide Thomas' bror James, som også dukker op i bogens løb.
Alt i alt var det en rigtig god fortsættelse på en rigtig god serie. Jeg slugte den på ingen tid, og glæder mig allerede til at læse næste bind. Kan man lide mørk fantasy med masser af gys, kan serien varmt anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.

søndag den 25. marts 2018

Heksejægerens hemmelighed

Heksejægerens hemmelighed er 3. bind af Joseph Delaneys fantasyserie Wardstenen.

Vinteren nærmer sig, og det er snart tid for Heksejægeren og Thomas at begive sig af sted til Heksejægerens vinterhus i Anglezarke, et sted plaget af mørke væsener og ondskab. Dog uden Alice, som Heksejægeren stadig ikke stoler på, og derfor har tænkt sig at anbringe i pleje et sted på vejen.
En aften dukker der en mand op for at tale med Heksejægeren. Det viser sig at være Heksejægerens gamle lærling, Morgan, som blev afskediget på grund af dårlig opførsel og fascination af sort magi.
Morgan truer Heksejægeren, og kræver at få det som Heksejægeren har taget fra ham. Og så lover han, at de vil ses i Anglezarke.
Heksejægerens hus i Anglezarke er mørkt og dystert, og kælderen er fyldt med fangne skræmmevæsener og hekse. En enkelt heks får dog lov at bevæge sig frit omkring: Meg, Heksejægerens gamle kærlighed, som i stedet bliver dopet med en mikstur, der får hende til at glemme hvad hun er.
Og Meg er ikke den eneste hemmelighed Heksejægeren gemmer på. Thomas må være forsigtig, hvis han ikke vil risikere at blive slået ihjel af sin læremesters fortid.

Jeg er ret vild med den her serie, og slugte tredje bind i løbet af ingen tid. Og jeg må sige, at titlen er velvalgt, for hemmelighederne står på det nærmeste i kø i denne bog.
Sproget er enkelt, letlæst og flydende, og forfatteren er utroligt god til at skabe en virkelig creepy stemning af mørke, ondskab og trøstesløshed. Beskrivelserne er utroligt livagtige, og især Heksejægerens mørke kælder stod lyslevende for mig.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte hvad der kommer til at ske. Jeg troede i lang tid at jeg havde gættet Heksejægerens hemmelighed (en af dem, i hvert fald), men det viste sig at jeg tog fejl, og slutningen var en helt anden end jeg havde troet. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med sort magi, gys, action, kærlighed, venskab, hævn, magtbegær, hemmeligheder og skræmmende væsener.
Personerne er levende, menneskelige og realistiske. En af de ting jeg rigtig godt kan lide ved serien er, at alle har fejl, og begår fejl, og at alle valg har konsekvenser. Det gør personerne utroligt realistiske, og gør at man som læser kan relatere en hel del til dem. Thomas udvikler sig stadigt, og må vælge, hvad der er vigtigst for ham: Hans ord til Heksejægeren, eller hans fars sjæl. Og det er ikke det eneste valg han står overfor. Heksejægeren kommer også på prøve i bogen, hvor han endnu en gang må vælge mellem sit hjerte og Herredets sikkerhed, og det er bestemt ikke let. Han er en utroligt gådefuld og nuanceret person, men bestemt ikke fejlfri, og fyldt med hemmeligheder, hvoraf flere er direkte livsfarlige for såvel ham som hans omgivelser. Alice er endnu en kompleks person. Der er ingen tvivl om at hun holder af Thomas, men hun er også impulsiv, stædig og manipulerende, og må konstant kæmpe for at holde sig på det godes side. Som læser ved man aldrig helt hvor man har hende, og det er sådan set ret fedt. Af de øvrige bipersoner var jeg ret vild med Thomas' mor og Morgan, som ikke ligefrem er en rar person.
Bogen er ligeså mørk og creepy som sine forgængere i serien, og universet er dystert og fyldt med ondskab og mørke væsener. Kan man lide fantasy med gys og komplekse personer, så er det her en serie man ikke må gå glip af. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at læse videre i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Heksejægerens forbandelse

Heksejægerens forbandelse er 2. bind af fantasyserien Wardstenen, skrevet af Josephs Delaney.

Thomas har efterhånden været lærling hos heksejægeren i et halvt år, og har lært en hel del. Da heksejægeren er syg, bliver det Thomas' opgave at redde heksejægerens bror fra et skræmmevæsen. Men selvom det lykkes ham at spærre skræmmevæsenet inde, så dør heksejægerens bror, som er præst, alligevel.
Selvom heksejægeren ikke har talt med sin bror i årevis, beslutter han sig alligevel for at tage med til begravelsen. Han har nemlig et gammelt regnskab at gøre op i Pristown, den by hvor alle præster bliver begravet.
Dybt i byens katakomber er et ældgammelt skræmmevæsen, kaldet Varen, spærret inde, og langsomt har det vokset sig stærkere og stærkere, og er begyndt at øve sin indflydelse på byens præster og øvrige indbyggere. For mange år siden forsøgte heksejægeren at slå Varen ihjel, men det lykkedes ikke, og i stedet var han tæt på at miste livet. Men nu er tiden inde til at gøre et nyt forsøg.
Varen viser sig dog snart ikke at være den eneste fare der venter heksejægeren og Thomas i byen. Inkvisitoren er nemlig kommet på besøg, og han har et horn i siden på alle der har med mørkets kræfter at gøre - også heksejægere.
Farer lurer overalt, og Thomas får brug for alt sit mod og alle sine evner, hvis han skal overleve mødet med Pristown.

Det er efterhånden et par år siden jeg læste første bind i serien, men jeg kan stadig huske den stemning af krybende uhygge og spænding som bogen gav mig.
Nu har jeg så endelig fået læst andet bind i serien, og det skuffede mig bestemt ikke.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som nogle steder bliver direkte ækle, og en underliggende stemning af mørke, ondskab og uhygge, som, i betragtning af at bogen er for børn, er ret speciel.
Universet er middelalderligt, og minder om tiden lige omkring hekseforfølgelserne, som da også spiller en stor rolle for såvel Inkvisitionen som heksejægerne. Mørke væsener, dæmoner og hekse har frit spil, og ondskaben er mere udbredt end man skulle tro. Og selvom det ikke er alle hekse der er lige onde, så er ondskaben mere tillokkende end man skulle tro.
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er næsten umulig at slippe. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med gys, action, ondskab, sort magi, forræderi, hemmeligheder, grådighed, religion og mørke væsener. Jeg kan rigtig godt lide, at ondskaben ikke kun er forbeholdt hekse og mørke væsener, men også mennesker, og at det er personernes aktive valg der afgør, om de er gode eller onde. Det gør nemlig historien både mere troværdig, og mere uhyggelig, at mennesker også kan opføre sig som monstre.
Personerne er nuancerede, menneskelige og realistiske, med egne historier og motiver. Hovedpersonen Thomas lærer i denne bog både sig selv og heksejægeren bedre at kende, og samtidig vokser hans egne evner. Hans relation til heksejægeren, og også Alice, er rigtig godt beskrevet. Af bipersonerne er især heksejægeren og Alice godt beskrevet, men jeg holdt også meget af Andrew og Thomas' mor, som bærer på sin egen hemmelighed. Heksejægeren er stadig gådefuld, selvom man som læser lærer en del af hans forhistorie og hans hemmeligheder at kende. Han er en sammensat person, som på ingen måder er fejlfri, men som følger sin overbevisning, og gør, hvad han kan, for at bekæmpe ondskaben og redde sine medmennesker. Alice er en kompleks person, som balancerer på kanten af mørket. Hun har de bedste intentioner, men træffer ikke altid de bedste valg, og hendes evner og familie gør det sværere for hende at holde sig på det godes side. Inkvisitoren er derimod rendyrket ondskab. Han gemmer sin grådighed og ondskab bag sin religion, og bruger vold og skriftord til at forsvare sine handlinger. På mange måder er han mere uhyggelig end Varen, fordi han selv mener, at han udfører Guds vilje, og fordømmer alle der er uenige med ham.
Selvom bogen er rendyrket fantasy, så trækker den også på en hel del gyserelementer, og indholdet er ikke for sarte sjæle. Jeg er vild med universet, handlingen og personerne, og glæder mig allerede til at læse videre i serien. Kunne man lide første bind i serien, og kan man lide letlæst fantasy fyldt med gys, ondskab og levende personer, så er bogen og serien bestemt værd at læse. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 24. marts 2018

Battle Magic

Battle Magic er 3. og sidste bind af Tamora Pierces fantasyserie Circle Reforged.

Briar, Rosethorn og Evvy er rejst mod øst, for at Rosethorn og Briar kan lære nye planter at kende. Efter at have opholdt sig nogle måneder i Gyongxe, bliver Rosethorn inviteret til Yanjing af kejseren selv, for at opleve hans vidtberømte haver.
Men Yanjing er ikke et ufarligt sted at opholde sig, og de tre oplever snart på nærmeste hold kejserens grusomhed. Heldigvis bliver besøget kort, da kejseren kun opholdet sig sammen med dem i kort tid. Men da Evvy vælger at befri kejserens slave, før de rejser videre, finder de ud af, at kejseren har planer om at angribe Gyongxe, som er hjemsted for Rosethorns ordens første tempel. Et tempel Rosethorn har svoret at beskytte.
Da Briar og Evvy nægter at lade hende tage afsted alene, er de snart alle tre på vej for at advare Gyongxe. Men kejseren er en frygtelig fjende, og hans soldater er overalt.

Selvom Battle Magic er den, indtil videre, sidste bog i serien, så foregår den tidsmæssigt før de to foregående. Det betød, at jeg allerede kendte en del af handlingen, men det gjorde ikke spændingen eller læseoplevelsen mindre.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som til tider var direkte kvalmende. Som titlen antyder, er der nemlig en del kamp i bogen, og derfor også en del lig, og forfatteren var lidt for god til at beskrive konsekvenserne af de forskellige kampe. Derudover indeholder bogen også en god portion humor, som letter stemningen en smule undervejs.
Universet udvider sig en hel del i denne bog. Ikke nok med, at den geografisk finder sted i et andet land, der optræder også nye væsener, nye magiformer, og, for næsten første gang, støder man på dette univers' guder. Det er med til at gøre universet endnu mere realistisk og levende, selvom jeg også til tider fór lidt vild i de mange fremmede navne på såvel steder som guder.
Handlingen er godt skrevet sammen, og fyldt med twists, som trods spoilers i seriens to første bind, alligevel gør det svært at gætte hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, krig, venskab, intriger, forræderi, magtbegær, guder og slaveri.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg var rigtig glad for gensynet med Briar, som er min yndlingsperson i dette univers. Han er modig, loyal, stærk og snu, og ikke bange for at bøje reglerne, hvis det kan hjælpe dem han holder af. Evvy ligner ham lidt, men er mere impulsiv, og kan være lidt irriterende. Rosethorn er stærk, med et hjerte af guld, og en no-nonsense attitude, som jeg vældig godt kan lide. Også bipersonerne er nuancerede og interessante, og selvom man ikke er i tvivl om at fjenden er ond, så formår forfatteren at gøre ondskaben temmelig creepy, fordi den både er rationel og, set fra fjendes perspektiv, logisk, trods grusomhederne. Af bipersonerne kunne jeg kunne især godt lide Parahan, prinsen som blev solgt som slave, og Luvo, bjergets hjerte som på mange måder minder om et barn, men er årtusinder gammel.
Jeg var vild med bogen, og håber serien fortsætter på et tidspunkt, da jeg bestemt ikke er færdig med universet eller personerne. Selvom bogen kronologisk foregår før de to første bind i serien, vil jeg alligevel anbefale, at man læser dem i rækkefølge, for at få det hele med. Er man fan af Tamora Pierce, må man ikke snyde sig selv for denne bog. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

fredag den 23. marts 2018

Melting Stones

Melting Stones er 2. bind af fantasyserien Circle Reforged, skrevet af Tamora Pierce.

Evvy har været i lære i 4 år, og selvom hun har lært meget, har hun stadig svært ved at stole på andre mennesker.
Da Rosethorn bliver sendt af sted på en ny mission til Battle Islands, tager hun Evvy, som er raget uklar med nogle af templets andre lærlinge, med sig. Sammen med de to er også en vandmagiker og Luvo, et magisk stenvæsen, som Evvy mødte i Yanjing.
På øen er planter og dyr ved at dø, og vandet er flere steder blevet udrikkeligt. Evvy er egentlig mest med for at gå til hånde, men gennem sin stenmagi opdager hun snart, hvad der er galt. Og det er meget værre end nogen havde forestillet sig. Dybt under øens bjerg er voldsomme kræfter ved at vågne, og en katastrofe er nært forestående. Det eneste håb om overlevelse ligger hos Evvy, men hun er langt fra sikker på at hun kan klare opgaven, og endnu mindre sikker på, at det er besværet værd. For hvad har mennesker nogensinde gjort for hende?

Tamora Pierce har været en af mine yndlingsforfattere, lige siden jeg læste Løvindens sang-serien som barn, og det var et stort øjeblik, da jeg mødte hende til den første Fantasyfestival tilbage i 2015. Alligevel har denne bog stået ulæst på min reol i nogle år. Mest, tror jeg, fordi Evvy som person ikke sagde mig det store da jeg første gang mødte hende, og måske også fordi jeg gerne ville blive ved med at have nye og ulæste læseoplevelser af Tamora Pierce at se frem til.
Nu har jeg så endelig fået læst bogen, og selvom den bestemt var god, så skuffede den mig også en smule.
Sproget er letlæst og flydende, med gode dialoger og livagtige beskrivelser. Bogen udkom oprindeligt i lydbogsformat, og det synes jeg godt man kunne mærke. Der er nemlig væsentlig mere dialog end i forfatterens andre bøger, og jeg kunne godt have tænkt mig nogle flere beskrivelser undervejs.
Handlingen er godt skruet sammen, selvom jeg meget hurtigt gættede hvad problemet var. Det gjorde at lidt af spændingen fordampede, men det gjorde heldigvis ikke det store. Historien er fyldt med magi, action, naturkræfter, traumer, opofrelse og søgen efter identitet, og bogen henviser undervejs til tidligere bøger i Emelan-universet. Melting Stones foregår samtidig med The Will of the Empress, og selvom det er interessant at finde ud af hvad Rosethorn og Evvy foretager sig mens Briar er på rejse med sine fostersøstre, så savnede jeg den oprindelige kvartet, som for mig er det der gør Emelan-universet interessant. Både magien og geografien udvikler og udvider sig i denne bog, og det er utroligt, at forfatteren fortsat kan forny magikonceptet, efter ni bøger.
Personerne er levende og nuancerede, men desværre lærte jeg ikke rigtig andre end Evvy rigtigt at kende. Og hun er nu en gang ikke min yndling, selvom hun er stærk, stædig, impulsiv og intuitiv. Hun tænker sig nemlig heller ikke altid om før hun taler, og kan være både egoistisk og ligeglad med sine medmennesker. Som sagt følte jeg ikke rigtig, at jeg lærte bipersonerne at kende, med undtagelse af diverse stenvæsener, og selvom det var interessant at følge deres tankegang, så savnede jeg at lære menneskene bedre at kende. En del af det hænger sikkert sammen med, at Evvy er jeg-person, og man derfor ser det hele fra hendes synsvinkel.
Selvom jeg elsker Tamora Pierces skrivestil og univers, og også godt kunne lide bogen, så skuffede den mig også en smule. Jeg er dog stadig glad for at have læst den, og er man fan af Tamora Pierce, må man ikke snyde sig selv for bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.


tirsdag den 20. marts 2018

Sølvmasken

Sølvmasken er 4. bind af fantasyserien Magisterium, skrevet af Holly Black og Cassandra Clare.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Aaron er død, og magerne har givet Cal skylden for det, efter de har fundet ud af, at Cal bærer på selveste Dødens Fjende, Constantines, sjæl.
Siden da har Cal siddet fængslet i magikernes fængsel, uden besøgende, mens magerne har afhørt ham om Constantines planer - noget som Cal intet ved om.
På samme dag som Cal endelig får besøg - af Jasper, af alle mennesker - udbryder der brand i fængslet, og sammen må de to flygte. Flugten går dog ikke som planlagt. Godt nok slipper de væk, med hjælp fra Tamara og Constatines mor, men flugten fører til et nyt fangenskab hos mester Joseph, som er besat af tanken om at vække Constantines minder til live i Cal, så han kan genopvække de døde. Og han har et es på hånden, som ingen havde forestillet sig.
Snart står Cal over for sit livs vigtigste valg...

Jeg er vild med den her serie, og denne bog var ingen undtagelse.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser og en god portion humor, som blandt andet kommer til syne i beskrivelserne af et par soveværelser.
Plottet er godt skruet sammen, og fyldt med twists undervejs, som gør det svært at gætte hvad der sker. Og så slutter bogen med noget af en cliffhanger. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, kærlighed, venskab, valg, forræderi, ondskab, desperation, sorg og død. Tempoet er højt, og bogen er hurtigt læst, blandt andet fordi den er umulig at slippe.
Universet, og handlingen i øvrigt, tager en endnu mørkere drejning i denne bog, hvor også godt og ondt, og valget mellem dem, kommer under behandling. Samtidig lægges der op til det endelige opgør med Dødens Fjendes tilhængere.
Personerne er menneskelige og nuancerede, og især Cal udvikler sig en del i løbet af både bogen og serien. Hans frygt for at være ond kæmper i denne bog med ønsket om at rette op på hans fejltagelser, og hans voksende følelser for Tamara gør det bestemt ikke lettere for ham, at finde ud af hvor hans grænser går. Også bipersonerne er nuancerede og interessante, og i denne bog kommer man som læser tættere på såvel mester Joseph som Alex, og finder ud af hvor forskruede de egentlig er, ligesom man også lærer Constantine og hans bror bedre at kende. Det er med til at gøre fjendens motiver mere forståelige, og ondskaben mere virkelig.
Bogen levede i den grad op til resten af serien, og jeg glæder mig allerede til at læse femte og sidste bind i serien. Desværre går der et stykke tid, for sidste bind er endnu ikke udkommet, og med den cliffhanger, bliver ventetiden hård. Kan man lide fantasy med masser af magi og action, og en nuanceret hovedperson, så er den her serie absolut værd at stifte bekendtskab med. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.


søndag den 18. marts 2018

Throne of Jade

Throne of Jade er 2. bind af Naomi Noviks historiske fantasyserie Temeraire.

Krigen raser, men foreløbig er det lykkedes England at holde Napoleon fra døren. Det skyldes ikke mindst dragerne og deres ryttere i luftkorpset, og blandt dem Temeraire og Laurence. Men selvom der er hårdt brug for dem, har Temeraire og Laurence fået forbud mod at flyve i kamp. Efter det er blevet opdaget at Temeraire er en Himmeldrage, er der nemlig gået storpolitik i sagen. Kineserne er vrede over at en, i deres øjne, gemen borgerlig er endt op med en drage som ellers er forbeholdt den kejserlige familie, og ovenikøbet tillader sig at sadle den op og flyve i kamp. De kræver derfor Temeraire leveret tilbage til Kina, og de britiske diplomater, som øjner chancen for en allieret i kampen mod Napoleon, leverer kun symbolsk modstand.
Men Temeraire nægter at skilles fra Laurence, og da Laurence nægter at lyve for Temeraire, er han tæt på at ende for en krigsret. Enden på det bliver, at kineserne allernådigst lader Laurence ledsage Temeraire til Kina, og da han ikke har andet valg, er de to snart, ledsaget af en diplomat og deres mandskab, på vej mod Temeraires hjemland.
Vejen er lang og farefuld, og ingen af dem ved, hvad der venter for enden af rejsen.

Selvom jeg er vild med serien, tog det mig et godt stykke tid at få læst bogen. Nok mest fordi jeg ikke lige var i humør til historisk fantasy da jeg begyndte på den, og derfor lod mig distrahere af andre bøger undervejs. Jeg har tidligere læst bogen for en del år siden, men havde glemt det meste af den, så historien føltes næsten ny, og jeg nød gensynet med Laurence og Temeraire.
Sproget er flydende, og holder stilen fra den historiske periode bogen foregår i. Beskrivelserne er levende og smukke, og man kan mærke at der ligger et stort researcharbejde bag, da både skibe, det kejserlige Kina og Napoleonkrigen er godt og historisk korrekt (hvis man ser bort fra dragerne) beskrevet.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser at twists, og en spændende historie fyldt med action, venskab, intriger, storpolitik, drager, krig, fordomme, valg og kultursammenstød, og jeg elskede hver en side.
Personerne (og det gælder også dragerne) er levende og realistiske, og som i den første bog er det forholdet mellem Laurence og Temeraire der er i centrum. Laurence er født som gentleman, og selvom mødet med Temeraire og luftkorpset har blødt ham lidt op, så er høflighed, ære og pligt stadig det, der brænder i ham. Han er intelligent, dygtig og stædig, og fuldt og fast overbevist om den britiske overlegenhed. Mødet med Kina åbner hans øjne for en helt anden måde at leve på, og samtidig gør diplomaternes villighed til at ofre Temeraire, at han føler sig forrådt af sit eget land, og han står snart over for et valg mellem pligt og hjerte. Temeraire er nysgerrig, intelligent, og stærkt knyttet til Laurence. Kinesernes og diplomaternes forsøg på at skille ham fra Laurence gør ham dog bare endnu mere besluttet på at holde fast, og han forstår ikke det politiske spil, som tvinger ham til at besøge sit hjemland. Mødet med kineserne åbner hans øjne for et sted hvor drager lever en helt anden tilværelse, og hans nysgerrighed bliver vakt. Samspillet mellem de to er utroligt godt beskrevet, og venskabet mellem dem er noget helt særligt. Også bipersonerne er interessante og nuancerede, og jeg nød at lære både de kendte og de nye personer bedre at kende. Især diplomaten Hammond er utroligt nuanceret. Hans pligtfølelse er lige så stor som Laurences, men hvor Laurences ære forbyder ham visse ting, så er Hammond mere pragmatisk, og parat til at gå meget langt for at løse sin opgave. Det gør ham til skiftevis med- og modspiller for Laurence, og gør ham til en person, man skiftevis elsker og afskyr. Derudover byder bogen på et dejligt gensyn med Riley, Laurences gamle underordnede, som jeg fik et blødt punkt for i den første bog, og det er dels gennem gensynet med ham og den lange sørejse, at man opdager hvor meget Laurence har udviklet sig fra den første bog.
Bogen er stadig lige så fantastisk som første gang jeg læste den, og kunne man lide den første bog i serien, vil man også elske den her. Er man til drager, søromaner og krigshistorie, så må man ikke snyde sig selv for den her serie. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 17. marts 2018

Hazel Wood

Hazel Wood er 1. bind af fantasyserien af samme navn, skrevet af Melissa Albert.


Bogen er anmeldt på bookeater.dk, og er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls.

Og vinderen er...


Så er vinderen af Den halves arv, Grænsen til Trafallas 1 af Julie M. Day fundet.

Den heldige vinder blev Susanne, som blev trukket med hjælp fra Random Number Generator.

Stor tak til alle deltagerne, og tillykke til Susanne.

fredag den 16. marts 2018

Den magiske sten

Den magiske sten er 1. bind af fantasyserien Forbandelsen over Laitana, skrevet af Sissel Moody.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Solvind

Linea er en helt almindelig pige på 17 år. Hun bor hjemme hos sine forældre sammen med sine ældre tvillingebrødre og plejesøsteren Naja. og er stille, lettere overvægtig og vild med at læse fantasy. Linea går i gymnasiet, men hader det. Hun har ingen venner, og bliver mobbet, og hver dag er en pine at komme igennem. Hendes eneste trøst er drømmene om en anden verden, og de tegninger hun laver af magiske væsener.
En dag ser hun pludselig et af de magiske væsener hun har tegnet, og snart begynder der at ske mærkelige ting. Linea bliver kontaktet af Lurany, en mand fra en anden verden, som beder hende om hjælp. Den anden verden, Laitana, er blevet ramt af en forbandelse, og kun Linea kan hæve den, og redde dens indbyggere fra den onde heks Exma.
Snart befinder Linea sig i en verden fyldt med magi og ondskab, og hun får brug for alt sit mod, hvis hun skal overleve og hæve forbandelsen.

Selvom jeg godt kunne lide historien, og især Linea, så var der desværre også et par ting der generede mig lidt undervejs, og som gjorde, at jeg aldrig helt faldt for bogen.
Hvis vi starter med sproget, så er det enkelt, letlæst og flydende. Jeg kunne dog godt have tænkt mig nogle flere beskrivelser af især Laitana, da jeg havde svært ved at forestille mig hvordan omgivelserne og de væsener Linea møder på sin rejse så ud, og det gjorde det svært for mig at blive helt fanget af universet, som ellers er fyldt med spændende elementer.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med action, magi, kærlighed, mobning, venskab, ondskab og familie. Historien byder på en del overraskelser og twists undervejs, som jeg desværre gættede de fleste af meget tidligt i bogen. Det gjorde, at historien blev en anelse forudsigelig for mig, selvom den stadig var spændende. Tempoet i bogen er højt, og mens det gjorde, at bogen var hurtigt læst, så føltes det desværre også, som om Linea og hendes rejsekammerater kom lige lovlig hurtigt frem, og overvandt forhindringerne undervejs lidt for nemt.
Personerne er menneskelige og levende, og selvom det ikke var dem alle jeg lærte lige godt at kende, så kunne jeg godt lide de fleste af dem. Især Linea kunne jeg identificere mig med, da hun på mange måder mindede om mig selv i gymnasiet. Jeg gik heller ikke til fester, og jeg var også stille og læste hele tiden. Og selvom jeg ikke blev mobbet, var jeg meget alene. Linea er i starten temmelig passiv, men har alligevel mod til at være den hun er, og nægte at ændre det hun tror på, ligegyldigt hvor usandsynligt det er. Selvom hun let bliver såret, så tror hun det bedste om andre mennesker, og har nemt ved at tilgive. Jeg kunne også rigtig godt lide Lineas familie, selvom jeg ikke forstod hvorfor der konstant blev gjort undskyldninger for den måde Naja opførte sig på over for især Linea. Ja, det er synd for hende, at hun er forældreløs, men hun har boet hos dem i flere år, og burde efterhånden have lært reglerne for hvordan man opfører sig i den familie at kende. I stedet fremstod hun egoistisk, forkælet og opførte sig som det passede hende. Personerne i Laitana havde jeg lidt sværere ved at komme ind på livet af, uden at jeg helt kan sige hvorfor. Jeg kunne nemlig vældig godt lide dem, men de skilte sig ikke rigtig ud. Måske fordi det hele gik så hurtigt, efter at Linea var kommet til den anden verden. Selvom jeg godt kunne lide Nuga, Sim og Viola, så følte jeg desværre ikke, at jeg lærte dem rigtigt at kende, og det samme gjaldt Lurany, som forsvandt lidt undervejs i historien.
Alt i alt var det en god historie, selvom den havde et par mangler, og vil man have en hurtigt læst fantasybog med masser af action og overraskelser undervejs, er bogen bestemt værd at stifte bekendtskab med. Og så slutter bogen med en cliffhanger, som gør det svært at vente på næste bind i serien. 

Se også forfatterens hjemmeside.

tirsdag den 13. marts 2018

Storm Front

Storm Front er 1. bind af fantasyserien The Dresden Files, skrevet af Jim Butcher.

I telefonbogen står Harry Dresden under Troldmand, og hans speciale er paranormale mysterier. Men hvad de færreste regner med, er, at Harry er en rigtig troldmand med magi, og desværre er der ikke det helt store marked for det i Chicago, så finanserne er små.
Så da politiet beder om hjælp til at finde ud af, hvordan to personer er blevet myrdet, øjner Harry en redning på huslejefronten. Det viser sig dog snart, at sagen er langt mere kompliceret end Harry først havde regnet med. Ikke nok med, at den ene af de myrdede personer er bodyguard for den lokale mafiaboss. Hans damebekendstab viser sig også at høre til på skyggesiden, og endda nogle endnu mørkere af slagsen. Hun er nemlig callgirl under lederen af de lokale vampyrer, og vampyrerne er ikke ligefrem af den fredelige slags.
Og som om det ikke var nok, har Harry også lovet en kunde hjælp med at finde hendes forsvundne mand, kommet under mistanke af troldmændenes hvide råd, fået en hot date med en journalist, og vækket både vampyrernes og mafiaens vrede.
Harry får brug for alle sine evner hvis han skal overleve og rense sit navn. Men kan han nå det, før han bliver det næste offer for den sorte magi?

Bogen var marts måneds valg i The Fantasy Fellowship, og anmeldelsen er derfor først kommet på bloggen efter læsekredsmødet. 

Jeg har efterhånden læst den her bog et par gange, og er ret vild med serien, som jeg godt nok læste det meste af, før jeg for alvor kom i gang med bloggen, hvilket forklarer de manglende anmeldelser.
Nu havde jeg så en undskyldning for at læse bogen igen, og jeg synes stadig den er fantastisk.
Sproget er letlæst, og fyldt med humor, sarkastiske bemærkninger og kommentarer til handlingen. Butcher har kombineret den klassiske amerikanske noir-krimi med magi og overnaturlige væsener, og en del af humoren er da også netop den måde klicheerne bliver brugt på undervejs. Og det er ikke kun klicheer fra krimierne der tages under kærlig behandling, også troldmandsrollen bliver der gjort grin med undervejs. Beskrivelserne er malende og livagtige, og actionscenerne er, omend ikke altid lige realistiske, så billedskabende og humoristiske.
Handlingen er godt skruet sammen, og læner sig, som tidligere skrevet, en hel del op af klicheerne for den amerikanske hårdkogte detektivhistorie med smukke damer, usandsynlige situationer og mord, dog her blandet med feer, en ånd bosat i et kranie ved navn Bob, sort magi, vampyrer, mafiosoer og dæmoner. Historien er spændende, og fyldt med action, sex, mord, hemmeligheder, venskab og kærlighed, og bogen er utroligt hurtigt læst, grundet både den megen action og humoren.
Universet fungerer rigtig godt, og selvom det udvider sig en hel del i løbet af serien, så får man allerede i denne bog et godt billede af et velkendt univers, hvor vampyrer, dæmoner, feer og magi eksisterer ved siden af mafiaen, detektiver og callgirls.
Personerne er menneskelige, med de fejl og motiver der følger med, og især Harry lærer man rigtig godt at kende undervejs, hvilket blandt andet hænger sammen med, at han er bogens jeg-fortæller. Han er modig, en dygtig troldmand, intelligent og har en sort humor, og så har han et stort ønske om at beskytte kvinder (igen en kliche fra detektivgenren). Det går ikke altid lige godt, og han laver da også ofte fejl, men har hjertet på rette sted, og et stort ønske om at bevise for sig selv og det hvide råd, at han er på det godes side. Man lærer drypvis en del om hans fortid, og det fungerer rigtig godt. Bipersonerne er en anelse stereotype, især for kvindernes vedkommende, men det er netop en af de ting, der med til at gøre bogen så god som den er, fordi det igen spiller på krimigenren. Jeg var især glad for Harrys kvindelige politikontakt Murphy. Hun har ben i næsen, og hendes tiltro til Harry er med til at gøre samspillet og venskabet mellem dem troværdigt og varmt. Min yndlingsperson er dog Bob, den dameglade ånd som bor i kraniet i Harrys kælder. Han er sarkastisk, intelligent og ikke helt fin i kanten, og samspillet med Harry er både morsomt og interessant.
Alt i alt var det et dejligt gensyn med en af mine yndlingsserier, og kan man lide urban fantasy med masser af action og humor kan jeg kun anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 10. marts 2018

Konkurrence

Sponsoreret indlæg. 

Konkurrencetid!

I anledning af den kommende udgivelse af Grænsen til Trafallas 2, og genudgivelsen af bind 1, har forfatteren Julie M. Day været så sød at stille et eksemplar af Den halves arv, Grænsen til Trafallas 1, på højkant.
Den halves arv var en af de bedste bøger jeg læste i 2017, og anmeldelsen kan læses lige her.

For at deltage i konkurrencen skal du:
1. Have en dansk adresse bogen kan sendes til.
2. Skrive din e-mail sammen med dit svar, så jeg kan kontakte dig, hvis du vinder.
3. Svare på følgende spørgsmål i en kommentar: Hvad hedder den kvindelige hovedperson?

Vinderen trækkes om en uge, lørdag 17. marts.

mandag den 5. marts 2018

Reckless

Reckless er 1. bind af fantasyserien Mirrorworld, skrevet af Cornelia Funke.

Da Jacob var 11, forsvandt hans far sporløst. Et år senere opdager han, ved et tilfælde, farens hemmelighed, og bestemmer sig for at finde faren.
Men det er ikke helt ufarligt. For faren er gennem et spejl rejst ind i Spejlverdenen, og her hersker helt andre regler end i den almindelige verden. Spejlverdenen er mørk, farlig og magisk, og fyldt med væsener, ondskab og genstande kendt fra folkeeventyrene. Det afholder dog ikke Jacob fra at vende tilbage til Spejlverdenen igen og igen, og snart opholder han sig mere i den fremmede verden, end hos sin bror og mor.
I den virkelige verden dør moren, og kort efter begår Jacob en fejl, som får frygtelige konsekvenser. Ved et uheld rejser hans bror Will med ham ind i Spejlverdenen, og her bliver han ramt af en frygtelig forbandelse, som, lidt efter lidt, forvandler ham til sten. Lykkes det ikke Jacob at bryde forbandelsen, bliver Will til en goyl, et stenvæsen som er i krig med menneskene. Men ingen har nogensinde brudt forbandelsen før, og Jacob må, med hjælp fra sin brors kæreste og hamskifteren Fox, finde en magisk kur, før det er for sent.
Samtidig spidser krigen mellem goyler og mennesker til, og snart står Will og Jacob midt i striden.

Jeg købte bogen på udsalg for år tilbage, og lige siden har den stået urørt i min reol. Nu fik jeg så endelig taget mig sammen til at læse den, og nej, hvor var den god.
Sproget er letlæst og flydende, og forfatteren formår at skabe en virkelig creepy stemning med få ord, og nogle ret grusomme beskrivelser.
Jeg var vild med bogens univers, og de mange eventyr og væsener forfatteren fik blandet sammen. Det var Grimms eventyr når de er allermest grimme, og magi når den er allermest farlig. Konsekvenserne står i kø, og lykkelige slutninger er ikke givet. For hvad sker der med Tornerose, hvis prinsen aldrig kommer og vækker hende, eller med folk der trænger ind der, hvor enhjørningene vogter? Og så er der goylerne, hvis stenkroppe er fulde af vrede, og hvis konge er forelsket i en mørk fe. Virkelig fantastisk, og virkelig creepy.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at forudsige hvad der vil ske. De mange eventyrlige referencer fungerer rigtig godt, og er med til at gøre handlingen både genkendelig og original. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med gys, action, forræderi, kærlighed, jalousi, goyler, intriger, krig, skattejagt og broderskab, og de flotte illustrationer er med til at give historien det sidste pift.
Personerne er så menneskelige, at det gør ondt. De er realistiske, med egne motiver og historier, og jeg lærte dem hurtigt at kende. Jacob er præget af farens forsvinden, og hans søgen efter faren, er samtidig en flugt fra den virkelige verden, og de følelser der venter ham der. Hans forhold til broren er præget af beskyttertrang, men også af en vis fremmedgørelse, fordi han har tilbragt så megen tid i Spejlverdenen. Will har stor tiltro til, at Jacob nok skal redde ham. Men alligevel føler han sig også svigtet af sin bror, som ikke var der, da moren lå for døden. Forholdet mellem de to brødre er rigtig godt beskrevet, og jeg sad med en klump i halsen flere gange undervejs. Også bipersonerne er interessante og spændende, og jeg kunne især godt lide formskifteren Fox, hvis følelser for Jacob er tydelige for alle andre end Jacob, og Den Mørke Fe, som jeg, på trods af alt, ikke kunne lade være med at have ondt af.
Alt i alt var det en rigtig god historie fyldt med eventyr, gys og kærlighed, og jeg var ret vild med den. Den manglede det sidste for at være fantastisk, men det mørke univers vil uden tvivl følge mig et godt stykke tid fremover, og kan man lide mørke eventyrgenfortællinger, kan jeg kun anbefale bogen. Eneste minus er sådan set, at resten af serien ikke er oversat til dansk, for jeg er hooked.

Se også forfatterens hjemmeside.

lørdag den 3. marts 2018

Fantastic Beasts and Where to Find Them

Fantastic Beasts and Where to Find Them er skrevet af J. K. Rowling og illustreret af Olivia Lomenech Gill.

Bogen beskriver de mange skabninger fra J.K. Rowlings fantastiske univers, både de mytologiske og forfatterens selvopfundne væsener. Da bogen har karakter af en tekstbog fra Harry Potter-serien, vil jeg ikke komme med et referat af den, men i stedet springe direkte over i anmeldelsen.
Som Harry Potter-fan, måtte jeg selvfølgelig have fat i den illustrerede udgave af Fantastic Beasts and Where to Find Them, og det på trods af at jeg allerede havde to udgaver af bogen, uden at have læst nogen af dem. Nu fik jeg så endelig taget mig sammen til at læse bogen, og selvom jeg var rigtig glad for indholdet, så var jeg ikke begejstret for illustrationerne.
Hvis jeg starter på positiv-siden, så synes jeg idéen om en fiktiv tekstbog fra Harrys skoletid er sjov. Forordet, nyskrevet til denne udgave, og underskrevet Newt Scamander er informativt, og refererer både til filmen og til universet. Det er fyldt med varme og britisk humor, og jeg følte mig straks hensat til universet. Bogen har karakter af et opslagsværk, og er opdelt alfabetisk, med en tekst om hver skabning, sammen med en illustration.
Jeg havde dog et problem med illustrationerne, som jeg slet ikke følte gjorde teksten retfærdighed. På mig virkede nogle af dem grove og ufærdige, og de manglede helt magien fra Harry Potter-serien. Samtidig virkede det som om illustratoren havde svært ved at bestemme sig for en stil, og illustrationerne er derfor meget forskellige. Nogle af dem er ikke mere end skitser, mens andre er helt eller delvist farvelagte, og andre igen nærmest er kolacher. Farvevalget er overvældende brunligt, og det gør illustrationerne noget kedelige at se på. Overordnet virkede de abstrakte og meget voksne i stilen, hvilket, efter min mening, slet ikke passer til universet. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor man ikke har valgt Jim Kay, når han nu alligevel er i gang med at illustrere Harry Potter-bøgerne, så man fik et ensartet udtryk og udseende på de forskellige væsener, i stedet for noget der er så kedeligt at se på.
Bortset fra illustrationerne er bogen vældig flot, med en lækker papirkvalitet, guldtryk og indbygget bogmærke. Det generer mig dog, at den ikke passer højdemæssigt med de andre illustrerede udgaver af Harry Potter-serien, for det ser altså dumt ud på hylden, at den er det stykke højere.
Alt i alt en blandet læseoplevelse, hvor teksten var i top, men det kunstneriske udtryk kunne have været bedre.

Se forfatterens hjemmeside.

Se illustratorens hjemmeside.

Book Haul #2

Martssolen skinner fra en blå himmel, og sneen er på retur. Før februar bliver til et svagt minde om kulde, sne og slud, må jeg hellere få vist de nye bøger jeg fik ind ad døren frem.
Selvom det, efter januars shopamok-indkøb på bøger og funko pops, faktisk lykkedes mig at begrænse mit indkøb, så har jeg alligevel fået en pæn stak nye bøger hjem, hvilket i høj grad skyldes, at en del søde forlag har sendt mig bidrag til bogsamlingen, hvilket jeg er meget taknemmelig for.
Og nu til februars Book Haul.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I februar fik jeg tilsendt hele 8 bøger fra søde forlag, som jeg glæder mig meget til at læse.
Bøgerne er:

Jessica Townsend: Morrigan Crows magiske prøvelser (Nevermoor 1). Forlaget Gyldendal.
Anmeldt på bookeater.dk.

Sidsel Sander Mittet: Stenløvens brøl (Krøniken om Morika 3). Forlaget Facet.

Holly Black og Cassandra Clare: Sølvmasken (Magisterium 4). Forlaget Alvilda.

Richelle Mead: Midnatsjuvelen (Det Glitrende Hof 2). Forlaget Alvilda.

Melissa Albert: Hazel Wood (Hazel Wood 1). Carlsen Puls.
Til anmeldelse på bookeater.dk.

Nick Clausen: Hummerkongens hævn (Hummerkongens hævn 2). Forlaget Facet.

Camilla Wandahl og Caroline Ørsum: Sprækker i virkeligheden. Forlaget Facet.

Evelyn Skye: Zarens skæbne (The Crown´s Game 2). Forlaget Gyldendal.
Til anmeldelse på bookeater.dk.

Som nævnt i sidste Book Haul indførte jeg, efter januars storindkøb, et delvist bogstop for køb af engelske bøger. Min nye regel er, at jeg, for hver 3 bøger på engelsk jeg læser (af mine egne, selvfølgelig), må jeg købe 1 ny. Undtaget er graphic novels og FairyLoot-bøgerne, men alle andre bøger skal jeg "spare op" til. Nu er reglen selvfølgelig kun en måned gammel, men indtil videre har jeg overholdt den, og jeg har således kun købt 2 bøger på engelsk, og en enkelt på dansk hos Saxo i februar.
Bøgerne er:

Jennifer Bell: Det rygende timeglas (De Ualmindelige 2)

Tamora Pierce: Tempests and Slaughter (The Numair Chronicles 1)

Kami Garcia og Margaret Stohl: Dangerous Deception (Dangerous Creatures 2)

Månedens FairyLoot-boks indeholdt en bog, som jeg allerede havde fået på dansk som anmeldereksemplar, men eftersom det er to forskellige covers, og FairyLoot-bogen var signeret, gør det mig faktisk ikke noget. Under alle omstændigheder glæder jeg mig nemlig til at læse den.
Bogen er:

Melissa Albert: The Hazel Wood (The Hazel Wood 1)

Sidst på bogkøbsfronten er en tegneserie, og med den fulgte et lille mindehæfte, så jeg fik 2, eller måske snarere 1 1/2, for samme pris, nemlig:

Mort Walker: Godt med noget varmt i kulden! (Basserne 100% 37)

Til minde om Mort Walker

Sidst, men ikke mindst, købte jeg også 2 Funko Pops hos Amazon i februar. Godt nok er jeg ikke så vild med Disneys version, men bogen bag er en del af familietraditionen i min familie, og en af mine yndlingsbøger fra barndommen.
De 2 Funko Pops er:

Winnie the Pooh (Disney Winnie the Pooh 252)

Roo (Disney Winnie the Pooh 255)

Ialt flyttede 12 bøger, 1 1/2 tegneserie og 2 Funko Pops ind i februar. Af dem var 8 anmeldereksemplarer og 3 på engelsk. 2 af bøger var den samme, bare på hvert sit sprog, og af de engelske var 1 fra FairyLoot.
Jeg regner ikke med de store bogindkøb i marts, men ved til gengæld, at der i april og maj udkommer en del jeg er interesseret i, hvilket også betyder, at jeg er nødt til at få læst en del bøger på engelsk de kommende måneder, så jeg kan få "sparet op" til især maj.

Har I fået nye bøger ind ad døren i februar? 

torsdag den 1. marts 2018

Læsestatus for februar

Selvom man ikke skulle tro det officielt var forår, så er den god nok. Årets korteste måned er slut, og selvom der ligger sne på jorden, og det er koldt udenfor, kan man alligevel fornemme, hvordan vi går mod lysere tider. Det hjælper på humøret og overskuddet, selvom sneen for min skyld godt måtte forsvinde, så hverdagen bliver lidt lettere.
Februar var travl på arbejdsfronten, med vinterferiearrangementer, masser af møder, og ekstra vagter, men alligevel nåede jeg at få læst en god stak i månedens løb, hvoraf en del endda passede ind i månedens læsetema Science fiction og dystopi. Mindre godt gik det med månedens serie, Temeraire af Naomi Novik, hvor jeg kun er kommet godt halvvejs i den bog jeg valgte at læse. En kombination af en for sen start, og en overvurdering af mit læseoverskud på månedens sidste dage, gjorde, at genlæsningen af bind 2 tager længere tid end jeg havde regnet med, så bogen kommer først med i næste måneds læsestatus.
Og nu til de bøger jeg fik læst i februar.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne.
I februar fik jeg læst 6 anmeldereksemplarer.
Bøgerne er:

Julie Kagawa: Klonerne (Sagaen om Talon 4)
Anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic. 
Serien er ajour. 

Jessica Townsend: Morrigan Crows magiske prøvelser (Nevermoor 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk. 
Serien er påbegyndt og ajour.

Alxandra Nilsson: Skæbnebrevet
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 

Charlotte Fischer: Diali (Sjælevandrer 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 
Serien er påbegyndt og ajour. 

Marie Lu: Warcross (Warcross 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Serien er påbegyndt og ajour.

Nick Clausen: Dødt kød - Dag 1 (Dødt kød 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.
Serien er påbegyndt og ajour. 

Til månedens læsetema fik jeg læst 5 bøger, nemlig:

Madeleine L'Engle: A Wrinkle in Time (Time Quintet 1)

Terry Pratchett: Only You Can Save Mankind (Johnny Maxwell 1)

Alxandra Nilsson: Skæbnebrevet
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 

Charlotte Fischer: Diali (Sjælevandrer 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 
Serien er påbegyndt og ajour. 

Marie Lu: Warcross (Warcross 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Serien er påbegyndt og ajour.

Derudover fik jeg læst en serie, som er en spin of-serie af månedens serie i januar. 
Bøgerne er:

Kami Garica og Margaret Stohl:
Serien er slut. 

Jeg fik også læst 3 1/2 tegneserie i februar. Nu vil I sikkert tænke: En halv tegneserie? Hvorfor er den så med i denne læsestatus? Det er den, fordi det er et mindehæfte som fulgte med den ene af tegneserierne, og da det ikke er en ren tegneserie, vælger jeg at betragte den som en halv, selvom jeg har læst det hele. 
Tegneserierne er:

Jean-Pol og Cauvin: Mae West (Sammy)

Mort Walker: Godt med noget varmt i kulden! (Basserne 100% 37)

Til minde om Mort Walker

Goscinny og Tabary: Hvem har dræbt kaliffen? (Iznogood)

Ialt fik jeg læst 10 bøger og 3 1/2 tegneserie. Heraf var 6 anmeldereksemplarer, og 4 på engelsk. Jeg fik afsluttet 2 serier, og ajourlæst 5 andre, så på den front er det også gået godt. Til gengæld blev jeg ikke færdig med bogen fra månedens serie, og fik heller ikke læst nogle bøger fra årets læsestak, så det håber jeg går bedre i marts. 
Læsetemaet for marts er Magi, hvilket må siges at være et temmelig bredt emne, når det meste af det jeg læser er fantasy. Men efter en måned med science fiction og dystopi har jeg brug for noget, der er ren fantasy, og det er jeg ikke i tvivl om, at jeg får med dette emne. Selvom hovedfokus i marts bliver de anmeldereksemplarer, jeg har liggende, så håber jeg også at få klemt et par af de bøger ind, som har stået i mine reoler et stykke tid, foruden en eller to fra årets læsestak. Og så er der også månedens serie fra TBR-krukken, som er Wardstenen af Joseph Delaney. Selvom det lyder af meget, så kommer der nogle ekstra fridage i påsken, og det betyder forhåbentlig, at jeg får læst en del mere, end jeg plejer på en måned. Jeg er i hvert fald optimistisk. 

Hvordan var jeres læsemåned? Og har I nogle særlige læseplaner for marts?